Et billede af dig og din nærmeste ven/veninde
Som skrevet tidligere er jeg en person som har få men meget tætte venner frem for mange "overfladiske" venner. Derfor er det også svært at vælge en person som er min nærmeste. Jeg har fire veninder og en ven som jeg har svært ved at vælge imellem til den titel og i stedet for at sige at en er den nærmeste vil jeg hellere fortælle lidt om dem alle.
Den første person er næsten ligesom en søster for mig. Det er min værelseskammerat fra efterskolen, som hedder Amalie. Amalie var den person på BGI som gjorde at jeg ikke droppede ud. Hun gjorde året enestående og hun er en fantastisk dejlig person som står mig meget nær. Vi boede som sagt sammen et helt år og derfor er vores venskab også helt specielt. Hun bor i en lille by nær Grenå og jeg bor i Herning så det er ikke så tit vi ses, men ligemeget hvor længe der går så kan vi snakke om alt når vi så er sammen. Vi skriver også meget ofte på Facebook og bruger hinanden som vejledere til hvilke beslutninger man skal træffe i livet og kærlighedsproblemer og sådane ting. Som sagt er hun som en søster for mig og hun har en helt speciel plads i mit hjerte.
Den næste person er Kamilla som jeg har kendt lige siden vi startede i skole i 0. klasse. Kamilla er også en fantastisk person og det der gør at jeg holder så meget af Kamilla som jeg gør er at jeg ofte kan se noget af mig selv i hende. Der er så mange ting vi er enige om og jeg selv synes vi minder meget om hinanden. Selvfølgelig er der også ting som vi er uenige om, men vi har ofte den samme holdning til livet, hvordan man prioritere og hvilke valg man skal tage. I sommers var vi i Paris sammen og det var en fantastisk tur. Jeg var lidt nervøs for om det ville blive "akavet" forstået på den måde at vi til sidst ikke havde mere at snakke om. Jeg tog grueligt fejl. Vi havde hele tiden noget at snakke om, men kunne også godt nyde hinandens selskab selvom der ikke blev snakket, for nogle gange har man også bare brug for bare at sidde og tænke. Kamilla og jeg har fulgtes ad gennem hele livet. Vi har gået i folkeskole sammen, gået på samme fritidshjem, gået til rytmisk gymnastik sammen, og går nu også på det samme gymnasium. Godt nok ikke samme klasse, men vi følges hver morgen og jeg er så glad for at jeg har en veninde som hende.
Den tredje er endnu en Amalie. Hun er også en barndomsveninde. Hun startede i min børnehave og fra dag 1 legede vi sammen og det har ført til at vi nu er rigtig gode veninder. Amalie er ligesom de to andre en fantastisk person og jeg er så glad for at have hende i mit liv. Amalie og jeg har også oplevet mange ting sammen og vi har brugt rigtig mange hyggelige timer sammen. Vi bor kun tre gader væk fra hinanden og har derfor haft meget gavn af hinanden. Vi har fulgtes i skole lige siden vi var små, og da vi startede på gymnasiet fulgtes vi også hver morgen. Da vi var mindre stod vi midt på min vej og sang og dansede Grease, Sound of music og børne mgp. I 2008 var vi til Skanderborg Festival sammen og vi har været til 4 Nephew koncerter sammen på et år. Vi har oplevet så mange ting sammen, og jeg er glad for det er hende jeg har oplevet det sammen med. Lige nu ser vi desværre ikke hinanden så ofte, da jeg stadig går i gymnasiet mens hun blev student i sommers og nu går derhjemme, men hvis jeg har brug for at snakke med en ved jeg at jeg altid kan kontakte hende og det værdsætter jeg meget højt.
Den næste er en pige som jeg kun har kendt i to et halvt år. Caroline mødte jeg da vi begyndte i samme klasse sammen på gymnasiet. Jeg kan ikke engang huske hvordan vi kom i snak, men det er også ligemeget for i dag har vi det fantastisk sammen og jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden hende. Caroline og jeg er meget forskellige på nogle punkter, men det gør ingenting for jeg lærer utrolig meget af hende og på mange punkter er hun næsten som et forbillede. Caroline ser jeg næsten hver dag og alligevel bliver jeg aldrig træt af hende. Vi har altid noget at snakke om og vi har så mange "ting" sammen som ingen andre rigtig forstår. Caroline har jeg også oplevet mange ting med. Alle festerne, udflugterne og fritimerne på gymnasiet, biografture, dage og aftener efter skole hvor vi bare har nydt hinandens selskab og i sommers var vi til Skanderborg Festival sammen. Jeg nyder hvert sekund sammen med hende og jeg ser utrolig meget frem til at skulle ud og rejse med hende i sommerferien. Det bliver så mærkeligt næste år når vi ikke længere går i gymnasiet og derfor ikke ser hinanden hver dag, men sådan var det også med Amalie da vi stoppede på efterskole og med Kamilla og Amalie da vi stoppede i folkeskole og Kamilla og jeg startede på hver vores efterskole mens Amalie startede på gymnasiet.
Det er altid mærkeligt når et nyt kapitel starter i ens liv, men det at jeg stadig har kontakt og snakker så meget med dem alle viser blot at dette er venner som jeg vil have resten af livet.
Ud over disse fire dejlige piger har jeg en anden barndomsveninde, Thilde, som jeg heller ikke kan undlade. Thilde er min veninde fra gaden og jeg skulle bare gå lige over gaden så var hun der. Vi har lavet så mange ting sammen. Ligesom jeg I kunne se i går på billedet, så kunne vi være fjollede og skøre, men vi hyggede os altid også selvom vi bare sad og snakkede og måske ikke helt vidste hvad vi skulle give os til. Thilde er også en veninde som jeg er sikker på jeg vil have resten af mit liv.
Den ven som jeg snakkede om stod mig nær mødte jeg i februar og har ikke engang kendt ham i et år endnu. Vi snakkede godt sammen fra dag 1 og det er fedt når man møder sådanne personer.
Jeg har aldrig været den der har haft drengevenner og har altid haft nemmere ved at snakke med piger, derfor er det fedt at jeg har mødt denne dreng som jeg kan snakke og skrive om alt muligt random med. Vi skriver tit sammen over mobilen da det er svært at planlægge noget når jeg går i gymnasiet og han arbejder som lærling. Men derfor er han stadig en rigtig god ven, og jeg håber da han vil være en jeg bliver ved at holde kontakt med meget langt tid ud i fremtiden.
Til sidst vil jeg lige tilføje mine folkeskolepiger som også står mig meget nær
Vi er en flok på 7 piger som har gået i folkeskole sammen. Det er blevet svært for os at finde tidspunkter hvor vi alle kan samles, men når vi er sammen har vi det fantastisk sammen. Selvom der nogle gange godt kan blive argumenteret lidt og være uenighed får vi alligevel vendt humøret så vi ender med at have det sjovt og hygge os. Vi er 7 forskellige piger med forskellige holdninger til forskellige ting som alligevel nyder hinandens selskab og det synes jeg er fantastisk. Derfor sætter jeg stor pris på at have de piger.
Det blev en ret lang smøre, men når man først er kommet i gang finder man pludselig ud af hvor heldig man er. Jeg værdsætter dem alle hver og en og jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden dem. Det er dem der former min hverdag og jeg holder simpelthen så meget af dem.
Til slut vil jeg bare sige: Husk at værdsæt det du har, så længe du har det <3
- Glücke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar