I går aftes var jeg først ude at spise med tre veninder på en ny restaurant i Herning som hedder "Den Kinesiske Mur" Det var mega lækkert mad og det var buffet så man kunne spise ligeså meget man ville. Jeg synes dog det var lidt dyrt men det var skide hyggeligt og det er det der betyder mest for mig.
Bagefter valgte jeg og en af de tre veninder at tage videre i byen.
Klokken var kun 22.30 så vi valgte at tage på noget vi kalder Pitten som er en sportsbar. Da vi kommer derind sætter vi os ved et bord for os selv og sidder og får lidt at drikke og snakker sammen, men vi bliver hurtigt enige om at vi skal videre da der var en del ældre mennesker derinde. Nogle kunne have været på mine forældres alder og det er ikke lige dem vi har mest lyst til at snakke med. Så vi gik på Van Kok og klokken var nok omkring 23 på det tidspunkt, men der var totalt dødt derinde. Der var næsten ingen mennesker og der var overhovedet ikke gang i den. Vi valgte dog at blive der og give det en chance og da to piger fra min klasse kom, fik vi også noget indenbords. Da klokken blev omkring 24-1 stykker kom der en masse unge mennesker fra HF og VUC til afterparty. De havde været til fest på deres skole først og nu rykkede festen så ned på Van Kok. Det betød også at der kom mere gang i den og det endte med at blive en smadder god aften.
I dag ringede mit vækkeur så kl. 9.30 fordi jeg skulle hente Caroline fra min klasse på stationen kl. 11 da vi skulle til stumpmarked. Jeg udsatte mit vækkeur 8 gange tror jeg, men da klokken var 10.18 besluttede jeg mig for at det nok var på tide jeg kom op og fik mig gjort klar. Jeg hentede Caro og vi tog på stumpmarked hvor vi fandt en bod med en maaaaasse film og spil. Det var Læsehesten i Randers der ejede boden og de solgte 5 dvd'er for 100,- så Caro og jeg gik amok. Det endte med at vi tilsammen købte 20 dvd'er + to sæsoner af Greys Hvide Verden som er en af mine ynglingsserier. Vi fik det hele rigtig billigt så det var lækkert.
Nu har jeg så kørt Caro hjem og ligger i min seng og hører det jeg kalder for "dagen-efter-musik"
I får lige et lille eksempel på hvad det kan være
Håber I også har en dejlig weekend.
- Glücke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar