fredag den 30. december 2011

Challenge day 23

Det sidste du spiste og drak

Det sidste jeg fik at spise var en trøffel som jeg fik til eftermiddagskaffe. Jeg elsker trøffel og det er oftest det jeg får når jeg får kaffe fra bageren. Til trøflen fik jeg et glas mælk. Også noget jeg drikker ret meget. Det er ikke godt for huden men det smager simpelthen så godt og forfriskende så ja det er nok det jeg drikker mest.

- Glücke

torsdag den 29. december 2011

Challenge day 22

Dit favoritalbum

Uha den er svær, men lige pt må det være Tim Christensen and the Damn Crystals som jeg fik i julegave.

Jeg skal ind og hører dem på Fermaten (spillested i Herning) d. 11 februar så denne CD bliver hørt rigtig meget så jeg kan lærer sangene og så er det jo fantastisk musik så det er bare skønt. Jeg er SÅ glad for CD'en og derfor er det lige pt mit favoritalbum.

- Glücke

onsdag den 28. december 2011

Challenge day 21

Et screenshot af skrivebordet på din computer


Jeg skifter forholdsvis ofte baggrundsbillede, men dette billede har jeg haft ret længe nu. Ellers så er der ikke så meget spændende på mit skrivebord. Jeg hader at have aaaalt for mange ting på skrivebordet så jeg laver som regel mapper til programmer som minder om hinanden og derfor er der også plads til at man kan se mit baggrundsbillede ordentligt, så det kan jeg godt lide.

- Glücke

tirsdag den 27. december 2011

Challenge day 20

Et billede der får dig til at smile.

Jeg har mange billeder der får mig til at smile men et bestemt billede er dette:


Det er et billede af det meste af min klasse fra gymnasiet som blev taget da vi var i Lübeck i November 2010. Det minder mig om en rigtig hyggelig tur og så om en rigtig god klasse som jeg er glad for at være en del af.
Dette er kun én ud af mange billeder som får mig til at smile, men mon ikke I kommer til at se nogle af de andre en anden gang? Det tror jeg.

Fortsat god jul
- Glücke

mandag den 26. december 2011

Challenge day 19

Dine kælenavne og grunden til, at du har dem.

I folkeskolen havde jeg i en kort periode kælenavnet Lykze, men det var kun fordi vi piger der gik i klasse sammen synes os alle skulle have et kælenavn, så derfor fandt de på det til mig. Det holdt dog ikke ved og er aldrig rigtig kommet på tale igen.
Men et kælenavn som jeg tror vil holde længe er Glücke. Min veninde Mirjam fra min gymnasieklasse begyndte at kalde mig det i midten af 2.g tror jeg og siden har det holdt ved. Grunden er at vi kom til at snakke om at mit navn var svært at lave kælenavn ud af så derfor havde jeg aldrig rigtig haft et. Så fandt hun på Glücke da det betyder lykke på tysk og siden har hun kaldt mig det.

- Glücke

søndag den 25. december 2011

Challenge day 18

Den sidste film du så

Det var faktisk her i eftermiddags hvor jeg så den nyeste King Kong som kom på tv3, mener jeg det var.
Den var rigtig god og selvom den var ret lang så kedede den mig ikke på noget tidspunkt.

Jeg smutter allerede igen for jeg er ved at overføre musik til min iPod så jeg er klar til kørerturen i morgen hvor min familie og jeg skal til julefrokost hos min fars familie som bor i Rødovre på Sjælland. Så det ville være skønt at have noget nyt musik jeg kunne lytte til og få tiden til at gå med.
Jeg håber I nyder juledagene og havde en dejlig aften i går. Det havde jeg i hvert fald og jeg fik simpelthen så mange gaver at man skulle tro jeg havde fået for to. Men det var nu ikke mine egne gaver der var det bedste selvom de selvfølgelig var super lækre. Nej, det bedste i går var at se hvor glad min lillebror blev da han så min gave til ham. Han blev rigtig glad for billetten og jeg glæder mig SÅ meget til at få den oplevelse sammen med ham.
Har I også fået nogle gode gaver?
- Glücke

lørdag den 24. december 2011

Challenge day 17 + juleaften

Noget du har lavet helt selv.

Hmm, nu er det ikke så tit jeg selv laver noget og hvis jeg gør forære jeg det som regel væk. Men for et halvt års tid siden malede jeg nogle små billeder som engang skal pynte mit værelse når jeg bliver færdig med at lave det om. Jeg er ikke rigtig kommet videre med de der kasser, men jeg skal nok få det gjort for det er mit nytårsfortsæt tror jeg. Men billederne ser således ud

Det er ikke ligefrem nogle mesterværker men de er enkle og sådan skal de være så jeg er tilfreds.

Så er det i aften at det er juleaften og herhjemme er vi i gang med at lave julemad og gøre os klar til at huse 11 mennesker. Vi bliver en blandet flok. Jeg skal holde juleaften med min familie bestående af min mor, far og lillebror. Så har min mors ene storesøster, altså min moster, været her siden i går og senere i dag kommer min mors storebror og hans kone og deres yngste søn, altså min onkel, tante og fætter, og desuden kommer vores genboer som er mine reserveforældre, og hans ældste søn. Det bliver rigtig hyggeligt tror jeg og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg selv er færdig og klar til at gå i kirke her om et kvarters tid. Mit juleaften dress ser således ud


Og så får I også lige et billede af ansigtet så I bedre kan se hår, make-up og øreringene


Jeg har brugt hele morgenen på at krølle har, og fik også lidt hjælp af min mor til sidst fordi det er svært at tage det bagpå som man ikke selv kan se. Øreringene er røde julekugler købt sidste år i Lübeck og jeg helhedsresultatet er jeg selv godt tilfreds med. Det er godt nok ikke til at se hvilken make-up jeg har på, men jeg har heller ikke så meget på da jeg bedst kan lide det enkelt. Så pyt skidt.

Til sidst vil jeg lige vise jer hvor fint vores juletræ er blevet efter min lillebror og jeg i går eftermiddags pyntede det sammen hvilken er en tradition

Ja vi synes selv den er blevet ret flot.
Men nu vil jeg smutte i kirke med min mor og lillebror, så RIGTIG GLÆDELIG JULE TIL JER ALLE <3
- Glücke

fredag den 23. december 2011

Challenge day 16

Et billede af dig fra i dag

I dag har jeg haft lidt travlt for jeg skulle pakke de sidste gaver ind, kører rundt med dem til de rigtige ejere og så skulle jeg gøre rent og pynte op på mit værelse. Så jeg har først lige nu sat mig ned for at få slappet lidt af. Fordi dagen har været så travl har jeg heller ikke rigtig gjort noget ud af mig selv i dag og er derfor ret afslappet. Men her er billedet.

Jeg har installeret dette nye billedeprogram som er gratis og som hedder Pixrl-o-matic. Det er rigtig godt synes jeg og du kan sætte forskellige effekter på ligesom jeg har gjort med dette billede. Tag og prøv det.

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
- Glücke

torsdag den 22. december 2011

Challenge day 15

Nævn de 10 første sange på din Ipod/PC/MP3-afspiller, når den er på shuffle

Det bliver hurtigt gjort.
De 10 første sange på min Ipod når jeg lader den blande sangene er:

1. Let's Get Restarted - Black Eyed Peas
2. Run this Town - Jay-Z featuring Rihanna og Kanye West
3. The Boogie That Be - Black Eyed Peas
4. The Word - The Beatlet
5. Going To A Town - Rufus Wainwright
6. Always look at the Bright Side of Life - Ukendt kunstner
7. Wake Me Up Inside - Evanescene
8. Coco Jambo 2006 (dj splash remix) - Stian K (En af de sange jeg ikke ved hvorfor jeg har)
9. White Flag - Dido
10. Not Following - Lena

Det siger ikke så meget om min musiksmag ud over at den er bred. Jeg er rigtig dårlig til at få slettet sange som jeg ikke hører så meget mere, og det er jo også altid rart at have de gamle sange for så bliver man lige nogle gange mindet om hvor gode de faktisk var når man lander på dem i iPoden. Det at jeg ikke er så god til at rydde op i min iPod har resulteret i at jeg lige nu har 4907 sange på min iPod og jeg tror der er nogle sange derpå som jeg aldrig har hørt, men så længe der stadig er plads er det vel ligemeget.
Det jeg lytter mest til er sådan noget som Nephew (ELSKER DEM), De Eneste To, Erik Hassle, The Floor is Made of Lava, Coldplay, Carpark North ... ja der er mange gode kunstnere og grupper synes jeg så det er fedt at have noget at vælge imellem.

Nok om musik. I dag har jeg været ude at købe aaaaaaalle mine julegaver og hold fast der var mange mennesker. Mange af dem var mega stressede og det smittede lidt af på mig, så jeg blev helt irriteret. Mens jeg var ude og julegaveshoppe "kom jeg til" at købe en lille ting til mig selv også

Denne ring faldt jeg for med det samme jeg så den. Der var kun to tilbage og den ene var i min størrelse. Det er desværre ikke ægte sølv og er derfor ikke så godt for min finger, men jeg kunne simpelthen ikke stå for den. Den er speciel men flot synes jeg. Min mor sagde at den var inspirerende men på hvilken måde ved jeg ikke. Jeg er glad for den selvom mange måske vil synes den er for speciel, men det er netop det jeg godt kan lide ved den.
Nå men sådan sluttede julegaveshoppingen, og her til aften har jeg så været i biografen med min skønne veninde Kamilla og vi så "New Year's Eve". Jeg har kun to ord at sige om den:
SE DEN!
Den var SÅ god. Lækkert koncept og samtidig en masse super fede skuespillere og godt musik. Ja, bare se den.

Det var alt for mig i denne omgang. Godnat alle I søde mennesker
- Glücke

onsdag den 21. december 2011

Challenge day 14

Et billede af dig og din familie.

Det bliver kort i dag da jeg skal i byen i aften og der kommer to piger hjem til mig inden, hvor den ene kommer om mindre end en time så jeg skal lige være klar til hun kommer.
Det nyeste billede af min og jeg må være fra min kusines datters barnedåb. Min kusines anden datter, Silje, blev døbt 24. september 2011 og der fik vi taget et billede af hele familien mens vi holdte Silje i sin dåbskjole.

Min familie består af min mor, min far, min lillebror og jeg. Og ja han er min LILLEbror, faktisk hele 5 år og 4 måneder yngre præcis. Min familie betyder rigtig meget for mig og jeg er familiemenneske med stort F, så ja dem er der ingen der skal gøre fortræd.

Lige inden jeg slutter af vil jeg fortælle at jeg i dag har afleveret den store opgave som jeg har siddet og skrevet på hele sidste uge. Det er SRP jeg snakker om og tro mig da jeg kunne se den lå i en kasse på skolens kontor hvor der stod afleveret så blev jeg glad. Det betyder også at jeg nu har juleferie fra skolen. Jeg skal dog lige på arbejde i morgen fra 10-14 og så kan jeg holde helt fri. Det bliver så skønt.
God jul til alle jer derude også
- Glücke

tirsdag den 20. december 2011

Challenge day 13

Dit celebrity crush

Uha der er mange skuespillere som jeg synes er lidt søde at se på, men ligefrem et crush har jeg aldrig haft på en celebrity. Jeg har dog en mandlig skuespiller som helt klart er min farvorit, og som jeg synes er rigtig sød at se på, men det betyder ikke at jeg har et crush på ham. Alle de film jeg har set ham i spiller han den gode og det er især i Greys Hvide Verden at jeg synes han spiller fantastisk godt og er sød at se på. Den celebrity jeg taler om er Patrick Dempsey.

I må da give mig ret i at han er sød at se på. Det synes jeg i hvert fald. Han er måske lidt gammel i forhold til mig, men som sagt er det jo heller ikke et crush men bare en skuespiller som jeg synes er rigtig god og så er han charmerende at se på og når han bliver interviewet er han stille og rolig og slet ikke arrogant på nogen måde.
Der er dog også en fyr inden for musikbranchen som jeg lige siden starten af mine teenageår har synes var mega sød og charmerende. Han har bl.a. op til flere gange været i Ellen Degeneres show, og ligesom mange af de andre interviews jeg har set med ham, er han også der sjov men har samtidig begge ben på jorden. Han er simpelthen også en rigtig lækkerbisken. Ham jeg taler om her er Justin Timberlake.

Han er især sød når han smiler eller griner og et plus er at han, ud over at være god til at synge, også er god til at danse, og jeg kan rigtig godt lide når drenge kan danse, for så kan de hive en med på dansegulvet.
Nå men det er de to celebrities som jeg bedst kan lide af mænd, men jeg får nok aldrig et crush på nogen celebrity med mindre jeg får muligheden for at snakke med en, for jeg har endnu ikke haft en crush på en jeg ikke har lært at kende gennem samtaler.

Hvem er jeres celebrity crush egentligt? Det gad jeg faktisk godt at vide.
- Glücke

mandag den 19. december 2011

Challenge day 12

Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du?

For et år siden anede jeg ikke hvad dette blogspot var, men min gode veninde og klassekammerat Abi fortalte at hun havde lavet en blog og den skulle jeg selvfølgelig læse. Jeg vedhæfter lige et link til hendes blog Det at skrive...
Jeg syntes det var spændende og et par uger efter begyndte en af mine andre gode veninder fra klassen også og så tænkte jeg - hvorfor ikke?
Jeg blogger mest for hyggens skyld og for at få nogle af mine tanker ud af hovedet og ned på "papir". Det er ikke fordi jeg regner med at få nogle faste læsere eller at der er nogle der gider læse min blog, men jeg blogger mest for min egen skyld og hvis nogen så gider læse det er det jo bare et bonus.

Jeg har ikke så meget at sige til det tror jeg.
- Glücke

søndag den 18. december 2011

Challenge day 11

En youtube video du specielt godt kan lide.

Jeg ser rigtig mange film på youtube og den kanal jeg ser mest er Ellen Degeneres show som jeg synes er sindsygt sjovt. Det er dog ikke en af hendes film jeg bedst kan lide. For lang tid siden sendte min veninde et link til mig til en film om en mand som synger en helt fantastisk sang. Han er blevet ret populær og I kender ham måske. Han hedder Chris Medina og stillede op i American Idol et år (kan ikke huske hvornår). Han synger en sang der hedder What Are Words som han synger til sin forlovede. Ikke længe efter de blev forlovet var hans kæreste ude for en ulykke og blev mentalt og fysisk handicappet. Det vises også i filmen og jeg synes filmen skal ses så forstår man pludselig hvordan verden kan vendes på et splitsekund. Filmen har rør mig og jeg kan stadig fælde en tåre når jeg ser den. Men her er den så:


Hav en god søndag aften og glædelig 4. søndag i advent
- Glücke

lørdag den 17. december 2011

Challenge day 10

En madvare du kunne leve af.

Uha det er en af de sværre. Da jeg var mindre var jeg ret kræsen, men jeg lærte at smage på ting og er i dag en ret madglad pige. Jeg spiser ikke meget af gangen fordi jeg spiser ret langsomt da jeg nyder min mad. Det betyder også at jeg bruger længere tid på at fordøje maden og der er derfor ikke så meget plads i min mave. Det er i hvert fald min teori haha.
Men noget jeg altid har kunnet lide og stadig elsker er røget laks. Mine genboer er mine reserveforældre da de føles som en ekstra mor og far for mig og min reservefar ryger selv fisk hvor laks bl.a. er en af dem. Jeg er derfor opvokset med en masse røget laks og rejer. Så jeg kunne leve af enten rejecocktails eller røget laks da jeg ikke kan få nok af det. Jeg spiser også altid en masse til forret og spiser gerne det de andre har efterladt fordi de ikke kan lide det eller spise det.

Okay jeg fremstår som en vildt mærkelig person nu, men det gør mig nu heller ikke noget, for jeg elsker virkelig fisk og de fleste ting fra havet.
Ej nu er jeg blevet sulten, så jeg smutter ud og tager noget at spise.
Cheers
- Glücke

fredag den 16. december 2011

Challenge day 9

Noget du er stolt af fra sidste måned

I sidste måned lavede jeg ikke det helt store. Det eneste jeg kan huske som jeg klappede mig selv på skulderen over var da jeg valgte at købe min lillebrors julegave. Reklamen var lige kommet ud og jeg tænkte kun et par timer før jeg besluttede mig for at selvom det blev en lidt dyrre og større gave end han plejer at få så skulle han have den alligevel. Jeg klappede mig selv på skulderen fordi jeg tænkte på andre end mig selv - ikke fordi jeg synes at jeg ikke tænker på andre end mig selv, men nogle gange tydeliggøres det bare mere.
Jeg er virkelig spændt på hvad han siger til gaven og jeg glæder mig mere til at give ham hans gave end selv at få gaver. Min lillebror synes jeg er tosset fordi jeg glæder mig så meget til at se hvad han siger til den, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg har glædet mig lige siden jeg købte gaven og nu er der ikke længe til han skal have den så det bliver spændende.

Det er det som nok gjorde mig mest stolt i sidste måned, men man skal huske nogle gange at klappe sig selv på skulderen og sige "godt gået" til sig selv. På den måde får man også bedre selvtillid.
- Glücke

torsdag den 15. december 2011

Challenge day 8

Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor

Jeg er ikke specielt god til at sætte små mål i min hverdag og jeg har derfor ikke de helt store mål for denne måned. Jeg har nogle ting som jeg selvfølgelig skal nå hver måned og det er nok det nærmeste jeg kommer på at sætte mål.
I denne uge har jeg været i gang med det der hedder SRP som står for Studieretnings Projekt. Det er en tværfaglig opgave som man skal skrive i 3.g på gymnasiet. Man får selv lov til at vælge hvilke fag man vil skrive i, de eneste krav der er, er at du skal skrive i en af dine studieretningsfag på A niveau og dit andet fag skal også være på mindst B niveau. Jeg skriver i Bioteknologi A og Idræt B og har valgt at skrive om emnet EPO. Emnet har jeg altså selv valgt og så har jeg været til nogle vejledningssamtaler hvor vi snakkede om hvad jeg gerne ville arbejde med og ud fra det har mine to vejledere så lavet en problemformulering.
De første par dage havde jeg en del problemer med det og var ret stresset over at det ikke kørte som det ellers plejer når jeg skriver opgaver. Jeg plejer at være lidt foran og så til sidst have god tid til at rette opgaven igennem så det bliver godt. Jeg er dog kommet ud af krisen og føler nu at jeg er godt med. Opgaven skal have et omfang på 15-20 sider og jeg er ved at være deroppe af og mangler stadig halvandet spørgsmål så det er super.

Opgaveskrivningen har resulteret i at jeg endnu ikke har fået købt julegaver hvilket er mit andet gøremål i denne måned. Jeg har købt gaven til min lillebror og den bliver ret stor i år så jeg er spændt på at se hvad han siger til den. Jeg mangler nu at købe til min mor og far, og så har jeg fem veninder som jeg også er på gave med i år.
Det sidste jeg skal er at holde ferie og koble helt af og have en skøn nytårsaften.

Jeg har altså nogle få men hyggelige gøremål i denne måned og det kan kun blive godt.
Jeg håber I alle får en dejlig december måned.
- Glücke

onsdag den 14. december 2011

Challenge day 7

Et billede af dig og din nærmeste ven/veninde

Som skrevet tidligere er jeg en person som har få men meget tætte venner frem for mange "overfladiske" venner. Derfor er det også svært at vælge en person som er min nærmeste. Jeg har fire veninder og en ven som jeg har svært ved at vælge imellem til den titel og i stedet for at sige at en er den nærmeste vil jeg hellere fortælle lidt om dem alle.

Den første person er næsten ligesom en søster for mig. Det er min værelseskammerat fra efterskolen, som hedder Amalie. Amalie var den person på BGI som gjorde at jeg ikke droppede ud. Hun gjorde året enestående og hun er en fantastisk dejlig person som står mig meget nær. Vi boede som sagt sammen et helt år og derfor er vores venskab også helt specielt. Hun bor i en lille by nær Grenå og jeg bor i Herning så det er ikke så tit vi ses, men ligemeget hvor længe der går så kan vi snakke om alt når vi så er sammen. Vi skriver også meget ofte på Facebook og bruger hinanden som vejledere til hvilke beslutninger man skal træffe i livet og kærlighedsproblemer og sådane ting. Som sagt er hun som en søster for mig og hun har en helt speciel plads i mit hjerte.


Den næste person er Kamilla som jeg har kendt lige siden vi startede i skole i 0. klasse. Kamilla er også en fantastisk person og det der gør at jeg holder så meget af Kamilla som jeg gør er at jeg ofte kan se noget af mig selv i hende. Der er så mange ting vi er enige om og jeg selv synes vi minder meget om hinanden. Selvfølgelig er der også ting som vi er uenige om, men vi har ofte den samme holdning til livet, hvordan man prioritere og hvilke valg man skal tage. I sommers var vi i Paris sammen og det var en fantastisk tur. Jeg var lidt nervøs for om det ville blive "akavet" forstået på den måde at vi til sidst ikke havde mere at snakke om. Jeg tog grueligt fejl. Vi havde hele tiden noget at snakke om, men kunne også godt nyde hinandens selskab selvom der ikke blev snakket, for nogle gange har man også bare brug for bare at sidde og tænke. Kamilla og jeg har fulgtes ad gennem hele livet. Vi har gået i folkeskole sammen, gået på samme fritidshjem, gået til rytmisk gymnastik sammen, og går nu også på det samme gymnasium. Godt nok ikke samme klasse, men vi følges hver morgen og jeg er så glad for at jeg har en veninde som hende.



Den tredje er endnu en Amalie. Hun er også en barndomsveninde. Hun startede i min børnehave og fra dag 1 legede vi sammen og det har ført til at vi nu er rigtig gode veninder. Amalie er ligesom de to andre en fantastisk person og jeg er så glad for at have hende i mit liv. Amalie og jeg har også oplevet mange ting sammen og vi har brugt rigtig mange hyggelige timer sammen. Vi bor kun tre gader væk fra hinanden og har derfor haft meget gavn af hinanden. Vi har fulgtes i skole lige siden vi var små, og da vi startede på gymnasiet fulgtes vi også hver morgen. Da vi var mindre stod vi midt på min vej og sang og dansede Grease, Sound of music og børne mgp. I 2008 var vi til Skanderborg Festival sammen og vi har været til 4 Nephew koncerter sammen på et år. Vi har oplevet så mange ting sammen, og jeg er glad for det er hende jeg har oplevet det sammen med. Lige nu ser vi desværre ikke hinanden så ofte, da jeg stadig går i gymnasiet mens hun blev student i sommers og nu går derhjemme, men hvis jeg har brug for at snakke med en ved jeg at jeg altid kan kontakte hende og det værdsætter jeg meget højt.


Den næste er en pige som jeg kun har kendt i to et halvt år. Caroline mødte jeg da vi begyndte i samme klasse sammen på gymnasiet. Jeg kan ikke engang huske hvordan vi kom i snak, men det er også ligemeget for i dag har vi det fantastisk sammen og jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden hende. Caroline og jeg er meget forskellige på nogle punkter, men det gør ingenting for jeg lærer utrolig meget af hende og på mange punkter er hun næsten som et forbillede. Caroline ser jeg næsten hver dag og alligevel bliver jeg aldrig træt af hende. Vi har altid noget at snakke om og vi har så mange "ting" sammen som ingen andre rigtig forstår. Caroline har jeg også oplevet mange ting med. Alle festerne, udflugterne og fritimerne på gymnasiet, biografture, dage og aftener efter skole hvor vi bare har nydt hinandens selskab og i sommers var vi til Skanderborg Festival sammen. Jeg nyder hvert sekund sammen med hende og jeg ser utrolig meget frem til at skulle ud og rejse med hende i sommerferien. Det bliver så mærkeligt næste år når vi ikke længere går i gymnasiet og derfor ikke ser hinanden hver dag, men sådan var det også med Amalie da vi stoppede på efterskole og med Kamilla og Amalie da vi stoppede i folkeskole og Kamilla og jeg startede på hver vores efterskole mens Amalie startede på gymnasiet.

Det er altid mærkeligt når et nyt kapitel starter i ens liv, men det at jeg stadig har kontakt og snakker så meget med dem alle viser blot at dette er venner som jeg vil have resten af livet.

Ud over disse fire dejlige piger har jeg en anden barndomsveninde, Thilde, som jeg heller ikke kan undlade. Thilde er min veninde fra gaden og jeg skulle bare gå lige over gaden så var hun der. Vi har lavet så mange ting sammen. Ligesom jeg I kunne se i går på billedet, så kunne vi være fjollede og skøre, men vi hyggede os altid også selvom vi bare sad og snakkede og måske ikke helt vidste hvad vi skulle give os til. Thilde er også en veninde som jeg er sikker på jeg vil have resten af mit liv.

Den ven som jeg snakkede om stod mig nær mødte jeg i februar og har ikke engang kendt ham i et år endnu. Vi snakkede godt sammen fra dag 1 og det er fedt når man møder sådanne personer.
Jeg har aldrig været den der har haft drengevenner og har altid haft nemmere ved at snakke med piger, derfor er det fedt at jeg har mødt denne dreng som jeg kan snakke og skrive om alt muligt random med. Vi skriver tit sammen over mobilen da det er svært at planlægge noget når jeg går i gymnasiet og han arbejder som lærling. Men derfor er han stadig en rigtig god ven, og jeg håber da han vil være en jeg bliver ved at holde kontakt med meget langt tid ud i fremtiden.

Til sidst vil jeg lige tilføje mine folkeskolepiger som også står mig meget nær
Vi er en flok på 7 piger som har gået i folkeskole sammen. Det er blevet svært for os at finde tidspunkter hvor vi alle kan samles, men når vi er sammen har vi det fantastisk sammen. Selvom der nogle gange godt kan blive argumenteret lidt og være uenighed får vi alligevel vendt humøret så vi ender med at have det sjovt og hygge os. Vi er 7 forskellige piger med forskellige holdninger til forskellige ting som alligevel nyder hinandens selskab og det synes jeg er fantastisk. Derfor sætter jeg stor pris på at have de piger.

Det blev en ret lang smøre, men når man først er kommet i gang finder man pludselig ud af hvor heldig man er. Jeg værdsætter dem alle hver og en og jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden dem. Det er dem der former min hverdag og jeg holder simpelthen så meget af dem.
Til slut vil jeg bare sige: Husk at værdsæt det du har, så længe du har det <3
- Glücke


tirsdag den 13. december 2011

Challenge day 6

Et billede af mig fra 2007


Puha 2007, det er godt nok ved at være lang tid siden. Det her billede er taget den 20.11.07 og på det tidspunkt må jeg have været 15 år. Jeg kan tydeligt huske da billedet blev taget. Jeg var sammen med min veninde fra gaden, som jeg har kendt og leget med lige siden jeg var en lille pige. Vi vidste ikke hvad vi skulle give os til og fandt nogle af hendes gamle "Vi Unge" blade. Så kom vi på den idé at vi skulle prøve at style os så vi kom til at ligne de teenagere der var uden på et blad som vi valgte tilfældigt fra bunken. Og det resulterede så i dette fine billede, hahaha...

Det er et af de heldige billeder. Mange af de billeder der blev taget af mig dengang var ikke de pæneste. Jeg havde ganebøjle på og ikke særlig meget selvtillid, så jeg prøvede altid at se dum ud på billeder fordi jeg troede jeg kunne skjule mit "grimme" udseende, som jeg syntes jeg havde dengang. Året efter var jeg på efterskole (BGI lige inden det blev til to akademier) og der lærte jeg at tro mere på mig selv og ikke finde mig i alt. Jeg lærte at sige fra, blive stærk og efter det år kom jeg hjem med en god tung taske med selvtillid.
Efterskoleåret var for mig ikke det sjoveste år jeg har haft. Jeg mødte nogle rigtig skønne mennesker men holder kun kontakten med tre i dag og vi var altså 230 på skolen. Det viser også lidt om mig - jeg går ikke efter at få mange "overfladiske" venner, jeg vil hellere have nogle få venner som jeg så kender helt ind under skindet og som jeg kan stole på. Selvom efterskoleåret ikke var det sjoveste og fedeste år, er jeg stadig glad for at jeg tog afsted, netop fordi jeg kom tilbage med den nye energi og selvtillid. Jeg har mange gange siden tænkt tilbage og tænkt at jeg skulle have valgt en anden efterskole, som havde musik i stedet for sport og som var mindre, men jeg har lært at man skal se fremad i stedet for og det er det jeg gør nu. Jeg værdsætter det år på efterskolen og jeg værdsætter de få men fantastiske venskaber jeg har fået ud af det.

Så husk allesammen: Kig ikke tilbage men søg efter det der er i fremtiden
- Glücke

mandag den 12. december 2011

Challenge day 5

En hjemmeside jeg bruger jævnligt.

Jeg har hele tre hjemmesider som jeg betragter som de hjemmesider der skaber det meste af min hverdag og mit sociale liv.

Den første er lectio.dk - det er ikke ligefrem en hjemmeside jeg er glad for men skolen skal jo passes og så er det meget nemmere at få lektierne over internettet i forhold til da man gik i folkeskole hvor man skulle skrive det ned i sin lille lektiebog. Så hjemmesiden er meget praktisk og bliver tjekket hver dag undtagen i weekenden

Den næste er youtube.com - Youtube tjekker jeg også hver dag. Jeg subscriber på ret mange kanaler derinde og der er altid nye uploads og opdateringer så det bruger jeg en hel del tid på at følge med i. Desuden bruger jeg selvfølgelig også youtube til at hører en masse lækkert musik

Den sidste er facebook.com - Facebook bruger jeg flere gange om dagen. Det er ligeså meget for at chatte med mine venner som for at holde mig opdateret omkring hvad mine venner foretager sig. Min MSN virker ikke så jeg bruger faktisk facebook rigtig meget til at holde kontakt til mine venner og veninder.

Endnu en SRP-skrivedag er gået og i dag er det desværre ikke gået så godt. Jeg har svært ved at finde den information jeg skal bruge, men til sidst synes jeg det begyndte at kører bedre. Men nu vil jeg til at i seng så jeg kan være frisk til endnu en skrivedag i morgen.

Godnat folks
- Glücke

søndag den 11. december 2011

Challenge day 4

Et billede jeg har taget.

Sidste jul købte jeg et spejlreflekskamera og da jeg skulle til Sjælland i juledagene fordi jeg skulle til julefrokost hos noget af min fars familie valgte jeg at tage kameraet med. Jeg havde ikke rigtig nået at lege så meget med det endnu, så da jeg sad i bilen på vej til Rødovre tog jeg kameraet frem og begyndte at tage billeder fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Et af billederne jeg tog var dette:
Jeg synes selv det er et af de bedste billeder jeg har taget og jeg er ret glad for det.
Så det er altså et billede jeg har taget.

BTW så er jeg stadig skuffet over personen, men er kommet til den konklusion at jeg ikke gider bruge mere energi på hende. Desuden gider jeg ikke gå og fortælle folk om det fordi mange af mine venner er også hendes venner og jeg vil ikke sætte dem i en træls situation. Så min skuffelse holder jeg for mig selv og jeg vælger at gemme den væk i halvanden uges tid for jeg skal fokusere 100 % på SRP (studieretningsprojekt) som er den store opgave i 3.g som tæller for 2 i årskarakteren.
Derfor bliver det nok også ret sent jeg får lagt mine blogs ud i den tid.

Håber I alle har haft en god weekend ellers.

- Glücke

lørdag den 10. december 2011

Challenge day 3

Hvad har jeg lavet i dag?

Hmm i går var jeg til julebal på gymnasiet hvor Kidd kom og spillede, og efterfølgende var jeg på Van Kok, som er et diskotek i Herning. Jeg ville rigtig gerne have vist jer nogle billeder fra aftenen men da min taske blev stjålet på Van Kok hvori både pung, kort, nøgler og mobil var i har jeg desværre ingen billeder.
Jeg har derfor brugt hele dagen i dag på at være sur og skuffet over en person som jeg mistede min tillid til den aften og over byturen som blev ødelagt på et splitsekund. Jeg har altså lagt i sengen og hørt "dagen-efter"musik og haft rigtig nedtur på indtil kl. 17 hvor min mor og jeg kørte ned på Van Kok for at hente mit overtøj som jeg ikke måtte få med hjem der om natten fordi jeg ikke havde mit garderobekort som jo lå i tasken.
Da vi så kommer tilbage fra Van Kok er min moster og onkel kommet da de er blevet inviteret til aftensmad, så jeg måtte prøve at få humøret op og være lidt mere selskabelig.
Så aftenen endte med at være ret hyggelig, men jeg var rigtig træt hvilket min moster og onkel også godt forstod så jeg lagde mig ind og så fjernsyn hen på aftenen, og jeg tror egentligt de var glade nok for det, for de havde også en del at snakke om som jeg alligevel ikke kunne være med i.

Det var altså min dag. En af de lidt mere trælse dage men det endte jo hyggeligt til sidst.

- Glücke

fredag den 9. december 2011

Challenge day 2

Meningen med mit blognavn.

Dengang jeg valgte at jeg ville lave en blog var mit største problem hvad den skulle hedde. Da jeg hedder Lykke var der jo mange kreative muligheder men der var bare mange af dem jeg syntes var platte. Men så kom jeg på navnet "Den indre Lykke" da jeg jo åbner mig og fortæller om hvad jeg føler, mener og oplever. I får altså lov til at læse om hvordan jeg har det i mit indre væsen. Så det er baggrunden bag mit blognavn

torsdag den 8. december 2011

Du dejlige jul

Nå mon ikke det er ved at være tid til et indlæg igen.
Det er ved at være ret lang tid siden jeg sidst har skrevet og har virkelig tænkt på længe at jeg skulle se at få det gjort - så nu gør jeg det.

Weekendens tema har været JUL!!!
I torsdags blev det jo ENDELIG(!) 1. december og julekalendrene måtte åbnes og tv-julekalendre er også blevet set. Synes dog at den på tv2 er lidt dårlig i år så har ikke lige været så god til at følge med i den.
Julen er en herlig tid som står på julefrokoster, julebal, konfekt, pebernøddebagning, juletræsfældning, julegaveindkøb osv.
Det startede i fredags hvor jeg havde fri kl. 12.15 fra skole og tog hjem hvor min mor, bror og jeg skulle bage pebernødder. Hele eftermiddagen gik med det og det var rigtig hyggeligt med julemusik i højtalerne og kalenderlys på bordet.
Pebernødder
Om aftenen skulle jeg til min første julefrokost med mit firma. Jeg arbejder på noget der hedder Herning Industrilager hvor hoveddelen af mine kollegaer er mænd fra sidst i 20'erne og så ellers opad i alderen. Der er en kvinde ud over mig og det er min chef som er omkring de 50 så jeg var ret spændt på hvordan det ville gå. Det blev holdt i kongresscenteret og arrangerementet hed "Jul i Skagen". Det var et ret stort arrangement så derr var rigtig mange firmaer til julefrokosten. Det startede med at vi fik en masse god julemad. Jeg er desværre ikke så god til at spise meget mad til sådan nogle arrangementet, så jeg gik også kun en enkelt gang men det smagte rigtig godt. Imens blev der spillet lidt stemningsmusik fra forskellige årtier og det var smadder hyggeligt. Omkring kl. 21 kom Tørfisk og gav "koncert". Det var faktisk rigtig sjovt, og folk (inkl. mændene fra mit firma) var allerede en smule snalrede så jeg morede mig utrolig meget. Bagefter Tørfisk kom der et band som spillede op til dans, og jeg blev da også budt op 2 gange af nogle af mine kollegaer. Der kom noget indenbords og det endte med at blive en rigtig hyggelig, sjov og god aften - også selvom mændene drillede mig, men det er jeg ved at være så vant til. Jeg synes jo også selv det er lidt sjovt.

Ikke så tydeligt men det er Tørfisk
Lørdag slappede jeg max af da jeg var godt træt. Om aftenen skulle min lillebror og jeg være alene hjemme, da vores forældre skulle til julefrokost, så vi fik lov til at spise med ved vores genboer og så tog vi hjem og så julekalender på tv2. Bagefter zappede vi lidt og så fandt min lillebror en film som han spurgte om vi skulle se. Da jeg så hvad det var for en film kunne jeg næsten ikke lade være med at grine. Den aften så vi "Bring It On" og det var igen rigtig hyggeligt.

Søndag lavede vi så konfekt og der blev lavet rigtig mange fine ting. Det blev både til blomster, engle, grise, stjerne og en masse andre motiver. Om eftermiddagen tog vi så til Snejbjerg for at finde et juletræ - og sikke et træ vi fandt. Jeg vil vædde med at vi har fundet Danmarks flotteste juletræ og jeg kan næsten ikke vente til vi skal pynte det.

Som prikken over i'et så begyndte det at sne i går og har også sneet i dag så julen er virkelig kommet til byen og jeg EEEEELSKER det!!


Nu skifter jeg så lige emne, for jeg har fundet en challenge som jeg synes kunne være meget sjov



















Så jeg har altså valgt at tage imod udfordringen og starter fra i dag.

Blev taget i efteråret sammen med Abi
1. Jeg eeeeeeeelsker Greys Hvide Verden
2. Jeg har alt for mange nipsting og alt for lidt plads på mit værelse
3. Jeg har en ret sød tand (ikke for godt)
4. Jeg kan bedre lide at give julegaver end at få julegaver
5. Jeg har været SÅ genert da jeg var yngre, men synes selv det er blevet bedre nu

Det var så 5 tilfældige facts om mig. Fortsat god jul people
- Glücke

mandag den 21. november 2011

Har lige fået disse to af min mor i dag - så nu glæder jeg mig til det bliver d. 1. december.
Jeg er stadig et lille barn når det kommer til julen og jeg elsker at åbne julekalendre og få adventsgaver.
Det minder mig om - er det ikke 1. advent på søndag?? UUUHH jeg kan næsten ikke vente.

Jeg kan lige dele en af mine juleynglingssange med jer som I kan hører mens vi venter på tiden kommer. Sangen minder mig om juletiden med min roomie da jeg gik på efterskole <3

- Glücke

lørdag den 12. november 2011

Dagen efter

Puha for en aften i går.
I går aftes var jeg først ude at spise med tre veninder på en ny restaurant i Herning som hedder "Den Kinesiske Mur" Det var mega lækkert mad og det var buffet så man kunne spise ligeså meget man ville. Jeg synes dog det var lidt dyrt men det var skide hyggeligt og det er det der betyder mest for mig.
Bagefter valgte jeg og en af de tre veninder at tage videre i byen.
Klokken var kun 22.30 så vi valgte at tage på noget vi kalder Pitten som er en sportsbar. Da vi kommer derind sætter vi os ved et bord for os selv og sidder og får lidt at drikke og snakker sammen, men vi bliver hurtigt enige om at vi skal videre da der var en del ældre mennesker derinde. Nogle kunne have været på mine forældres alder og det er ikke lige dem vi har mest lyst til at snakke med. Så vi gik på Van Kok og klokken var nok omkring 23 på det tidspunkt, men der var totalt dødt derinde. Der var næsten ingen mennesker og der var overhovedet ikke gang i den. Vi valgte dog at blive der og give det en chance og da to piger fra min klasse kom, fik vi også noget indenbords. Da klokken blev omkring 24-1 stykker kom der en masse unge mennesker fra HF og VUC til afterparty. De havde været til fest på deres skole først og nu rykkede festen så ned på Van Kok. Det betød også at der kom mere gang i den og det endte med at blive en smadder god aften.
I dag ringede mit vækkeur så kl. 9.30 fordi jeg skulle hente Caroline fra min klasse på stationen kl. 11 da vi skulle til stumpmarked. Jeg udsatte mit vækkeur 8 gange tror jeg, men da klokken var 10.18 besluttede jeg mig for at det nok var på tide jeg kom op og fik mig gjort klar. Jeg hentede Caro og vi tog på stumpmarked hvor vi fandt en bod med en maaaaasse film og spil. Det var Læsehesten i Randers der ejede boden og de solgte 5 dvd'er for 100,- så Caro og jeg gik amok. Det endte med at vi tilsammen købte 20 dvd'er + to sæsoner af Greys Hvide Verden som er en af mine ynglingsserier. Vi fik det hele rigtig billigt så det var lækkert.
Nu har jeg så kørt Caro hjem og ligger i min seng og hører det jeg kalder for "dagen-efter-musik"
I får lige et lille eksempel på hvad det kan være
Det er det resten af min dag skal gå med - at hører dagen-efter-musik og måske også se nogle af alle de film jeg har købt.
Håber I også har en dejlig weekend.

- Glücke

fredag den 28. oktober 2011

Et år ældre


Det er tirsdag d. 25. og klokken er lidt i 7. Jeg ligger og sover da jeg bliver vækket af morgensang, gaver og blitzen fra kameraet. Men det gør ikke så meget når det er fordi man har fødselsdag hvilket jeg havde i tirsdags.
Som sagt blev jeg vækket med sang, da det er en tradition hjemme ved os ligemeget om man fylder 10, 19 eller 56.

I tirsdags blev jeg 19 så nu er det sidste år som "teenager". Det er sjovt fordi nogle gange føler jeg mig stadig som et lille barn og andre gange føler jeg mig utrolig voksen. Jeg tror at Britney Spears' sang: "I'm not a girl, not yet a woman" beskriver meget godt hvordan jeg har det.
Men jeg blev altså vækket med morgensang og fik gaver ved morgenbordet, men det var jo tirsdag og derfor en helt almindelig skoledag, så jeg skulle jo afsted.
Jeg havde 5 timer den dag og havde altså først fri kl. 15.15. Det hjalp dog på det at de sidste to timer var idræt og desuden havde jeg kage med til klassen. Det var en lækker kanelkage med hvid glasur, og det lod til at de syntes den var god for der blev i hvert fald spist en hel del stykker.
Efter skole skulle jeg til ultimate fra 16-18 hvilket jeg havde valgt at jeg ville selvom jeg havde fødselsdag fordi jeg rent faktisk er begyndt at synes at det er sjovere - måske fordi jeg er ved at blive bedre til det.
Da jeg kom hjem kl. 18.30 kunne jeg lige nå at spise og komme i bad inden en af mine genboer kom over til aftenkaffe. Det var en dejlig afslutning på en god fødselsdag selvom jeg havde været meget lidt hjemme. Jeg fik en masse gode gaver, men det jeg blev mest glad for var alle de søde hilsener som jeg fik på facebook, mail og telefon. Det er så dejligt at vide at der er nogen der tænker på en synes jeg.

I weekenden forsætter "festen" når min familie og familievenner kommer til fødselsdag og jeg er sikker på at det bliver hyggeligt for det er det altid i deres selskab.
Lige til at slutte af med vil jeg vise de dejlige gaver jeg fik i tirsdags.



Må I alle få en fantastisk weekend.
- Glücke

lørdag den 22. oktober 2011

En hyggelig fredag

Så er det blevet lørdag og ferien er desværre snart slut.
I går havde jeg inviteret nogle af mine veninder til fødselsdag med aftensmad og hygge. Vi endte med at være 9 inklusiv mig selv og det var en rigtig hyggelig aften. Jeg skulle som sagt have min nyindkøbte karrygule kjole på og lovede jo at indsætte et lille billede hvor jeg havde den på, så here you go:
Jeg synes selv den er rigtig fin og lidt 50'er agtig, og mine veninder kommenterede den da også og sagde den var flot, og det er altid dejligt at få ros for sin stil synes jeg.

Nå, men aftenen startede kl. 17.30 og i løbet af et kvarter var alle (ud over to som først skulle have fri fra arbejde og derfor kom senere) kommet. Vi sad og snakkede og til sidst var der nogle der spurgte: "Vil du ikke nok åbne dine gaver?" Jeg kunne mærke på dem at de glædede sig til at se hvad jeg sagde til dem, så jeg blev spændt på hvad de havde fundet på. Jeg åbnede gaverne og som altid var det nogle fantastiske gaver. De havde alle været super gode til at finde lige det jeg ønskede mig og finde smykker og tøj og DVD'er som faldt lige i min smag. Det var bare et bevis på at jeg har nogle veninder som virkelig kender mig og det er også derfor jeg sætter så meget pris på dem.
Gavebordet
Af min barndomsveninde Thilde som bor skråt over for mig fik jeg en uglering og en halskæde med en fin bille. Det lyder måske som et mærkeligt "motiv" men jeg har fået en fetish for alle former for dyr på smykker så jeg elskede den lidt anderledes halskæde. Af mine 5 tætteste veninder fra gymnasiet fik jeg et par rigtig fede øreringe i træ (som jeg selvsamme dag faktisk havde stået og kigget på i en butik) og så fik jeg DVD'en "Water for Elephants" som jeg vil opfordrer ALLE til at se for den er skide god. Af min anden barndomsveninde som jeg har gået i børnehave og folkeskole med fik jeg en meget sød kaffedåse og et blomstertørklæde. Jeg elsker også alt med blomster. Og af mine 5 sidste folkeskoleveninder fik jeg 4 Harry Potter DVD'er som jeg havde ønsket mig, en guldhalskæde, to store ringe og en let trøje som jeg kan tager over en t-shirt eller top hvis det bliver lidt køligt. Den var rigtig sød og faldt lige i min smag. Det var virkelig nogle lækre gaver som jeg VED jeg kommer til at bruge.

Efter jeg havde åbnet gaver satte vi os til bords for at spise. Som sagt fik vi god mad som min mor og far stod for. Min far havde lavet forretten og hovedretten. Forretten var en laks og rejer med salat og grønne asparges til. Jeg ELSKER fisk og skaldyr så jeg havde selv valgt at det var det vi skulle have. Til hovedret fik vi noget lækkert kød (kan ikke helt huske hvad det var men det smagte henrivende) og med små bagte kartofler og rodfrugter til. Det var også rigtig lækkert især fordi vi fik bearnaise sovs til som seriøst er min ynglingssovs. Desserten lavede min mor og det var havregrynskage med is til og så med jordbær dyppede i chokolade og manderinbåde. Det var virkelig lækkert og jeg tror vi alle var godt proppede da vi var færdige med at spise.

Jeg havde været lidt nervøs for hvordan aftenen ville gå fordi det var veninder fra tre forskellige kredse som kom, men det var som om at de alle havde kendt hinanden længe og snakken gik hele aftenen. Det gik meget bedre end jeg havde forventet og der blev grinet og der blev snakket og tiden fløj afsted, så pludselig var klokken blevet 24 og folk begyndte så småt at tage hjem.
Det var en virkelig dejlig fødselsdag og jeg er så glad for jeg har sådan nogle skønne veninder som jeg kan have det sjovt med og som jeg ved altid er der. Jeg håber også de ved at jeg altid vil være der for dem.

Til sidst inden jeg sætter mig til at se Greys Hvide Verden (har lige købt sæson 2 part 2) vil jeg slutte af med et billede med et citat ligesom jeg så ofte gør. Jeg synes dette citat rammer plet og det var helt sikkert noget jeg kunne mærke i går

Goodnight everyone
- Glücke

tirsdag den 18. oktober 2011

En god start på en forrygende ferie

Så er ferien squ i gang og den første dag (fredag) gik med at rydde op og gøre rent på værelset inden min værelseskammerat fra efterskolen kom. Jeg gjorde rent fra kl. 14.30 til 18.30 så det tog lidt lang tid, men sådan går det når man finder spændende ting som man havde glemt man havde. Det var meningen at Amalie, min roomie, skulle have været i Herning kl. 18 ca. men fordi togene var forsinket og et af togene slet ikke kom endte det med at hun først var her kl. 20. Det var lidt ærgeligt, men hun kom og har været her helt indtil i dag. Det var SÅ skønt at hun kunne blive så længe da vi som regel kun er sammen i en weekend. I fredags da hun var kommet tog vi i Blockbuster og lånte film, hvilket er en tradition når vi er i Herning. Vi ser altid gysere eller thrillers, og hun er en af de eneste veninder jeg har, som gider se den slags film, så det er vildt dejligt.
I lørdags var vi så i Herning Centeret - Danmarks bedste shoppingcenter - og fik da brugt en del penge - flere end vi lige havde regnet med. Men vi fik købt nogle vildt fede ting - Amalie købte bl.a. et par højtaljede bukser som var rigtig smarte og passede skide godt til den top hun havde på om aftenen hvor vi var i byen med to af mine andre veninder.
Hun var en rigtig rockchick synes jeg. Haha
Jeg selv fik bl.a. købt en karrygul kjole som der er lidt 50'er stil over. Jeg har total forelsket mig i karrygul og min mor har været nødt til at stoppe mig mange gange når jeg har bevæget mig over mod karrygult tøj fordi at det ellers ender med at jeg ikke har andet.
Det er ikke et vildt godt billede, men kjolen er rigtig fin synes jeg selv. Jeg skal have den på fredag når jeg skal holde fødselsdagshygge for nogle af mine veninder. Jeg regner med at lave en opdatering hvor I kan se den på fredag eller lørdag. Desuden købte jeg nogle ringe og en stor trøje. Jeg bruger alt for mange penge lige for tiden. Sidste weekend var jeg i byen fredag og lørdag hvor der røg lidt på det og om søndagen var jeg til Outletmesse i Messecenter Herning hvor jeg også fik brugt penge. I dag var jeg også i Herning Centeret med min mor og lillebror hvor jeg også kom til at bruge lidt.
Jeg skal virkelig til at spare nu, for ellers har jeg ikke råd til julegaver og det går jo ikke. Men jeg håber på at få lidt penge til min fødselsdag måske, så kontoen ligesom kan stige lidt igen.
Til Outlesmesse var der rigtig mange fristelser, men jeg var nødt til at begrænse mig. Det endte med at jeg købte disse fine ting
En oversize t-shirt
To søde elastikarmbånd

Et par nye enkle stiletter

Et par øreringe lavet ud af cykelslange
En ring også lavet ud af cykelslange

En fed halskæde med et elefanthoved

Jeg synes selv det var et par ret fede ting jeg fik købt og så var de endda forholdsvis billige hvilket kun gør det federe. Hehe
Men som sagt skal jeg altså til at spare nu så det ikke ender med at jeg går helt flad. I morgen skal jeg også i byen fordi min klasse har vundet en klassefest på et diskotek kaldet Van Kok, men det er heldigvis 10 kr. bar så det er ikke så slemt. Efter i morgen skal der også gå noget tid inden jeg skal i byen igen for nu har jeg to weekender i træk været i byen to ud af tre dage.
I denne her weekend var jeg afsted med Amalie og to andre veninder lørdag og søndag var Amalie og jeg også afsted (dog ikke så lang tid) og sidste weekend var jeg også afsted både fredag og lørdag og nu skal jeg også afsted i morgen så det er måske ved at gå lidt over gevind.
Men igen - man lever jo kun én gang :)
Nå men i dag er Amalie taget hjem efter nogle rigtig hyggelige og gode dage og heldigvis ses vi allerede igen d. 25. november hvor jeg skal til galla på hendes gymnasium, så det bliver godt.

Til slut vil jeg lige slutte af med et fint lille billede som siger meget:


Hav en fortsat god ferie til jer der har det og til jer andre så må I have en rigtig god dag.

- Glücke

mandag den 3. oktober 2011

En stresset uge men god weekend

SKRIV OMKRING AT OG KEMI OG AT JEG LIGESÅ GODT KAN LÆGGE MIG NED OG DØ!

Dette var hvad jeg skrev til mig selv i sidste uge da jeg lige skulle minde mig om at jeg skulle skrive en blog snarest muligt, som så blev i dag.
Det lyder meget ekstremt når jeg nu her bagefter sidder og læser det, men lige i det jeg skrev det havde jeg det virkelig som om jeg ligeså godt kunne ligge mig til at dø.
Historien bag frustrationen vil jeg lige give så I bedre forstår:

De sidste mange uger har vi arbejdet med et AT (almen studieforberedelse) forløb som hed Videnskab og Ansvar. Jeg har haft om lykkepiller - ja mange syntes det var morsomt eftersom mit navn er Lykke - og det er egentligt gået okay, men jeg syntes bare ikke at jeg havde fået det resultat ud af det som jeg helt præcist ville. Jeg følte ikke at det var præcist nok og at der var nok belæg for det jeg havde skrevet så jeg håbede på at jeg ikke blev valgt til at skulle fremlægge. Desuden havde jeg en meget travl uge i sidste uge (der skulle fremlægges om torsdagen) og jeg kunne derfor ikke rigtig overskue hvornår jeg skulle øve min fremlæggelse. Mandag er så dagen hvor fremlæggerne bliver valgt og det foregår ved lodtrækning midt i klassen. Der var fem ud af 23 navne som blev nævnt og jeg prøver egentligt lidt at gemme mig væk idet jeg hører læreren "råbe": "Lykke"
Jeg når ikke at tænke og udbryder bare: "Det er bare løgn" og lige efter kan jeg mærke at jeg begynder at ryste og jeg får små tårer i øjnene. Det var ikke fordi jeg græd eller noget, men jeg tror jeg følte mig så stresset på det tidspunkt at jeg slet ikke kunne overskue at skulle fremlægge AT også. Så jeg kunne ikke rigtig kontrollere mine følelser og det at jeg rystede og jeg krøb bare længere og længere ned i min stol og prøvede at gemme mig fordi jeg syntes det var SÅ pinligt at jeg græd over det.
Det skal lige siges at mandag havde vi fri 15.15 og det havde vi også tirsdag. Tirsdag skulle jeg til ultimate fra 16-18 og havde planlagt at skulle lave kemi til om torsdagen derefter. Onsdag skulle jeg med skolen til gymnasie-dm fra 8 til 16.30 og så skulle jeg have min veninde Caroline med hjem og lave kemiaflevering.
Så jeg kunne ikke rigtig se hvornår det der AT skulle komme ind. Men da jeg kom hjem mandag skyndte jeg mig at lave et talepapir og så var det som om at det hele blev meget lettere at overskue.
I løbet af ugen fik jeg lidt mindre stress på og det endte faktisk også med at min fremlæggelse blev ret god og min kemiaflevering blev okay - så det hele flaskede sig jo.

Det var meget heldigt for i weekenden skulle jeg til Trustrup og besøge min værelseskammerat fra efterskolen. Vi skulle til gymnasiefest på hendes gymnasium (Grenå gymnasium) fredag aften og inden da var vi til en for"fest". Det var rigtig hyggeligt og jeg mødte nogle rigtig søde mennesker.
Om lørdagen skulle min roomie (Amalie) og hendes tvillingesøster (Elisabeth) til gymnastiktræning med Århus aspiranthold hele dagen og derefter skulle de til fest sammen. Så jeg var alene hjemme med deres mor, far, lillesøster Sofie og en udvekslingsstudent som de skal have boende det næste år. Hun er fra Tyrkiet og hedder Eylül. Jeg havde været lidt nervøs for at skulle være alene med dem, men tænkte at det nok hjalp når Eylül også var der og hun var lige blevet 18 her i september.
Vi startede alle 5 med at tage ud og se Sofie ride til et ridestævne og efter hun havde reddet tog deres mor, Eylül og jeg i Ree Park som er en zoo på Djursland. Det var mega hyggeligt og jeg fandt ud af at Eylül også var stor fotoentusiast og var rigtig god til at tage billeder og jeg så faktisk op til hende. Selv tog jeg da også nogle billeder af de fine dyr som jeg selv syntes var ret gode.
Søndag holdte vi fødselsdag for Eylül og deres far, så hele morens familie kom og vi fik en masse god mad. Derefter tog jeg hjem, men jeg savner allerede at være i Trustrup igen for de er altid så åbne og nogle rigtig søde mennesker - og så savner jeg selvfølgelig også min roomie da det er ret mærkeligt ikke at bo med hende mere ligesom på efterskolen.

Heldigvis går der ikke længe før vi skal se hinanden igen og der skal jo også være noget at glæde sig til.
Lad det være det sidste ord for denne gang. Jeg vil lige vise nogle af de billeder som jeg tog i weekenden så det kan I jo lige nyde lidt.

- Glücke