Nå mon ikke det er ved at være tid til et indlæg igen.
Det er ved at være ret lang tid siden jeg sidst har skrevet og har virkelig tænkt på længe at jeg skulle se at få det gjort - så nu gør jeg det.
Weekendens tema har været JUL!!!
I torsdags blev det jo ENDELIG(!) 1. december og julekalendrene måtte åbnes og tv-julekalendre er også blevet set. Synes dog at den på tv2 er lidt dårlig i år så har ikke lige været så god til at følge med i den.
Julen er en herlig tid som står på julefrokoster, julebal, konfekt, pebernøddebagning, juletræsfældning, julegaveindkøb osv.
Det startede i fredags hvor jeg havde fri kl. 12.15 fra skole og tog hjem hvor min mor, bror og jeg skulle bage pebernødder. Hele eftermiddagen gik med det og det var rigtig hyggeligt med julemusik i højtalerne og kalenderlys på bordet.
 |
Pebernødder |
Om aftenen skulle jeg til min første julefrokost med mit firma. Jeg arbejder på noget der hedder Herning Industrilager hvor hoveddelen af mine kollegaer er mænd fra sidst i 20'erne og så ellers opad i alderen. Der er en kvinde ud over mig og det er min chef som er omkring de 50 så jeg var ret spændt på hvordan det ville gå. Det blev holdt i kongresscenteret og arrangerementet hed "Jul i Skagen". Det var et ret stort arrangement så derr var rigtig mange firmaer til julefrokosten. Det startede med at vi fik en masse god julemad. Jeg er desværre ikke så god til at spise meget mad til sådan nogle arrangementet, så jeg gik også kun en enkelt gang men det smagte rigtig godt. Imens blev der spillet lidt stemningsmusik fra forskellige årtier og det var smadder hyggeligt. Omkring kl. 21 kom Tørfisk og gav "koncert". Det var faktisk rigtig sjovt, og folk (inkl. mændene fra mit firma) var allerede en smule snalrede så jeg morede mig utrolig meget. Bagefter Tørfisk kom der et band som spillede op til dans, og jeg blev da også budt op 2 gange af nogle af mine kollegaer. Der kom noget indenbords og det endte med at blive en rigtig hyggelig, sjov og god aften - også selvom mændene drillede mig, men det er jeg ved at være så vant til. Jeg synes jo også selv det er lidt sjovt.
 |
Ikke så tydeligt men det er Tørfisk |
Lørdag slappede jeg max af da jeg var godt træt. Om aftenen skulle min lillebror og jeg være alene hjemme, da vores forældre skulle til julefrokost, så vi fik lov til at spise med ved vores genboer og så tog vi hjem og så julekalender på tv2. Bagefter zappede vi lidt og så fandt min lillebror en film som han spurgte om vi skulle se. Da jeg så hvad det var for en film kunne jeg næsten ikke lade være med at grine. Den aften så vi "Bring It On" og det var igen rigtig hyggeligt.
Søndag lavede vi så konfekt og der blev lavet rigtig mange fine ting. Det blev både til blomster, engle, grise, stjerne og en masse andre motiver. Om eftermiddagen tog vi så til Snejbjerg for at finde et juletræ - og sikke et træ vi fandt. Jeg vil vædde med at vi har fundet Danmarks flotteste juletræ og jeg kan næsten ikke vente til vi skal pynte det.
Som prikken over i'et så begyndte det at sne i går og har også sneet i dag så julen er virkelig kommet til byen og jeg EEEEELSKER det!!
Nu skifter jeg så lige emne, for jeg har fundet en challenge som jeg synes kunne være meget sjov
Så jeg har altså valgt at tage imod udfordringen og starter fra i dag.
 |
Blev taget i efteråret sammen med Abi |
1. Jeg eeeeeeeelsker Greys Hvide Verden
2. Jeg har alt for mange nipsting og alt for lidt plads på mit værelse
3. Jeg har en ret sød tand (ikke for godt)
4. Jeg kan bedre lide at give julegaver end at få julegaver
5. Jeg har været SÅ genert da jeg var yngre, men synes selv det er blevet bedre nu
Det var så 5 tilfældige facts om mig. Fortsat god jul people
- Glücke
Elsker dit bilede ;-)
SvarSlet