Dette var hvad jeg skrev til mig selv i sidste uge da jeg lige skulle minde mig om at jeg skulle skrive en blog snarest muligt, som så blev i dag.
Det lyder meget ekstremt når jeg nu her bagefter sidder og læser det, men lige i det jeg skrev det havde jeg det virkelig som om jeg ligeså godt kunne ligge mig til at dø.
Historien bag frustrationen vil jeg lige give så I bedre forstår:
De sidste mange uger har vi arbejdet med et AT (almen studieforberedelse) forløb som hed Videnskab og Ansvar. Jeg har haft om lykkepiller - ja mange syntes det var morsomt eftersom mit navn er Lykke - og det er egentligt gået okay, men jeg syntes bare ikke at jeg havde fået det resultat ud af det som jeg helt præcist ville. Jeg følte ikke at det var præcist nok og at der var nok belæg for det jeg havde skrevet så jeg håbede på at jeg ikke blev valgt til at skulle fremlægge. Desuden havde jeg en meget travl uge i sidste uge (der skulle fremlægges om torsdagen) og jeg kunne derfor ikke rigtig overskue hvornår jeg skulle øve min fremlæggelse. Mandag er så dagen hvor fremlæggerne bliver valgt og det foregår ved lodtrækning midt i klassen. Der var fem ud af 23 navne som blev nævnt og jeg prøver egentligt lidt at gemme mig væk idet jeg hører læreren "råbe": "Lykke"
Jeg når ikke at tænke og udbryder bare: "Det er bare løgn" og lige efter kan jeg mærke at jeg begynder at ryste og jeg får små tårer i øjnene. Det var ikke fordi jeg græd eller noget, men jeg tror jeg følte mig så stresset på det tidspunkt at jeg slet ikke kunne overskue at skulle fremlægge AT også. Så jeg kunne ikke rigtig kontrollere mine følelser og det at jeg rystede og jeg krøb bare længere og længere ned i min stol og prøvede at gemme mig fordi jeg syntes det var SÅ pinligt at jeg græd over det.
Det skal lige siges at mandag havde vi fri 15.15 og det havde vi også tirsdag. Tirsdag skulle jeg til ultimate fra 16-18 og havde planlagt at skulle lave kemi til om torsdagen derefter. Onsdag skulle jeg med skolen til gymnasie-dm fra 8 til 16.30 og så skulle jeg have min veninde Caroline med hjem og lave kemiaflevering.
Så jeg kunne ikke rigtig se hvornår det der AT skulle komme ind. Men da jeg kom hjem mandag skyndte jeg mig at lave et talepapir og så var det som om at det hele blev meget lettere at overskue.
I løbet af ugen fik jeg lidt mindre stress på og det endte faktisk også med at min fremlæggelse blev ret god og min kemiaflevering blev okay - så det hele flaskede sig jo.
Det var meget heldigt for i weekenden skulle jeg til Trustrup og besøge min værelseskammerat fra efterskolen. Vi skulle til gymnasiefest på hendes gymnasium (Grenå gymnasium) fredag aften og inden da var vi til en for"fest". Det var rigtig hyggeligt og jeg mødte nogle rigtig søde mennesker.
Om lørdagen skulle min roomie (Amalie) og hendes tvillingesøster (Elisabeth) til gymnastiktræning med Århus aspiranthold hele dagen og derefter skulle de til fest sammen. Så jeg var alene hjemme med deres mor, far, lillesøster Sofie og en udvekslingsstudent som de skal have boende det næste år. Hun er fra Tyrkiet og hedder Eylül. Jeg havde været lidt nervøs for at skulle være alene med dem, men tænkte at det nok hjalp når Eylül også var der og hun var lige blevet 18 her i september.
Vi startede alle 5 med at tage ud og se Sofie ride til et ridestævne og efter hun havde reddet tog deres mor, Eylül og jeg i Ree Park som er en zoo på Djursland. Det var mega hyggeligt og jeg fandt ud af at Eylül også var stor fotoentusiast og var rigtig god til at tage billeder og jeg så faktisk op til hende. Selv tog jeg da også nogle billeder af de fine dyr som jeg selv syntes var ret gode.
Søndag holdte vi fødselsdag for Eylül og deres far, så hele morens familie kom og vi fik en masse god mad. Derefter tog jeg hjem, men jeg savner allerede at være i Trustrup igen for de er altid så åbne og nogle rigtig søde mennesker - og så savner jeg selvfølgelig også min roomie da det er ret mærkeligt ikke at bo med hende mere ligesom på efterskolen.
Heldigvis går der ikke længe før vi skal se hinanden igen og der skal jo også være noget at glæde sig til.
Lad det være det sidste ord for denne gang. Jeg vil lige vise nogle af de billeder som jeg tog i weekenden så det kan I jo lige nyde lidt.
- Glücke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar