Sikke en sommer vi har haft indtil videre og mens mange holder sommerferie og nyder det gode vejr tjener jeg en masse penge. I år bliver der ingen sommerferie til mig da jeg har valgt at arbejde hele ferien og tjene penge så jeg kan betale min far af, og så jeg har nogle penge når jeg skal starte på studie. Man kan jo også godt sige at jeg havde tre måneders ferie da jeg var ude at rejse så det er egentligt okay at jeg ikke har noget i de 7 uger som alle andre.
Nu hvor jeg ikke har ferie som sådan har jeg alligevel valgt at forkæle mig selv lidt med lidt lækkert til kaffen og være lidt senere oppe end jeg måske plejer. Desuden nyder jeg weekenderne fuldt ud og kan på den måde også godt lidt føle at jeg har "ferie".
Min familie kom hjem i onsdags efter de havde været i spanien i to uger og de var dejlig brune, men jeg behøvede bare at tage til Grøn Koncert i Århus i lørdags og så havde jeg fået en næsten ligeså fin farve selv, hvis jeg selv skal sige det.
Det har også været lækkert at have huset for sig selv og på den måde har jeg også forkælet mig selv ved at gøre ting som jeg normalt ikke gør når min familie er hjemme.
Selvom jeg ikke har haft ferie har jeg lavet en masse hyggelige ting de sidste mange uger. Jeg har først og fremmest brugt en hel del tid med Simon med biograftur og vi har været ude at spise og jeg overraskede ham på hans fødselsdag med spisning på Hotel Eyde efterfulgt af en tur i Sønder Anlæg hvor jeg havde medbragt et tæppe og mini højtalere og så havde jeg jordbær og sukker med. Det var en rigtig rigtig hyggelig aften og han blev så glad så det var alle forberedelserne værd. Derudover har jeg været til 3 års fødselsdag hos Simons gudbarn og 2 års fødselsdag hos min kusines pige. Jeg har været i Djurs sommerland og Fårup sommerland, til Grøn Koncert og indflytterfest og skal til endnu en indflytterfest på lørdag.
Jo jeg nyder rigtig min tilværelse selvom det meste af min tid bliver brugt på Supergros. Jeg har desuden også noget at se frem til hvilket jeg godt kan lide for så går dagene lidt hurtigere synes jeg.
For det første skulle jeg jo til indflytterfest på lørdag hos en rigtig god veninde og det tror jeg bliver rigtig hyggeligt. Så kommer Simon hjem efter en uge i Sverige på mandag så det bliver godt at se ham igen. Så får jeg svar fra uddannelsesstederne d. 30. juli om jeg er kommet ind så det bliver spændende at se hvordan min fremtid bliver. Jeg skal også til min fætters bryllup hvor jeg skal have rigtig fin kjole på, nærmest helt galla-agtig så det bliver fedt. Det sidste jeg virkelig også ser frem til er weekenden d. 23-25. august hvor Simon og jeg smutter til KBH for at hygge os og have en hel weekend alene sammen. Det bliver SÅ dejligt.
Jeg har altså nok at se frem til, så det hjælper meget på at jeg går og arbejder hele tiden.
Har I haft en god sommer indtil videre? Det håber jeg.
- Glücke
onsdag den 24. juli 2013
mandag den 24. juni 2013
Vaseline = min nye følgesvend
Øv øv øv...
Jeg har i mange år døjet med at have uren hud og knopper på min ryg og skuldre. Da jeg var yngre sagde min læge altid at det troede han bare var varmeknopper, men jeg forstod bare ikke hvorfor jeg så stadig havde dem når det var vinter og minusgrader. For nogle år siden besluttede jeg mig derfor for at spørge min nye læge om man ikke kunne gøre noget ved min ryg og skuldre for synes det var rigtig grimt og træls om sommeren når jeg havde toppe eller bikinier på. Jeg fik nogle piller jeg skulle tage og så skulle det gerne forsvinde.
Jeg tog pillerne i et halvt års tid. I starten virkede det fint og min ryg blev lidt pænere og nogle af knopperne forsvandt men så var det som om at det gik i den fuldstændig modsatte retning og det endte med at jeg faktisk fik flere knopper end jeg havde før jeg startede på pillerne. Jeg stoppede derfor og gik længe inden jeg gik til lægen for at give en status på at de piller simpelthen ikke virkede.
Jeg blev henvist til hudlægen som sagde at han kunne give mig nogle stærkere piller som jeg skal tage i 4-6 mdr og så skulle min urene hud gerne forsvinde for altid.
Det eneste krav var at jeg hver måned skal have taget blodprøver for at sikre sig at jeg ikke er gravid, da man ikke må tage pillerne mens man er gravid, og så skal jeg til kontrol hos hudlægen for at se om der sker en udvikling. Det er ikke særlig svære krav så det gør mig intet.
Bivirkningerne derimod er rigtig irriterende. Jeg døjer med tør hud, tørre læber hvilket giver revner/sår i læberne og så snakkede han også om tør næse og hænder men det har jeg ikke mærket endnu.
Men den tørre hud og de tørre læber døjer jeg rigtig meget med. Mine læber er konstant tørre og slår revner og danner sår i mundvigen som svier hver gang jeg åbner munden. Til huden har jeg en creme som jeg bruger som hjælper rigtig fint, og min mor har selv fået de samme piller som ung så hun gav mig lige et fif til de tørre læber. VASELINE!! Jeg har altid vaseline på mig nu da de fugter læberne rigtig godt og det hjælper virkelig meget på de tørre læber. Hvor er det skønt. VASELINE MIN TROFASTE FØLGESVEND!
Jeg har i mange år døjet med at have uren hud og knopper på min ryg og skuldre. Da jeg var yngre sagde min læge altid at det troede han bare var varmeknopper, men jeg forstod bare ikke hvorfor jeg så stadig havde dem når det var vinter og minusgrader. For nogle år siden besluttede jeg mig derfor for at spørge min nye læge om man ikke kunne gøre noget ved min ryg og skuldre for synes det var rigtig grimt og træls om sommeren når jeg havde toppe eller bikinier på. Jeg fik nogle piller jeg skulle tage og så skulle det gerne forsvinde.
Jeg tog pillerne i et halvt års tid. I starten virkede det fint og min ryg blev lidt pænere og nogle af knopperne forsvandt men så var det som om at det gik i den fuldstændig modsatte retning og det endte med at jeg faktisk fik flere knopper end jeg havde før jeg startede på pillerne. Jeg stoppede derfor og gik længe inden jeg gik til lægen for at give en status på at de piller simpelthen ikke virkede.
Jeg blev henvist til hudlægen som sagde at han kunne give mig nogle stærkere piller som jeg skal tage i 4-6 mdr og så skulle min urene hud gerne forsvinde for altid.
Det eneste krav var at jeg hver måned skal have taget blodprøver for at sikre sig at jeg ikke er gravid, da man ikke må tage pillerne mens man er gravid, og så skal jeg til kontrol hos hudlægen for at se om der sker en udvikling. Det er ikke særlig svære krav så det gør mig intet.
Bivirkningerne derimod er rigtig irriterende. Jeg døjer med tør hud, tørre læber hvilket giver revner/sår i læberne og så snakkede han også om tør næse og hænder men det har jeg ikke mærket endnu.
Men den tørre hud og de tørre læber døjer jeg rigtig meget med. Mine læber er konstant tørre og slår revner og danner sår i mundvigen som svier hver gang jeg åbner munden. Til huden har jeg en creme som jeg bruger som hjælper rigtig fint, og min mor har selv fået de samme piller som ung så hun gav mig lige et fif til de tørre læber. VASELINE!! Jeg har altid vaseline på mig nu da de fugter læberne rigtig godt og det hjælper virkelig meget på de tørre læber. Hvor er det skønt. VASELINE MIN TROFASTE FØLGESVEND!
onsdag den 5. juni 2013
Hjem kære hjem part 2
Nu kommer anden del af min fortælling om min rejse hjem.
Vi havde alle håbet på at vores rejse hjem ville blive perfekt uden forsinkelser eller andre besværligheder men sådan blev det overhovedet ikke.
Vi var fem piger som har stået på de samme billetter under hele rejsen - Eline, Anne, Mathilde, Emma og jeg.
Anne og Mathilde havde så besluttet sig for at ville tage 14 dage til Thailand efter de tre måneder så de havde været inde og ændre deres billetter, så da vi tjekkede de nye billetter stod Eline, Emma og jeg på en billet og Anne og Mathilde stod på en anden billet, så alt burde være i orden.
Vi kommer til lufthavnen i Kota Kinabalu og begynder at checke in, men da Emma skal checke in kan de pludselig ikke finde hende i systemet. Hun kan derfor ikke checke in og komme med. Anne og jeg blev hos Emma for at hjælpe hende, og vi blev sendt op på Malaysain Airs kontor hvor vi trak et nummer for at få hjælp - der var så bare lige 20 før os så vi var lidt presset. Heldigvis var vi ankommet til lufthavnen tre timer før vi skulle flyve så vi havde da okay tid at løbe på. Vi stod og ventede på det blev vores tur indtil Emma og Anne gik hen til en af skrankerne og fik hjælp da det var en nødsituation. Vi fik at vide at hun skulle gå ned til en anden check-in skrank og så skulle det være i orden, men da vi kom derned blev vi sendt ind på et andet kontor hvor vi fik at vide vi skulle ringe til vores rejseagent, som var Jysk Rejsebureau. Vi fik ringet dem op og Emma kom til at snakke med en der hed Carsten og hun prøvede at finde ud af hvad hun skulle gøre så hun kunne komme hjem. Der gik rigtig meget tid med at vente hvor dem på kontoret ringede til folk som skulle ringe til folk så de kunne få svar på om Emma kunne komme med os andre hjem. Tiden gik og der var ikke længe til vi skulle med flyveren og ærlig talt var det lidt svært at finde ud af hvad der helt præcis foregik, og vi kunne ikke gøre andet end at vente og krydse fingre for at de fandt ud af noget. Til sidst fik hun at vide at hun kunne checke ind og komme med os andre hjem, så hun gik ud og checkede ind og fløj med os til Kuala Lumpur lufthavn. Her havde vi ikke særlig meget tid og da vi var Emma, en der hedder Michelle og jeg der skulle rechecke in i Kuala Lumpur blev vi mødt af en ansat fra Qatar flyselskab som kom med nogle håndskrevne billetter som vi skulle vise ved boardingen og så ville vi få resten af billetterne for resten af rejsen hjem. Vi skulle nu flyve med Qatar flyselskab i stedet for Malaysian Air resten af vejen. Da vi kommer til boarding får Michelle og jeg nye billetter og jeg når at boarde men går ikke fra de to piger da jeg kan se noget er galt. Endnu engang er det Emma som ikke står i systemet og derfor ikke kan komme med flyet. Det viser sig at Malaysian Airline kun har sørget for at hun kunne komme til Kuala Lumpur men resten af rejsen havde de ikke gjort noget ved. Emma stod derfor i KL uden billet og ringede igen til Carsten. Denne gang havde vi desværre ikke tre timer og vi stod Michelle, Emma og jeg og vidste ikke hvad vi skulle gøre. De andre havde sat sig ind i flyet og flyet var klar til at flyve men hverken Michelle og jeg ville forlade Emma som nu stod med tårer i øjnene og med en grådkvalt stemme og snakkede med Carsten og prøvede at komme med flyet. Men der var intet at gøre. Til sidst fik jeg besked på at hvis jeg ikke gik om bord på flyet nu så ville jeg komme til at betale en ny billet og muligvis en bøde for at boarde og ikke gå ombord.
Det var en rædsom situation at stå i for ville ikke efterlade Emma i KL alene og uden telefon for den havde hun fået stjålet i den første måned på Borneo. Men samtidig havde jeg heller ikke råd til at købe nye flybilletter og jeg ville jo selvfølgelig også gerne hjem. Emma sagde jeg skulle gå ombord på flyet og jeg spurgte om hun var sikker hvortil hun svarede at "ja, for det her er ikke din fejl og ikke dit ansvar." Jeg skrev mit mobil nummer ned, fik hendes fars nummer og så løb jeg ombord på flyet. Det var skrækkeligt at forlade Emma som selvfølgelig var i chok og panik og ikke anede hvad hun skulle gøre og bare stod og græd og prøvede at snakke med Carsten og en af Qatar's medarbejdere. Da jeg kom ind i flyet kiggede de andre piger på mig og jeg rystede bare på hovedet. Det var næsten som at være med i en film med en dårlig slutning og jeg havde det ikke særlig godt med mig selv hele flyveturen. De andre var gode til at sige til mig at jeg ikke kunne gøre andet og at de ville have gjort det samme. Michelle og jeg var de to som havde snakket mest med Emma den sidste måned og derfor havde vi det selvfølgelig rigtig dårligt med det men vi snakkede om det og prøvede at berolige hinanden med at hun nok skulle komme hjem og at hun var en stærk pige.
Da vi kom til Doha lufthavn ringede jeg først til Jysk Rejseselskab for at høre hvordan situationen var og fik at vide hun var blevet indlogeret på et hotelværelse i lufthavnen og så ville de finde ud af noget dagen efter, da det var helligdag den mandag vi rejste og derfor kunne chefen ikke kontaktes. Efter at have snakket med Carsten ringede jeg til Emmas far. Det var heller ikke særlig sjovt at skulle stå og fortælle ham at jeg havde efterladt hans datter i en lufthavn uden en telefon så hun kunne ikke rigtig komme i kontakt med nogen. Han havde dog snakket med Emma selv og samtalen var derfor meget kort.
Resten af rejsen hjem gik super for os andre, men selvfølgelig tænkte jeg på hvordan det gik med Emma. Vi fløj fra Doha til København og der var ikke særlig mange mennesker i flyet så jeg fik fire sæder for mig selv og sov rigtig godt i det fly. Da vi kom til København sagde vi alle farvel til hinanden og så gik vi samlet ud til ankomsthallen.
Jeg kunne se danske flag og vidste med det samme at det var min familie. I lufthavnen ventede min mor, far og Jonas som forventet. Desuden stod min tante og onkel der også men jeg havde overvejet at de måske ville stå der da de bor i Rødovre, ikke har så langt og er så søde mennesker at de kunne finde på det. Men der stod en person mere som jeg overhovedet ikke havde forestillet mig ville være der. Han havde sagt han ikke kunne få fri på arbejde fordi de havde så travlt pga pinsen, men hvem stod der høj og skøn som han er ... det gjorde SIMON!! Jeg blev SÅ glad da jeg så han også var der og jeg kunne slet ikke stoppe med at smile. Jeg havde dog ellers tænkt at det måske også ville være mærkeligt at skulle til at introducere ham for min familie i lufthavnen og det nok var noget jeg gerne ville have adskilt - altså min hjemkomst og hans introduktion til min familie.
Jeg gav min mor et kæmpe knus som den første, derefter min far, lillebror, tante og onkel og til sidst Simon som også fik et lille kys. Jeg var lidt bange for det ville blive akavet at skulle kysse foran min familie men på det tidspunkt var jeg mega ligeglad for jeg var bare så glad for at se ham og jeg var glad for at de allesammen var der. Det viste sig så at Simon havde taget kontakt til min mor på facebook hvor han havde startet med at skrive: "Hej svigermor." Det havde min mor synes var rigtig sjovt og hun kunne allerede der lide ham tror jeg. Men de havde så skrevet sammen og så havde min mor, så sød som hun er, inviteret ham til aftenkaffe. Så Simon havde været hjemme hos min familie mens jeg var ude at rejse og det synes jeg er sejt gjort af ham. Jeg er så glad for at han bare har sagt ja og mødt mine forældre for derefter sammen med dem aftale at overraske mig. Sødere kæreste får man sig vidst ikke.
Min tante og onkel kørte hjem og vi kørte også hjemad, og Simon kørte selvfølgelig med os. På vejen hjem kørte vi ind og fik frokost i Fredericia og det var bare så dejligt og naturligt selvom Simon var der og jeg var glad for at det gik så godt.
Da jeg kom hjem ventede der gaver på min seng fra min familie og det var bare så fint. Jeg fik tøj, undertøj og en billet til Nephew koncert i oktober. Lækre gaver må jeg sige. Jeg fik også vist de ting jeg havde købt og givet dem gaver som de blev glade for. Kl. 18 ringede det så på døren. Jeg anede ikke hvem det var. Min mor havde sagt at vi skulle have mad udefra og hun havde dækket op til os fire, Simon og så to mere, men hun ville ikke sige hvem de to sidste var. De to sidste var Michala og Mirjam, to af mine veninder fra gymnasiet, som kom med aftensmad som bestod af min livret - Boller i Karry. Endnu en god overraskelse og hele min hjemkomstdag og aften var bare perfekt. Det var så lækkert at komme hjem og mærke hvor savnet man havde været og bare kunne mærke dem man holder af igen og snakke med dem igen. Vi spiste aftensmad og fik snakket en masse og hygget os og dagen sluttede på den måde rigtig godt.
Dagene efter gik jeg og ventede på at høre fra Emma om hvordan det gik hende. Hun endte med at komme hjem om onsdagen kl. 17 og hun havde sovet på et luksus hotel den nat hvor hun var i KL så hun havde det nu godt. Hun havde dog desværre betalt alt selv indtil videre fordi hverken Jysk Rejsebureau eller Qatar Airways ville tage ansvar for fejlen, men jeg håber hun får nogle penge tilbage da det jo overhovedet heller ikke er hendes egen skyld. Men det var bare godt at høre, hun også var kommet godt hjem og havde det godt så så kunne jeg slappe af igen.
Men nu er der så gået ca to uger siden jeg kom hjem og jeg nyder at være tæt på dem jeg elsker og det er bare skønt at være hjemme. Ude godt men hjemme bedst som man siger.
De sidste to uger er der sket en del men det kan jeg fortælle om i næste blog.
- Glücke
Vi havde alle håbet på at vores rejse hjem ville blive perfekt uden forsinkelser eller andre besværligheder men sådan blev det overhovedet ikke.
Vi var fem piger som har stået på de samme billetter under hele rejsen - Eline, Anne, Mathilde, Emma og jeg.
Anne og Mathilde havde så besluttet sig for at ville tage 14 dage til Thailand efter de tre måneder så de havde været inde og ændre deres billetter, så da vi tjekkede de nye billetter stod Eline, Emma og jeg på en billet og Anne og Mathilde stod på en anden billet, så alt burde være i orden.
Vi kommer til lufthavnen i Kota Kinabalu og begynder at checke in, men da Emma skal checke in kan de pludselig ikke finde hende i systemet. Hun kan derfor ikke checke in og komme med. Anne og jeg blev hos Emma for at hjælpe hende, og vi blev sendt op på Malaysain Airs kontor hvor vi trak et nummer for at få hjælp - der var så bare lige 20 før os så vi var lidt presset. Heldigvis var vi ankommet til lufthavnen tre timer før vi skulle flyve så vi havde da okay tid at løbe på. Vi stod og ventede på det blev vores tur indtil Emma og Anne gik hen til en af skrankerne og fik hjælp da det var en nødsituation. Vi fik at vide at hun skulle gå ned til en anden check-in skrank og så skulle det være i orden, men da vi kom derned blev vi sendt ind på et andet kontor hvor vi fik at vide vi skulle ringe til vores rejseagent, som var Jysk Rejsebureau. Vi fik ringet dem op og Emma kom til at snakke med en der hed Carsten og hun prøvede at finde ud af hvad hun skulle gøre så hun kunne komme hjem. Der gik rigtig meget tid med at vente hvor dem på kontoret ringede til folk som skulle ringe til folk så de kunne få svar på om Emma kunne komme med os andre hjem. Tiden gik og der var ikke længe til vi skulle med flyveren og ærlig talt var det lidt svært at finde ud af hvad der helt præcis foregik, og vi kunne ikke gøre andet end at vente og krydse fingre for at de fandt ud af noget. Til sidst fik hun at vide at hun kunne checke ind og komme med os andre hjem, så hun gik ud og checkede ind og fløj med os til Kuala Lumpur lufthavn. Her havde vi ikke særlig meget tid og da vi var Emma, en der hedder Michelle og jeg der skulle rechecke in i Kuala Lumpur blev vi mødt af en ansat fra Qatar flyselskab som kom med nogle håndskrevne billetter som vi skulle vise ved boardingen og så ville vi få resten af billetterne for resten af rejsen hjem. Vi skulle nu flyve med Qatar flyselskab i stedet for Malaysian Air resten af vejen. Da vi kommer til boarding får Michelle og jeg nye billetter og jeg når at boarde men går ikke fra de to piger da jeg kan se noget er galt. Endnu engang er det Emma som ikke står i systemet og derfor ikke kan komme med flyet. Det viser sig at Malaysian Airline kun har sørget for at hun kunne komme til Kuala Lumpur men resten af rejsen havde de ikke gjort noget ved. Emma stod derfor i KL uden billet og ringede igen til Carsten. Denne gang havde vi desværre ikke tre timer og vi stod Michelle, Emma og jeg og vidste ikke hvad vi skulle gøre. De andre havde sat sig ind i flyet og flyet var klar til at flyve men hverken Michelle og jeg ville forlade Emma som nu stod med tårer i øjnene og med en grådkvalt stemme og snakkede med Carsten og prøvede at komme med flyet. Men der var intet at gøre. Til sidst fik jeg besked på at hvis jeg ikke gik om bord på flyet nu så ville jeg komme til at betale en ny billet og muligvis en bøde for at boarde og ikke gå ombord.
Det var en rædsom situation at stå i for ville ikke efterlade Emma i KL alene og uden telefon for den havde hun fået stjålet i den første måned på Borneo. Men samtidig havde jeg heller ikke råd til at købe nye flybilletter og jeg ville jo selvfølgelig også gerne hjem. Emma sagde jeg skulle gå ombord på flyet og jeg spurgte om hun var sikker hvortil hun svarede at "ja, for det her er ikke din fejl og ikke dit ansvar." Jeg skrev mit mobil nummer ned, fik hendes fars nummer og så løb jeg ombord på flyet. Det var skrækkeligt at forlade Emma som selvfølgelig var i chok og panik og ikke anede hvad hun skulle gøre og bare stod og græd og prøvede at snakke med Carsten og en af Qatar's medarbejdere. Da jeg kom ind i flyet kiggede de andre piger på mig og jeg rystede bare på hovedet. Det var næsten som at være med i en film med en dårlig slutning og jeg havde det ikke særlig godt med mig selv hele flyveturen. De andre var gode til at sige til mig at jeg ikke kunne gøre andet og at de ville have gjort det samme. Michelle og jeg var de to som havde snakket mest med Emma den sidste måned og derfor havde vi det selvfølgelig rigtig dårligt med det men vi snakkede om det og prøvede at berolige hinanden med at hun nok skulle komme hjem og at hun var en stærk pige.
Da vi kom til Doha lufthavn ringede jeg først til Jysk Rejseselskab for at høre hvordan situationen var og fik at vide hun var blevet indlogeret på et hotelværelse i lufthavnen og så ville de finde ud af noget dagen efter, da det var helligdag den mandag vi rejste og derfor kunne chefen ikke kontaktes. Efter at have snakket med Carsten ringede jeg til Emmas far. Det var heller ikke særlig sjovt at skulle stå og fortælle ham at jeg havde efterladt hans datter i en lufthavn uden en telefon så hun kunne ikke rigtig komme i kontakt med nogen. Han havde dog snakket med Emma selv og samtalen var derfor meget kort.
Resten af rejsen hjem gik super for os andre, men selvfølgelig tænkte jeg på hvordan det gik med Emma. Vi fløj fra Doha til København og der var ikke særlig mange mennesker i flyet så jeg fik fire sæder for mig selv og sov rigtig godt i det fly. Da vi kom til København sagde vi alle farvel til hinanden og så gik vi samlet ud til ankomsthallen.
Jeg kunne se danske flag og vidste med det samme at det var min familie. I lufthavnen ventede min mor, far og Jonas som forventet. Desuden stod min tante og onkel der også men jeg havde overvejet at de måske ville stå der da de bor i Rødovre, ikke har så langt og er så søde mennesker at de kunne finde på det. Men der stod en person mere som jeg overhovedet ikke havde forestillet mig ville være der. Han havde sagt han ikke kunne få fri på arbejde fordi de havde så travlt pga pinsen, men hvem stod der høj og skøn som han er ... det gjorde SIMON!! Jeg blev SÅ glad da jeg så han også var der og jeg kunne slet ikke stoppe med at smile. Jeg havde dog ellers tænkt at det måske også ville være mærkeligt at skulle til at introducere ham for min familie i lufthavnen og det nok var noget jeg gerne ville have adskilt - altså min hjemkomst og hans introduktion til min familie.
Jeg gav min mor et kæmpe knus som den første, derefter min far, lillebror, tante og onkel og til sidst Simon som også fik et lille kys. Jeg var lidt bange for det ville blive akavet at skulle kysse foran min familie men på det tidspunkt var jeg mega ligeglad for jeg var bare så glad for at se ham og jeg var glad for at de allesammen var der. Det viste sig så at Simon havde taget kontakt til min mor på facebook hvor han havde startet med at skrive: "Hej svigermor." Det havde min mor synes var rigtig sjovt og hun kunne allerede der lide ham tror jeg. Men de havde så skrevet sammen og så havde min mor, så sød som hun er, inviteret ham til aftenkaffe. Så Simon havde været hjemme hos min familie mens jeg var ude at rejse og det synes jeg er sejt gjort af ham. Jeg er så glad for at han bare har sagt ja og mødt mine forældre for derefter sammen med dem aftale at overraske mig. Sødere kæreste får man sig vidst ikke.
Min tante og onkel kørte hjem og vi kørte også hjemad, og Simon kørte selvfølgelig med os. På vejen hjem kørte vi ind og fik frokost i Fredericia og det var bare så dejligt og naturligt selvom Simon var der og jeg var glad for at det gik så godt.
Da jeg kom hjem ventede der gaver på min seng fra min familie og det var bare så fint. Jeg fik tøj, undertøj og en billet til Nephew koncert i oktober. Lækre gaver må jeg sige. Jeg fik også vist de ting jeg havde købt og givet dem gaver som de blev glade for. Kl. 18 ringede det så på døren. Jeg anede ikke hvem det var. Min mor havde sagt at vi skulle have mad udefra og hun havde dækket op til os fire, Simon og så to mere, men hun ville ikke sige hvem de to sidste var. De to sidste var Michala og Mirjam, to af mine veninder fra gymnasiet, som kom med aftensmad som bestod af min livret - Boller i Karry. Endnu en god overraskelse og hele min hjemkomstdag og aften var bare perfekt. Det var så lækkert at komme hjem og mærke hvor savnet man havde været og bare kunne mærke dem man holder af igen og snakke med dem igen. Vi spiste aftensmad og fik snakket en masse og hygget os og dagen sluttede på den måde rigtig godt.
Dagene efter gik jeg og ventede på at høre fra Emma om hvordan det gik hende. Hun endte med at komme hjem om onsdagen kl. 17 og hun havde sovet på et luksus hotel den nat hvor hun var i KL så hun havde det nu godt. Hun havde dog desværre betalt alt selv indtil videre fordi hverken Jysk Rejsebureau eller Qatar Airways ville tage ansvar for fejlen, men jeg håber hun får nogle penge tilbage da det jo overhovedet heller ikke er hendes egen skyld. Men det var bare godt at høre, hun også var kommet godt hjem og havde det godt så så kunne jeg slappe af igen.
Men nu er der så gået ca to uger siden jeg kom hjem og jeg nyder at være tæt på dem jeg elsker og det er bare skønt at være hjemme. Ude godt men hjemme bedst som man siger.
De sidste to uger er der sket en del men det kan jeg fortælle om i næste blog.
- Glücke
fredag den 31. maj 2013
Hjem kære hjem part 1
Det er ved at være rigtig lang tid siden jeg sidst har opdateret bloggen og har slet ikke fået fortalt om de sidste uger på Borneo. Fordi der er så meget at fortælle har jeg derfor valgt at dele det lidt op så i denne update vil jeg fortælle om den sidste uge på Borneo og så vil jeg senere fortælle om min hjemkomst og hvad der er sket efter jeg er kommet hjem.
Sidst jeg skrev fortalte jeg at vi skulle hjælpe med forberedelserne til Harvest festivalen og jeg var spændt på hvad det var for noget. Lørdagen efter var det den store dag for Harvest festival og det var rigtig hyggeligt. Folk samledes i byhallen hvor der så skete forskellige ting på scenen. Der var sangkonkurrence, ædekonkurrence, skønhedskonkurrence og meget andet og hele dagen gik ret hurtigt faktisk. Min mor, Suzie, var med i to af konkurrencerne. Først var hun med i en ædekonkurrence hvor hun skulle spise noget ris, to æg, suppe og noget kylling og hun blev nr 3. Det var meget sjovt at stå og kigge på. De proppede sig allesammen med mad og sad med store kinder og det så bare rigtig komisk ud. Derudover var hun med i en madkonkurrence hvor hun havde lavet en grød og i den grød var der nogle sygt klamme orme i. Ormene var rigtig svære at finde og det var det der gjorde hendes ret speciel, men hun vandt desværre ikke da der var nogle der havde lavet noget mad ud af flagermus og det var åbenbart utrolig svært så det vandt de med.
Søndag tog en af mine rejsekammerater så til KK og boede den sidste uge fordi det frivillige arbejde ikke var hende og hun ikke var så glad for hendes familie. Så hende tog vi afsked med søndag formiddag. Derefter var vi med ude at handle inden vi skulle til mors-dag-kom-sammen med størstedelen af Suzies familie. På Borneo gør de utrolig meget ud af mors dag i forhold til i Danmark. Vi var hos Suzies onkel til stor kom sammen med en masse kusiner og deres børn og der var mange mennesker og små børn. Der var masser af mad og drikke og så var der desuden lavet en utrolig flot kage hvor der stod "Happy Mothers Day" og alle gik rundt og sagde glædelig mors dag til hinanden og hyggede sig ellers bare med en masse snak. Det var en super hyggelig dag og tiden fløj afsted den søndag.
Den sidste uge arbejdede jeg i en skole hvor der var tre klassetrin. De 4 årige, de 5 årige og de 6 årige. De første to dage var jeg hos de 4 årige og det var nogle ekstremt søde og opdragne børn i forhold til de 4 årige jeg havde undervist i Kibunut min første uge i frivillig arbejde. Her sad børnene stille og gjorde hvad de blev bedt om og de var bare fantastiske at arbejde med. Jeg læste historier for dem og de sad alle med opspærrede øjne, åbne øre og stor interesse i det jeg læste. Det var herligt at se hvor glade de blev for at jeg lavede noget med dem. Deres lærer var desuden også rigtig sød og fik min adresse så vi kunne blive pennevenner, for det ville hun gerne så hun kunne blive bedre til engelsk. Om tirsdagen havde de emnedag om græshopper og karkelakker og vi var ude og fange græshopper, hvilket børnene var helt vilde med. Der var dog en enkelt dreng som var bange for græshopperne og ham var jeg lige nødt til at give nogle trøstende ord så han også kunne få en god dag. Tirsdag var også den sidste dag jeg skulle hjælpe Helen med ekstra undervisning og det er virkelig noget jeg savner at lave efter jeg er kommet hjem. Jeg elskede virkelig at hjælpe med ekstraundervisning og jeg kunne vildt godt tænke mig at gøre det herhjemme også men det bliver svært når jeg skal til at arbejde.
Onsdag var jeg hos de 6 årige og undervise hvor jeg også hjalp med at beskæftige et specialbarn så hun ikke forstyrrede de andres undervisning. Der var to specialbørn hos de 6 årige og det var lidt trist at se at de ikke fik lov at gå i en specialskole så de kunne få den opmærksomhed som de havde brug for. Men følte i hvert fald at jeg var til hjælp da jeg kunne give hende mere opmærksomhed end hun plejede at få så det var lækkert at føle sig til nytte.
Torsdag var jeg hos de 5 årige og de havde emnedag om snegle den dag. Læreren var en sød pige på kun 19 år så det var helt mærkeligt at skulle hjælpe hende med at undervise når jeg var ældre end hende og kunne høre at mit engelsk også var bedre end hendes. Hun var utrolig sød og ville have min facebook og alt muligt og hun var meget åben så det var nemt at arbejde sammen med hende. Børnene lærte om snegle og jeg læste igen historie og vi så på snegle gennem forstørrelsesglas og børnene var utrolig søde og sjove at arbejde med. Det var generelt bare nogle nemme børn at arbejde med i alle klasserne og det var så rart at se hvor glade de blev når man kom ind til dem. Torsdag aften tog vi til KK og spiste middag bare os danskere for sidste gang inden vi skulle hjem mandag. Det var en rigtig hyggelig aften og vi mødtes også med Eline derinde så vi var der allesammen på nær Nikolaj som ikke ville med.
Fredag vendte jeg tilbage til min klasse med 4 årige og de var rigtig glade for at jeg kom tilbage. Da det var min sidste arbejdsdag havde jeg forberedt nogle sange og lege som vi sang og legede og så havde jeg købt nogle lækkerier med til dem som de alle var vilde med. Jeg nåede at knytte mig meget til den klasse og jeg var rigtig ked af at skulle forlade dem, så det var en lidt trist dag synes jeg. Da jeg kom hjem begyndte jeg at prøvepakke min taske og var positiv omkring det da jeg følte min taske var rigtig let og ikke vejede noget som helst. Men jeg blev overrasket da jeg stod i lufthavnen mandag kan jeg fortælle for det endte med at min taske kom til at veje 19,8 kg og jeg måtte have 20 kg med så det var lige på grænsen.
Den sidste weekend inden jeg skulle hjem føltes utrolig lang da jeg var begyndt at savne det derhjemme og glædede mig til at komme hjem. Lørdag var vi nogle der var tog til en flod hvor man kunne fodre nogle sjove fisk der suttede sig fast til ens hænder når man holdt maden i vandet. Det var rigtig sjovt og mener det var store udgaver af de fisk man kalder doktorfisk. Det kildede når de satte sig fast og det var en meget sjov oplevelse. Om aftenen var der afskedsfest hvor vi fik god mad, holdte afskedstaler til hinanden hvor mange fældede en tåre, dansede, sang og ellers bare hyggede os. Desuden fik vi alle en gave af familierne. Det var en fin perlekæde (ikke hvide perler men perler ligesom når børn laver halskæder) og selvom det nok ikke er noget jeg kommer til at gå med betyder det meget at de har været så glade for at vi har boet hos dem. Jeg fik desuden en ekstra gave, som var en stoftæppe med et fint hestemotiv. Det fik jeg fordi jeg blev kåret som månedens frivillige og det var jeg utrolig beæret over og blev rigtig glad. Det betyder vildt meget for mig at jeg har gjort så stor indtryk på landsbyen og det var et kæmpe klap på skulderen så det er en fantastisk god følelse jeg står tilbage med. Hele aftenen var rigtig hyggelig og det var en god måde at tage afsked på. Søndag var jeg med i kirke fra morgenen af og om eftermiddagen gik vi til en utrolig smuk flod hvor der også var et lille vandfald og det var bare utrolig flotte omgivelser. Her badede vi i 1,5 timer og hyggede os og fik tankerne over på noget andet end at vi snart skulle hjem. Det var en hyggelig dag hvor vi fik spillet kort og grint en masse da vi kom hjem fra floden og dagen gik egentlig forholdsvis hurtig.
Så blev det mandag og det var dagen vi skulle hjem. Det sidste blev pakket og der blev sagt farvel til de forskellige og så gik vi ellers bare og ventede på at vi skulle hjem. Vi blev kørt til lufthavnen omkring kl. 14 og resten af hjemrejseturen må i vente med at høre om for nu skal jeg ud og have kaffe og så skal jeg gøre mig klar til at skulle på date med Simon i aften så har ikke mere tid til blogskrivning i dag.
Håber I kan vente.
- Glücke
Sidst jeg skrev fortalte jeg at vi skulle hjælpe med forberedelserne til Harvest festivalen og jeg var spændt på hvad det var for noget. Lørdagen efter var det den store dag for Harvest festival og det var rigtig hyggeligt. Folk samledes i byhallen hvor der så skete forskellige ting på scenen. Der var sangkonkurrence, ædekonkurrence, skønhedskonkurrence og meget andet og hele dagen gik ret hurtigt faktisk. Min mor, Suzie, var med i to af konkurrencerne. Først var hun med i en ædekonkurrence hvor hun skulle spise noget ris, to æg, suppe og noget kylling og hun blev nr 3. Det var meget sjovt at stå og kigge på. De proppede sig allesammen med mad og sad med store kinder og det så bare rigtig komisk ud. Derudover var hun med i en madkonkurrence hvor hun havde lavet en grød og i den grød var der nogle sygt klamme orme i. Ormene var rigtig svære at finde og det var det der gjorde hendes ret speciel, men hun vandt desværre ikke da der var nogle der havde lavet noget mad ud af flagermus og det var åbenbart utrolig svært så det vandt de med.
Søndag tog en af mine rejsekammerater så til KK og boede den sidste uge fordi det frivillige arbejde ikke var hende og hun ikke var så glad for hendes familie. Så hende tog vi afsked med søndag formiddag. Derefter var vi med ude at handle inden vi skulle til mors-dag-kom-sammen med størstedelen af Suzies familie. På Borneo gør de utrolig meget ud af mors dag i forhold til i Danmark. Vi var hos Suzies onkel til stor kom sammen med en masse kusiner og deres børn og der var mange mennesker og små børn. Der var masser af mad og drikke og så var der desuden lavet en utrolig flot kage hvor der stod "Happy Mothers Day" og alle gik rundt og sagde glædelig mors dag til hinanden og hyggede sig ellers bare med en masse snak. Det var en super hyggelig dag og tiden fløj afsted den søndag.
Den sidste uge arbejdede jeg i en skole hvor der var tre klassetrin. De 4 årige, de 5 årige og de 6 årige. De første to dage var jeg hos de 4 årige og det var nogle ekstremt søde og opdragne børn i forhold til de 4 årige jeg havde undervist i Kibunut min første uge i frivillig arbejde. Her sad børnene stille og gjorde hvad de blev bedt om og de var bare fantastiske at arbejde med. Jeg læste historier for dem og de sad alle med opspærrede øjne, åbne øre og stor interesse i det jeg læste. Det var herligt at se hvor glade de blev for at jeg lavede noget med dem. Deres lærer var desuden også rigtig sød og fik min adresse så vi kunne blive pennevenner, for det ville hun gerne så hun kunne blive bedre til engelsk. Om tirsdagen havde de emnedag om græshopper og karkelakker og vi var ude og fange græshopper, hvilket børnene var helt vilde med. Der var dog en enkelt dreng som var bange for græshopperne og ham var jeg lige nødt til at give nogle trøstende ord så han også kunne få en god dag. Tirsdag var også den sidste dag jeg skulle hjælpe Helen med ekstra undervisning og det er virkelig noget jeg savner at lave efter jeg er kommet hjem. Jeg elskede virkelig at hjælpe med ekstraundervisning og jeg kunne vildt godt tænke mig at gøre det herhjemme også men det bliver svært når jeg skal til at arbejde.
Onsdag var jeg hos de 6 årige og undervise hvor jeg også hjalp med at beskæftige et specialbarn så hun ikke forstyrrede de andres undervisning. Der var to specialbørn hos de 6 årige og det var lidt trist at se at de ikke fik lov at gå i en specialskole så de kunne få den opmærksomhed som de havde brug for. Men følte i hvert fald at jeg var til hjælp da jeg kunne give hende mere opmærksomhed end hun plejede at få så det var lækkert at føle sig til nytte.
Torsdag var jeg hos de 5 årige og de havde emnedag om snegle den dag. Læreren var en sød pige på kun 19 år så det var helt mærkeligt at skulle hjælpe hende med at undervise når jeg var ældre end hende og kunne høre at mit engelsk også var bedre end hendes. Hun var utrolig sød og ville have min facebook og alt muligt og hun var meget åben så det var nemt at arbejde sammen med hende. Børnene lærte om snegle og jeg læste igen historie og vi så på snegle gennem forstørrelsesglas og børnene var utrolig søde og sjove at arbejde med. Det var generelt bare nogle nemme børn at arbejde med i alle klasserne og det var så rart at se hvor glade de blev når man kom ind til dem. Torsdag aften tog vi til KK og spiste middag bare os danskere for sidste gang inden vi skulle hjem mandag. Det var en rigtig hyggelig aften og vi mødtes også med Eline derinde så vi var der allesammen på nær Nikolaj som ikke ville med.
Fredag vendte jeg tilbage til min klasse med 4 årige og de var rigtig glade for at jeg kom tilbage. Da det var min sidste arbejdsdag havde jeg forberedt nogle sange og lege som vi sang og legede og så havde jeg købt nogle lækkerier med til dem som de alle var vilde med. Jeg nåede at knytte mig meget til den klasse og jeg var rigtig ked af at skulle forlade dem, så det var en lidt trist dag synes jeg. Da jeg kom hjem begyndte jeg at prøvepakke min taske og var positiv omkring det da jeg følte min taske var rigtig let og ikke vejede noget som helst. Men jeg blev overrasket da jeg stod i lufthavnen mandag kan jeg fortælle for det endte med at min taske kom til at veje 19,8 kg og jeg måtte have 20 kg med så det var lige på grænsen.
Den sidste weekend inden jeg skulle hjem føltes utrolig lang da jeg var begyndt at savne det derhjemme og glædede mig til at komme hjem. Lørdag var vi nogle der var tog til en flod hvor man kunne fodre nogle sjove fisk der suttede sig fast til ens hænder når man holdt maden i vandet. Det var rigtig sjovt og mener det var store udgaver af de fisk man kalder doktorfisk. Det kildede når de satte sig fast og det var en meget sjov oplevelse. Om aftenen var der afskedsfest hvor vi fik god mad, holdte afskedstaler til hinanden hvor mange fældede en tåre, dansede, sang og ellers bare hyggede os. Desuden fik vi alle en gave af familierne. Det var en fin perlekæde (ikke hvide perler men perler ligesom når børn laver halskæder) og selvom det nok ikke er noget jeg kommer til at gå med betyder det meget at de har været så glade for at vi har boet hos dem. Jeg fik desuden en ekstra gave, som var en stoftæppe med et fint hestemotiv. Det fik jeg fordi jeg blev kåret som månedens frivillige og det var jeg utrolig beæret over og blev rigtig glad. Det betyder vildt meget for mig at jeg har gjort så stor indtryk på landsbyen og det var et kæmpe klap på skulderen så det er en fantastisk god følelse jeg står tilbage med. Hele aftenen var rigtig hyggelig og det var en god måde at tage afsked på. Søndag var jeg med i kirke fra morgenen af og om eftermiddagen gik vi til en utrolig smuk flod hvor der også var et lille vandfald og det var bare utrolig flotte omgivelser. Her badede vi i 1,5 timer og hyggede os og fik tankerne over på noget andet end at vi snart skulle hjem. Det var en hyggelig dag hvor vi fik spillet kort og grint en masse da vi kom hjem fra floden og dagen gik egentlig forholdsvis hurtig.
Så blev det mandag og det var dagen vi skulle hjem. Det sidste blev pakket og der blev sagt farvel til de forskellige og så gik vi ellers bare og ventede på at vi skulle hjem. Vi blev kørt til lufthavnen omkring kl. 14 og resten af hjemrejseturen må i vente med at høre om for nu skal jeg ud og have kaffe og så skal jeg gøre mig klar til at skulle på date med Simon i aften så har ikke mere tid til blogskrivning i dag.
Håber I kan vente.
- Glücke
torsdag den 9. maj 2013
Tegning og vilde børn
Så er der gået en uge mere siden sidst. Torsdag og fredag i sidste uge var jeg i Taska Sausindak, som er en vuggestue med børn fra 2 mdr-3år. Jeg skulle være der sammen med en der hedder Malene og da vi kom blev vi først vist rundt i hele vuggestuen og derefter blev vi "lukket inde" i et lille lokale og så skulle vi ellers tegne og male malerier som skulle dekorere vuggestuen. Ikke lige hvad vi havde håbet på men vi hyggede os et par timer med det og så begyndte vi at kede os så vi gik op til børnene og pædagogerne og fik lov at hjælpe med at passe og underholde børnene. De små forstod ikke noget så selvom vi snakkede dansk til dem havde de et kæmpe smil på læberne og det var bare rigtig hyggeligt. Fredag tegnede vi kun og fik pyntet vuggestuen så den blev rigtig fin. Fredag gik vi også tidligt i seng da vi lørdag skulle tidligt op og til KK for at dykke. Vi skulle allerede afsted kl 7 så det var ikke noget med at sove længe selvom det var weekend. Hele lørdag gik med at dykke for mit vedkommende og tiden gik sindssygt hurtigt fordi jeg befandt mig under vandet hele tiden. Vi så desværre ingen skildpadder eller hajer denne gang men vi så en masse andre flotte fisk og koraler. Om aftenen var der nogle der fortsatte i byen mens tre af os tog hjem til Kipouvo igen og hyggede os med vores familier. Søndag havde vi ingen planer så Emma og jeg kunne sove længe helt til kl 10 - første gang i MEGET lang tid at det er sket og det var super lækkert kan jeg love jer for. Søndag var det også store valgdag og familierne var meget spændte på om deres parti kunne slå regeringen af pinden da regeringen brugte rigtig meget korruption. Emma og jeg var med Suzie til afstemning og se hvordan det så ud og da vi kom hjem hjalp vi Suzies mor med at lave mad da vi skulle spise hos Suzies forældre og se valg i tv'et. Der blev sat karoke op og god mad og valg i tv'et og det var en rigtig hyggelig aften. Det endte med at regeringen vandt overordnet men i vores bydel vandt familiens parti så de var rigtig glade allesammen. Mandag havde vi fri pga valget søndag først sluttede kl 2 om natten. Mandag brugte vi på handicraft om formiddagen hvor der blev flettet tasker og det var rigtig hyggeligt. Om eftermiddagen var der 6 der tog til en anden by, Togoudon, hvor de skal være indtil i morgen. Emma og jeg var begge tilbage så Suzie inviterede os til Penampang hvor vi skulle spise på KFC. Det var helt vildt hyggeligt og vi fandt en dvd butik hvor man kunne købe dvd'er til 5 ringit = 10kr pr stk. Jeg købte nogle stykket og så købte jeg en til Jesper som er den ældste af drengene og han så den med det samme vi kom hjem og var helt tosset med den så han så den igen tirsdag aften. Det er lækkert når de værdsætter det man giver dem.
Tirsdag var Emma og jeg i kantinen en sidste dag. Det var nu meget hyggeligt denne gang og vi havde nogle hyggelige snakke. Om eftermiddagen skulle vi hjælpe Helen i to timer med ekstraundervisning og endnu en gang var det rigtig godt. Efter vi havde hjulpet hende gav hun os et lille latterkursus hvor hun lærte os at hvis man føler sig stresset så skal man bare begynde at grine for at komme ud med al den energi man indebrænder i steder for at sætte sig ned og græde. Efter aftensmad var Suzie og jeg ovre hos Suzies søster, Hilda, som også er vores nabo og der var vi fra 20-22.30 og lavede taske og jeg blev færdig med min så den kan i glæde jer til at se.
Onsdag og torsdag har Emma og jeg været i Kipouvo pre-School. Det er en børnehave hvor vi skal underholde børn på 3-4 år. Børnene er vildt urolige og har meget svært ved at høre efter så onsdag var en dræberdag og da børnene skulle spise kl 10 og en af pædagogerne kom ind og fik børnene i ro var både Emma og jeg helt lettet. Efter de havde vasket hænder, bedt bordbøn og spist skulle Emma og jeg så bade dem. Det foregik udenfor hvor de stod i baljer og så fik de ellers hældt vand ud over sig fra en mindre balje. Da vi havde badet dem skulle de sove til middag og kl var blevet 11 og vi fik fri. Det var dog lidt en heldig dag vi startede da en af børnene havde fødselsdag så Emma og jeg fik kage og en slikpose som vi kunne tage med hjem.
Efter en dag med kropumulige børn var jeg rigtig træt og trængte til en middagslur inden jeg om eftermiddagen skulle over og hjælpe Helen igen. Denne gang var børnene yngre og havde derfor sværere ved at forstå matematikken så vi lavede en omvendt dag hvor børnene skulle lære os tallene på malaj. Mens de lærte os tallene på malaj lærte de også tallene på engelsk uden at tænke over det. endnu en gan brugte vi læring-via-leg-metoden og vi lavede en form for twister med tal i stedet for farver og lavede hinkemand. Børnene var helt vilde med det og jeg har desuden lært at tælle på malaj. Det var to sjove timer. Om aftenen besluttede Emma og jeg os for at se en film og valget blev "Twilight - Breaking dawn part 1." Det var rigtig hyggeligt trods der var barnegråd og leg i baggrunden fordi drengene stadig var oppe.
Torsdag skulle vi igen i børnehaven og denne dag satte jeg mig i lidt mere respekt over for børnene og det gik meget bedre. Vi havde allerede fri kl 10.30 da vi skulle til KK og shoppe og hygge os, bare os fire der var tilbage. Vi brugte 10 timer i KK hvor vi shoppede, købte afskedsgaver til familien, var på starbucks og jeg var med dem på sushibar og spise sushi selvom det ikke lige er min kop te. Men jeg havde en rigtig god dag i KK men var rigtig træt da jeg kom hjem så gik direkte på hovedet i seng.
I dag har Emma og jeg haft sidste dag i børnehaven og næsten alle børnene var syge så resten af børnene var nemme at holde styr på da vi bare skulle finde vores kamera frem og så var de alle stimlet omkring os. Det var en rigtig god dag på job. Nu sidder vi så og ser "Twilight - New Moon" inden vi senere skal forberede den store harvest festival som er i morgen. Er spændt på at se hvad weekenden har at byde på og fortælle jer om det næste gang jeg skriver blog hvis jeg får skrevet igen. Ellers må jeg jo fortælle det når jeg kommer hjem hvilket pludseligt er mege snart.
Tirsdag var Emma og jeg i kantinen en sidste dag. Det var nu meget hyggeligt denne gang og vi havde nogle hyggelige snakke. Om eftermiddagen skulle vi hjælpe Helen i to timer med ekstraundervisning og endnu en gang var det rigtig godt. Efter vi havde hjulpet hende gav hun os et lille latterkursus hvor hun lærte os at hvis man føler sig stresset så skal man bare begynde at grine for at komme ud med al den energi man indebrænder i steder for at sætte sig ned og græde. Efter aftensmad var Suzie og jeg ovre hos Suzies søster, Hilda, som også er vores nabo og der var vi fra 20-22.30 og lavede taske og jeg blev færdig med min så den kan i glæde jer til at se.
Onsdag og torsdag har Emma og jeg været i Kipouvo pre-School. Det er en børnehave hvor vi skal underholde børn på 3-4 år. Børnene er vildt urolige og har meget svært ved at høre efter så onsdag var en dræberdag og da børnene skulle spise kl 10 og en af pædagogerne kom ind og fik børnene i ro var både Emma og jeg helt lettet. Efter de havde vasket hænder, bedt bordbøn og spist skulle Emma og jeg så bade dem. Det foregik udenfor hvor de stod i baljer og så fik de ellers hældt vand ud over sig fra en mindre balje. Da vi havde badet dem skulle de sove til middag og kl var blevet 11 og vi fik fri. Det var dog lidt en heldig dag vi startede da en af børnene havde fødselsdag så Emma og jeg fik kage og en slikpose som vi kunne tage med hjem.
Efter en dag med kropumulige børn var jeg rigtig træt og trængte til en middagslur inden jeg om eftermiddagen skulle over og hjælpe Helen igen. Denne gang var børnene yngre og havde derfor sværere ved at forstå matematikken så vi lavede en omvendt dag hvor børnene skulle lære os tallene på malaj. Mens de lærte os tallene på malaj lærte de også tallene på engelsk uden at tænke over det. endnu en gan brugte vi læring-via-leg-metoden og vi lavede en form for twister med tal i stedet for farver og lavede hinkemand. Børnene var helt vilde med det og jeg har desuden lært at tælle på malaj. Det var to sjove timer. Om aftenen besluttede Emma og jeg os for at se en film og valget blev "Twilight - Breaking dawn part 1." Det var rigtig hyggeligt trods der var barnegråd og leg i baggrunden fordi drengene stadig var oppe.
Torsdag skulle vi igen i børnehaven og denne dag satte jeg mig i lidt mere respekt over for børnene og det gik meget bedre. Vi havde allerede fri kl 10.30 da vi skulle til KK og shoppe og hygge os, bare os fire der var tilbage. Vi brugte 10 timer i KK hvor vi shoppede, købte afskedsgaver til familien, var på starbucks og jeg var med dem på sushibar og spise sushi selvom det ikke lige er min kop te. Men jeg havde en rigtig god dag i KK men var rigtig træt da jeg kom hjem så gik direkte på hovedet i seng.
I dag har Emma og jeg haft sidste dag i børnehaven og næsten alle børnene var syge så resten af børnene var nemme at holde styr på da vi bare skulle finde vores kamera frem og så var de alle stimlet omkring os. Det var en rigtig god dag på job. Nu sidder vi så og ser "Twilight - New Moon" inden vi senere skal forberede den store harvest festival som er i morgen. Er spændt på at se hvad weekenden har at byde på og fortælle jer om det næste gang jeg skriver blog hvis jeg får skrevet igen. Ellers må jeg jo fortælle det når jeg kommer hjem hvilket pludseligt er mege snart.
tirsdag den 30. april 2013
Hårdt arbejde --> total afslapning --> arbejde igen
Puha det er ved at være længe siden jeg sidst har fortalt om min rejse. Sidste gang fortalte jeg hvordan vi havde været i tæt kontakt med de lokale. Dagen efter var vi igen på tur rundt til forskellige ting da vi også skulle skifte hotel og bo i Sengiggi. Fra morgenen af var vi på et lokalt marked hvor de solgte nærmest alt lige fra shampoo prøver til blæksprutte på pind. Efter det kaotiske men oplevelsesrige morgenmarked var vi ude på en lille farm a en art og se hvordan de lavede salt ud af saltvand. Saltet puttede de i nogle kæmpe kræmmerhuslignende ting og kaldte det is fordi det lignede en kugle vaniljeis i en isvaffel. Herefter tog vi på fiskemarked hvor vi så hvordan de stod og skat store hajer ud i mindre stykker og solgte dem. Puh det lugtede forfærdeligt og fiskelugten kom med ind i bussen så den fik lige et sprøjt af min deo så det var til at holde ud at være derinde. Sidste destination inden vi kom til hotellet var endnu en rismark men denne gang blev vi vist rundt så vi kunne se hvor stort et areal de faktisk har rismarker på. Det var en god lille gåtur hvor vi også så en masse forskellige frugter som bl.a jackfruit.
I Sengiggi havde vi fri i tre dage hvilket var ret lang tid synes jeg, da stranden ikke var til at ligge på pga både og der var faktisk ikke så meget at lave der. Så vi lå for det meste ved poolen eller var ved købmanden. Den sidste dag var dog helt fantastisk. Vi var en lille flok som tog ud og dykkede ud for Gili trawangang og vi havde en hel vild oplevelse. Vi så to hajer på omkring 1,5-2 m og jeg vi så en masse fisk. Og og og så så jeg endelig den havskildpadde som jeg så gerne ville se. Så da vi kom hjem fra dykningen var jeg helt oppe at køre over vores tur.
Efter tre dage med afslapning skulle vi endelig ud og være aktive igen. Vi skulle trekke på en vulkan i fire dage og det var nok de fire hårdeste dage i mit liv. Den første dag gik det opad hele dagen i 8 timer. Ikke stejlt opad men at gå en lille stigning i otte timer er hårdere end man tror. Vi slog lejr i 2639 meters højde og gik i seng lige efter aftensmaden. Kl 2 var vi 7 mand som stod op for at gå det sidste stykke op på toppen af vulkanen. Vulkanen var 3726 meter høj og det sidste stykke var sindssygt hårdt. Man gik i sand i mørke og man gled hele tiden så hver gang man tog to skridt frem gled man et tilbage. Det var virkelig hårdt og da jeg nåede omkring 3000 meter var jeg nødt til at stoppe for ikke at falde om af udmattelse. Så jeg så en utrolig flot solopgang fra ca 3000 meters højde sammen med to af de andre piger inden turen gik nedad igen. Nedad var til gengæld ret sjov da man nærmest kunne surfe på sandet. Vi kom ned og fik morgenmad og så gik turen videre mod næste camp. Vi gik i tre timer hvor det mest gik nedad og slog lejr ved en kæmpe sø med en fantastisk flot udsigt endnu engang. Dagen efter skulle vi igen ud at trekke og denne gang i 6 timer. Først gik vi opad i 2-3 timer og jeg havde kvalme hele vejen op så det var en rigtig fæl tur for mig men efter det fik vi at vide at det kun gik nedad og det var den bedste nyhed jeg havde fået længe. Så vi gik nedad og nedad indtil vi slog lejr midt i skoven hvor der var et lille shelter lignende ting med tag over hvor vi sad og spiste aftensmad mens det øsregnede. Dagen efter havde jeg rigtig ondt i maven så det var godt vi kun skulle gå nedad i to timer før vi nået slutpunktet og kunne se frem til tre dages afslapning på Gili Air. Vi sejlede ud til den lille stille ø, hvor det tager 90 min at gå hele vejen rundt, og på øen stod der små hestevogne pg ventede på at transportere os til vores lækre hotel ude i den ene ende af øen. Det var et dejligt stille og rolig sted hvor vi nærmest gik ud i poolen fra vores værelser af og stranden var 30 sek fra værelset så det var mega lækkert. Desværre stoppede jeg ikke med at have ondt i maven og den sidste dag lå jeg i sengen næsten hele dagen på grund af min dårlige mave. Jeg var dog med til en super hyggelig afskedsmiddag for de tre piger der skulle forlade gruppen dagen efter. Der var middag på stranden og nogle af pigerne havde arrangeret nogle sjove lege så det var en rigtig god afslutning på måned nummer 2.
Om morgenen kl 4.30 stod vi alle klar med vores tasker og ventede på båden kom og hentede os. Båden var dog forsinket så da vi blev hentet var vi allerede forsinket. Midt på havet skulle vi pludselig skifte båd da den vi sejlede i var for langsom. Endelig kom vi til Lombok hvor vi nu havde rigtig travlt da vi var en time forsinket og vi skyndte os til lufthavnen. I lufthavnen endte vi med at løbe ud til flyet og nåede det kun med nød og næppe heldigvis. Vi fløj hele dagen og kom til Kuta Kinabalu hvor vi blev hentet af en lille mand med lang hals som lignede en lille struds. Han kørte os til en restaurant hvor vi sad og ventede på at få at vide hvad der nu skulle ske. Vores chefguide, Benjamin, kom og fortalte os at vi havde en enkelt nat i KK før vi dagen efter skulle til Kipouvo og møde vores nye familie. Jeg gik i seng med spænding i kroppen og næste dag kørte vi til Kipouvo efter frokost hvor en lidt buttet men rigtig flink dame tog imod os med vores nye programmer hvorpå der også stod hvem vi skulle bo hos.
Vi er alle kommet til at bo ved familier som er i familie med hinanden, så to bor hos moren og faren, to bor ved den ene søster, tre bor hos en nevø og jeg bor hos en anden søster sammen med to personer, Emma og Nikolaj som er den eneste dreng.
Det er en smadder sød familie som består af mor Suzie (30 år), far Joseph (45 år), Jesper (6 år) og Arthur (14 mdr). Jeg har allerede et rigtig godt forhold til familien og føler mig som en del af den og Suzie har allerede sagt at hun godt kan lide mig fordi hun synes jeg er åbensindet. Det var noget af et klap på skulderen og gjorde bare at jeg følte mig mere som en del af familien.
Jeg føler mig meget heldig i forhold til nogle af de andre når det kommer til faciliteter. Vi har et rigtig toilet og et fint rør i loftet hvorfra der kommer vand som vi kan tage bad i. Det er godt nok koldt vand men det er ret lækkert når man har det så varmt og går og sveder. Emma og jeg deler værelse og vi sover i køjeseng. Jeg har fået øverste køje og har dekoreret fint med alle mine billeder og kort så jeg føler mig næsten hjemme. Det er er stort lyst værelse med vindue ud til forhaver og vi er ikke plaget af myrer eller andre krible krable dyr så det er vildt lækkert.
I sidste uge var jeg med Emma i Kibunut pre-School hvor vi hjalp 3-5 årige med at lære at stave og vi legede lege på engelsk med dem og havde det faktisk rigtig hyggeligt selvom nogle af børnene var meget frække og svære at styre. Men selvom de kan være nogle banditter kommer man til at holde af dem og jeg savner da også lidt at være hos dem. I går og i dag har jeg været i skolekantinen med en der hedder Eline, hvilket har været knap så sjovt. Vi har ikke lavet det helt store og når vi endelig lavede noget var det at skære nogle grøntsager ud eller stille dåser på plads. Alt det arbejde som kantinedamerne ikke selv gad. I dag skulle vi fx skrælle og skærer sweet potatoes og det var det klammeste jeg nogensinde har prøvet. Alle kartoflerne var fulde af orme men dem skulle vi bare skære væk og så brugte de resten. EEEW siger jeg bare. Jeg skal ALDRIG i mit liv have sweet potatoes da det åbenbart er meget normalt at der er orme i.
I morgen har vi fri men skal hjælpe med at forberede en Harvest festival som vi skal med til d 11. Det er en kæmpe fest med flere 100 mennesker hvor vi skal danse deres lokale dans, Sumazau dans, og drikke risvin og Tigers (malaysisk øl). Det skal nok blive sjovt.
Jeg nyder virkelig livet i min lille familie og hygger mig hver dag med drengene og arbejdet og ser frem til 2,5 uger mere. Det er vildt at der ikke er længere tid til jeg er hjemme. Tiden er virkelig fløjet afsted. Men selvom jeg har det godt her og har fået en ekstra familie glæder jeg mig nu også til at komme hjem til min rigtige familie og alle mine veninder, venner og selvfølgelig også Simon. Det er dejligt at vide at man har noge godt at vende hjem til og jeg har ikke bare noget godt - jeg har det bedste.
I Sengiggi havde vi fri i tre dage hvilket var ret lang tid synes jeg, da stranden ikke var til at ligge på pga både og der var faktisk ikke så meget at lave der. Så vi lå for det meste ved poolen eller var ved købmanden. Den sidste dag var dog helt fantastisk. Vi var en lille flok som tog ud og dykkede ud for Gili trawangang og vi havde en hel vild oplevelse. Vi så to hajer på omkring 1,5-2 m og jeg vi så en masse fisk. Og og og så så jeg endelig den havskildpadde som jeg så gerne ville se. Så da vi kom hjem fra dykningen var jeg helt oppe at køre over vores tur.
Efter tre dage med afslapning skulle vi endelig ud og være aktive igen. Vi skulle trekke på en vulkan i fire dage og det var nok de fire hårdeste dage i mit liv. Den første dag gik det opad hele dagen i 8 timer. Ikke stejlt opad men at gå en lille stigning i otte timer er hårdere end man tror. Vi slog lejr i 2639 meters højde og gik i seng lige efter aftensmaden. Kl 2 var vi 7 mand som stod op for at gå det sidste stykke op på toppen af vulkanen. Vulkanen var 3726 meter høj og det sidste stykke var sindssygt hårdt. Man gik i sand i mørke og man gled hele tiden så hver gang man tog to skridt frem gled man et tilbage. Det var virkelig hårdt og da jeg nåede omkring 3000 meter var jeg nødt til at stoppe for ikke at falde om af udmattelse. Så jeg så en utrolig flot solopgang fra ca 3000 meters højde sammen med to af de andre piger inden turen gik nedad igen. Nedad var til gengæld ret sjov da man nærmest kunne surfe på sandet. Vi kom ned og fik morgenmad og så gik turen videre mod næste camp. Vi gik i tre timer hvor det mest gik nedad og slog lejr ved en kæmpe sø med en fantastisk flot udsigt endnu engang. Dagen efter skulle vi igen ud at trekke og denne gang i 6 timer. Først gik vi opad i 2-3 timer og jeg havde kvalme hele vejen op så det var en rigtig fæl tur for mig men efter det fik vi at vide at det kun gik nedad og det var den bedste nyhed jeg havde fået længe. Så vi gik nedad og nedad indtil vi slog lejr midt i skoven hvor der var et lille shelter lignende ting med tag over hvor vi sad og spiste aftensmad mens det øsregnede. Dagen efter havde jeg rigtig ondt i maven så det var godt vi kun skulle gå nedad i to timer før vi nået slutpunktet og kunne se frem til tre dages afslapning på Gili Air. Vi sejlede ud til den lille stille ø, hvor det tager 90 min at gå hele vejen rundt, og på øen stod der små hestevogne pg ventede på at transportere os til vores lækre hotel ude i den ene ende af øen. Det var et dejligt stille og rolig sted hvor vi nærmest gik ud i poolen fra vores værelser af og stranden var 30 sek fra værelset så det var mega lækkert. Desværre stoppede jeg ikke med at have ondt i maven og den sidste dag lå jeg i sengen næsten hele dagen på grund af min dårlige mave. Jeg var dog med til en super hyggelig afskedsmiddag for de tre piger der skulle forlade gruppen dagen efter. Der var middag på stranden og nogle af pigerne havde arrangeret nogle sjove lege så det var en rigtig god afslutning på måned nummer 2.
Om morgenen kl 4.30 stod vi alle klar med vores tasker og ventede på båden kom og hentede os. Båden var dog forsinket så da vi blev hentet var vi allerede forsinket. Midt på havet skulle vi pludselig skifte båd da den vi sejlede i var for langsom. Endelig kom vi til Lombok hvor vi nu havde rigtig travlt da vi var en time forsinket og vi skyndte os til lufthavnen. I lufthavnen endte vi med at løbe ud til flyet og nåede det kun med nød og næppe heldigvis. Vi fløj hele dagen og kom til Kuta Kinabalu hvor vi blev hentet af en lille mand med lang hals som lignede en lille struds. Han kørte os til en restaurant hvor vi sad og ventede på at få at vide hvad der nu skulle ske. Vores chefguide, Benjamin, kom og fortalte os at vi havde en enkelt nat i KK før vi dagen efter skulle til Kipouvo og møde vores nye familie. Jeg gik i seng med spænding i kroppen og næste dag kørte vi til Kipouvo efter frokost hvor en lidt buttet men rigtig flink dame tog imod os med vores nye programmer hvorpå der også stod hvem vi skulle bo hos.
Vi er alle kommet til at bo ved familier som er i familie med hinanden, så to bor hos moren og faren, to bor ved den ene søster, tre bor hos en nevø og jeg bor hos en anden søster sammen med to personer, Emma og Nikolaj som er den eneste dreng.
Det er en smadder sød familie som består af mor Suzie (30 år), far Joseph (45 år), Jesper (6 år) og Arthur (14 mdr). Jeg har allerede et rigtig godt forhold til familien og føler mig som en del af den og Suzie har allerede sagt at hun godt kan lide mig fordi hun synes jeg er åbensindet. Det var noget af et klap på skulderen og gjorde bare at jeg følte mig mere som en del af familien.
Jeg føler mig meget heldig i forhold til nogle af de andre når det kommer til faciliteter. Vi har et rigtig toilet og et fint rør i loftet hvorfra der kommer vand som vi kan tage bad i. Det er godt nok koldt vand men det er ret lækkert når man har det så varmt og går og sveder. Emma og jeg deler værelse og vi sover i køjeseng. Jeg har fået øverste køje og har dekoreret fint med alle mine billeder og kort så jeg føler mig næsten hjemme. Det er er stort lyst værelse med vindue ud til forhaver og vi er ikke plaget af myrer eller andre krible krable dyr så det er vildt lækkert.
I sidste uge var jeg med Emma i Kibunut pre-School hvor vi hjalp 3-5 årige med at lære at stave og vi legede lege på engelsk med dem og havde det faktisk rigtig hyggeligt selvom nogle af børnene var meget frække og svære at styre. Men selvom de kan være nogle banditter kommer man til at holde af dem og jeg savner da også lidt at være hos dem. I går og i dag har jeg været i skolekantinen med en der hedder Eline, hvilket har været knap så sjovt. Vi har ikke lavet det helt store og når vi endelig lavede noget var det at skære nogle grøntsager ud eller stille dåser på plads. Alt det arbejde som kantinedamerne ikke selv gad. I dag skulle vi fx skrælle og skærer sweet potatoes og det var det klammeste jeg nogensinde har prøvet. Alle kartoflerne var fulde af orme men dem skulle vi bare skære væk og så brugte de resten. EEEW siger jeg bare. Jeg skal ALDRIG i mit liv have sweet potatoes da det åbenbart er meget normalt at der er orme i.
I morgen har vi fri men skal hjælpe med at forberede en Harvest festival som vi skal med til d 11. Det er en kæmpe fest med flere 100 mennesker hvor vi skal danse deres lokale dans, Sumazau dans, og drikke risvin og Tigers (malaysisk øl). Det skal nok blive sjovt.
Jeg nyder virkelig livet i min lille familie og hygger mig hver dag med drengene og arbejdet og ser frem til 2,5 uger mere. Det er vildt at der ikke er længere tid til jeg er hjemme. Tiden er virkelig fløjet afsted. Men selvom jeg har det godt her og har fået en ekstra familie glæder jeg mig nu også til at komme hjem til min rigtige familie og alle mine veninder, venner og selvfølgelig også Simon. Det er dejligt at vide at man har noge godt at vende hjem til og jeg har ikke bare noget godt - jeg har det bedste.
onsdag den 10. april 2013
Bali done - nu gælder det Lombok og Gili øerne
Så er jeg endnu engang kommet til en ny destination og denne gang er det øen Lombok jeg er endt på.
Sidst jeg skrev et indlæg - altså D 4. - endte vi om aftenen i byen hvor jeg fandt ud af at man skal passe på med at drikke for meget når man ikke har været i byen og drikke de sidste tre måneder. Jeg havde en rigtig sjov aften, som dog allerede endte kl 23.50 pga misforståelser, men da jeg lagde mig i sengen smuttede det hele godt nok en del rundt. Men jeg faldt ret hurtigt i søvn og sov helt indtil dagen efter hvor vi skulle på udflugt. Var rigtig træt men havde det ikke forfærdelig dårligt. Vi skulle ud og sejle med glasnosts hvilket var rigtig kedeligt og derudover også gav mig en smule kvalme efter nattens fest. Der var ikke noget nyt at se i glasbåden så vi ville alle bare gerne ud til Turtle Island som vi skulle efterfølgende. På Turtle Island så vi en skildpaddefarm hvor der også var nogle få andre dyr. Jeg holdte også en skildpadde og gik i et bassin og fodrede en masse skildpadder. Det var faktisk meget hyggeligt og jeg var bare glad for at komme af den gungrende båd. Efter Turtle Island tog vi tilbage til den mini strand hvor vi var sejlet fra. Vi tog derefter ud og fik en tur på bananbåd og det var faktisk rigtig sjovt da jeg ikke havde prøvet det før. Efter bananbåd skulle der dykkes og snorkles. De 6 der rigtig skulle dykke var blevet reduceret til 2 og så var der 2 der ville snorkle. Resten af os sad i bussen hvor der var aircondition og ventede mens jeg lige fik en lille lur. Derefter tog vi hjem og fik en lækker og tiltrængt lur, fik noget aftensmad og gik derefter i seng igen. Det var en fin dag selvom jeg fra morgenen af følte den var lidt uoverskuelig.
Næste dag var sidste dag vi havde på Bali og der havde vi fri. Jeg brugte dagen på at slappe af, få læst lidt, ryddet op i min taske = smide flere ting ud og om aftenen tog vi alle på hard rock cafe og spiste for at tage ordentlig afsked med Bali.
D 8 skulle vi så med færge til Lombok. Vi kommer ombord på færgen og vi sejler fire timer. Men så er der ikke plads i havnen så vi holder bare uden for havnen og venter i en time og tiden føltes virkelig lang lige der. Men så kommer vi i havn og bliver mødt af vores nye guide Yin som ser ret overrasket ud over hvor mange vi er. Grunden til dette finder vi ud af da vi ser bussen. Bussen var mega lille men vi får LIGE præcis klemt alle tasker og os selv ind og vi behøvede ikke sikkerhedsseler da vi overhovedet ikke kunne bevæge os ud af stedet.
Lombok er utrolig anderledes i forhold til Bali. Det er ikke særlig turistet på nær nogle australiere som er her for at surfe, nærmest ingen trafik og mange af landsbyerne består stadig af bambushuse eller andre former for primitive huse. Vores hotel er dog rigtig fint og vi har for første gang i lang tid fået enkeltmandssenge. I går havde vi fri hvor der blev solet ved poolen, gået ved stranden og købt ind i det lokale "supermarked".
I dag har vi været på udflugt i forskellige små landsbyer som var "kendte" for hver forskellige håndværk. Først så vi en sadak landsby som var meget primitiv og de boede rigtig mange i hvert hus og havde 7 brønde som de 700 indbyggere deltes om. Derefter var vi i en landsby som var kendt for deres håndvævning. Her prøvede jeg også selv at væve og det var rigtig hyggeligt og de lokale vævere var helt vilde for at vise mig hvordan jeg skulle gøre. Mega søde mennesker. Derefter var vi i en landsby der var kendt for deres potteri. De sad med deres ler og lavede potter og var meget interesserede okay vise os det. Der var også en masse børn som gerne ville vi tog billeder af dem men de var dog også en smule bange for dem. De har fået at vide at hvis de går med fremmede ville vi kidnappe dem og de vil forblive boende i sneen og det er de vildt bange for. Men de ville dog alligevel gerne lidt i kontakt med os.
Efter frokost besøgte vi en strand med meget hvid sand men solen var ikke fremme så vi tog hurtigt hjemad. Jeg synes det har været spændende at være i så tæt kontakt med de lokale i dag og glæder mig mere og mere til det frivillige arbejde.
Sidst jeg skrev et indlæg - altså D 4. - endte vi om aftenen i byen hvor jeg fandt ud af at man skal passe på med at drikke for meget når man ikke har været i byen og drikke de sidste tre måneder. Jeg havde en rigtig sjov aften, som dog allerede endte kl 23.50 pga misforståelser, men da jeg lagde mig i sengen smuttede det hele godt nok en del rundt. Men jeg faldt ret hurtigt i søvn og sov helt indtil dagen efter hvor vi skulle på udflugt. Var rigtig træt men havde det ikke forfærdelig dårligt. Vi skulle ud og sejle med glasnosts hvilket var rigtig kedeligt og derudover også gav mig en smule kvalme efter nattens fest. Der var ikke noget nyt at se i glasbåden så vi ville alle bare gerne ud til Turtle Island som vi skulle efterfølgende. På Turtle Island så vi en skildpaddefarm hvor der også var nogle få andre dyr. Jeg holdte også en skildpadde og gik i et bassin og fodrede en masse skildpadder. Det var faktisk meget hyggeligt og jeg var bare glad for at komme af den gungrende båd. Efter Turtle Island tog vi tilbage til den mini strand hvor vi var sejlet fra. Vi tog derefter ud og fik en tur på bananbåd og det var faktisk rigtig sjovt da jeg ikke havde prøvet det før. Efter bananbåd skulle der dykkes og snorkles. De 6 der rigtig skulle dykke var blevet reduceret til 2 og så var der 2 der ville snorkle. Resten af os sad i bussen hvor der var aircondition og ventede mens jeg lige fik en lille lur. Derefter tog vi hjem og fik en lækker og tiltrængt lur, fik noget aftensmad og gik derefter i seng igen. Det var en fin dag selvom jeg fra morgenen af følte den var lidt uoverskuelig.
Næste dag var sidste dag vi havde på Bali og der havde vi fri. Jeg brugte dagen på at slappe af, få læst lidt, ryddet op i min taske = smide flere ting ud og om aftenen tog vi alle på hard rock cafe og spiste for at tage ordentlig afsked med Bali.
D 8 skulle vi så med færge til Lombok. Vi kommer ombord på færgen og vi sejler fire timer. Men så er der ikke plads i havnen så vi holder bare uden for havnen og venter i en time og tiden føltes virkelig lang lige der. Men så kommer vi i havn og bliver mødt af vores nye guide Yin som ser ret overrasket ud over hvor mange vi er. Grunden til dette finder vi ud af da vi ser bussen. Bussen var mega lille men vi får LIGE præcis klemt alle tasker og os selv ind og vi behøvede ikke sikkerhedsseler da vi overhovedet ikke kunne bevæge os ud af stedet.
Lombok er utrolig anderledes i forhold til Bali. Det er ikke særlig turistet på nær nogle australiere som er her for at surfe, nærmest ingen trafik og mange af landsbyerne består stadig af bambushuse eller andre former for primitive huse. Vores hotel er dog rigtig fint og vi har for første gang i lang tid fået enkeltmandssenge. I går havde vi fri hvor der blev solet ved poolen, gået ved stranden og købt ind i det lokale "supermarked".
I dag har vi været på udflugt i forskellige små landsbyer som var "kendte" for hver forskellige håndværk. Først så vi en sadak landsby som var meget primitiv og de boede rigtig mange i hvert hus og havde 7 brønde som de 700 indbyggere deltes om. Derefter var vi i en landsby som var kendt for deres håndvævning. Her prøvede jeg også selv at væve og det var rigtig hyggeligt og de lokale vævere var helt vilde for at vise mig hvordan jeg skulle gøre. Mega søde mennesker. Derefter var vi i en landsby der var kendt for deres potteri. De sad med deres ler og lavede potter og var meget interesserede okay vise os det. Der var også en masse børn som gerne ville vi tog billeder af dem men de var dog også en smule bange for dem. De har fået at vide at hvis de går med fremmede ville vi kidnappe dem og de vil forblive boende i sneen og det er de vildt bange for. Men de ville dog alligevel gerne lidt i kontakt med os.
Efter frokost besøgte vi en strand med meget hvid sand men solen var ikke fremme så vi tog hurtigt hjemad. Jeg synes det har været spændende at være i så tæt kontakt med de lokale i dag og glæder mig mere og mere til det frivillige arbejde.
søndag den 7. april 2013
Billeder fra Bali og den sidste tid paa Borneo
 |
| Gruppebillede til afskedsfest paa Borneo |
 |
| Kennedy (aka Mr. President) vores super gode guide paa Borneo |
 |
| Hard Rock Cafe paa Bali |
 |
| Poolen paa foerste hotel paa Bali i Kuta |
 |
| Foerste tempel vi var inde og se paa Bali |
 |
| De gaar meget op i renlighed saa derfor maa menstruerende kvinder ikke besoege de templer vi ser. Dette kan alle dog ikke overholde da vi trods alt er 12 piger med paa Bali |
 |
| Disse smaa kurvelignende ting ligger overalt paa gader, sevaerdigheder og monumenter. Det er ofringer til guderne |
 |
| Stranden som var i baghaven paa vores andet hotel da vi boede i Lovina |
 |
| Mig med en af de mange rismarker i baggrunden. Dette var et sted vi spiste frokost |
 |
| Mig paa vej ud for at se delfiner |
 |
| Stranden fra morgenstunden af da vi skulle se delfiner |
 |
| Balis tredjehoejeste bjerg som naermest ikke var til at se pga taage |
 |
| Endnu en rismark |
 |
| En arbejdende mand i rismarken |
 |
| Saa er vi i monkeyforrest - det ligner her to aber der passer deres unge men i virkeligheden slaasede de om ungen |
 |
| En morabe med sin lille unge |
 |
| Aberne kravlede rundt paa os saa snart vi satte os |
 |
| En haandlavet soelvkugle fra Mas. Man skal have sygt gode oejne for at lave dette arbejde |
 |
| En loeve i zoo |
 |
| Endnu en morabe med sin unge |
 |
| Denne siberiske tiger havde kun tre ben men den havde alligevel et godt liv og nyder det som kan ses paa billedet |
 |
| For foerste gang i mit liv har jeg set en hvid siberisk tiger og hold fast hvor var den smuk |
 |
| En gabende flagermus |
 |
| Saa holdte vi da lige en minikrokodille |
 |
| Og en soed lille loeveunge fik jeg ogsaa taget billede med |
 |
| Mig der staar med en ara og Borneos nationalfugl |
 |
| Goa Gajah |
 |
| Mig ved Goa Gajah |
 |
| Balis stoerste tempel |
 |
| De sidder paa rad og raekke i Balis stoerste tempel og beder |
 |
| Saa fik vi endnu en gang frokost ved en fin rismark - er tosset med den smukke groenne farve |
 |
| En arbejdende kvinde i rismarken |
 |
| Goa Lawah - flagermustemplet |
 |
| Ja det sorte her er saa flagermus |
 |
| Mig i Goa Lawah med Sarong paa |
 |
| Denne strand er beroemt fordi Julia Roberts har vaeret med i en film der blev filmet her. Den hedder "Eat, Pray, Love" og er forholdsvis ny |
 |
| Udsigten fra endnu et tempel som laa paa en klippespids - her saa vi ogsaa traditionel ild dans |
onsdag den 3. april 2013
Aber på skulderen og rafting i en vild flod
Nu er der gået over en uge her på Bali og siden sidst har jeg nået at opleve en del. Vi forlod Lovina dagen efter vores fridag ved poolen og kørte mod Ubud. På vejen skulle vi se Balis tredje største bjerg, deres største sø og nogle fine rismarker. Da vi ankommer til der hvor vi skal spise frokost kan vi se bjerget og søen ud fra en altan. Vi bliver dog kørt videre efter at have spist til et sted hvor man kunne tage bedre billeder. Problemet var bare at det var så overskyet og tåget at man kun lige kunne skimte det vi egentligt skulle se og derfor var det ikke til at tage nogen som helst billeder. Ikke nok med det så begyndte det også at regne helt vildt så vi satte os tilbage i bussen og prøvede at komme videre mod rismarkerne. Da vi kom frem var det stoppet med at regne og ved vejen var der en masse fine små boder med en masse handicraft som de gerne ville sælge os. Så vi fik tid til at gå rundt og kigge og det var også rigtig hyggeligt indtil himmelen igen åbnede for sluserne. Så kom guiden med paraplyer til os og fin os ind i bussen igen så vi kunne komme videre mod vores hotel selvom der var en del trafikkaos pga meget regn+lille vej+dårlige kloaksystemer. Men frem til hotellet kom vi og endnu en gang var det ren luksus. Der var kæmpe badeværelse, morgenkåber og dejlig stor dobbeltseng. Det var ikke det hotel vi rigtig skulle have boet på men det var plaget af aber så vi var blevet opgraderet til et finere hotel. Eneste minus var at det lå langt væk fra alt nærmest. Der gik en shittlebus to gange om dagen som vi kunne tage men ellers var vi nødt til at bestille taxi.
Mens vi boede på dette hotel havde vi to dages program og en fridag. Første dag startede vi i det der hedder monkey forrest. Det var nok den fedeste oplevelse jeg endnu har haft på Bali. Vi kom ind i sådan stor skov og blev med det samme mødt af en masse aber som kom helt tæt på os og slet ikke var bange for os. Jeg satte mig på et tidspunkt på en slags gelænder og med det samme kom der aber kravlende på mit skød og mine skuldre. Det var vildt at de kom så tæt på og heldigvis var der ingen der tissede på mig, ligesom jeg så skete for andre gæster. Efter de startede med at kravle på mig ville mine rejsekammerater jo også prøve det og der blev næsten kamp om hvem der kunne få flest aber på sig. Det var meget sjovt. Efter Monkey Forrest tog vi videre til en by kaldet Mas hvor de lavede sølv og lidt guld også. Her blev der shoppet smykker og fik købt to par øreringe til mig selv. Rigtig fine. Dagen sluttede med vi to i en zoo. Her så vi flere aber og vi så løver, flagermus og en kæmpe orangutang. Til sidst fik vi taget billeder med en lille krokodille og en løveunge. Det var rigtig fint men det betød også at jeg ikke kom ud og red på elefanter. Men det gør mig ikke så meget da det viste sig at være ret dyrt.
Dagen efter skulle vi være klar kl 8.45 da da vi blev hentet af nogle andre end vores guide. Vi blev nemlig hentet af dem vi skulle river rafte med. Jeg var spændt på at se om det blev ligeså roligt som sidste gang men det viste sig at være meget sjovere. Der var lidt mere gang i den så vi blev godt våde men blev efter turen mødt med håndklæde og solen var kommet frem så det var ret lækkert.
Nu er vi vendt tilbage til kuta/denpasar hvor vi også startede. Her bor jeg på et værelse der hedder Mona Lisa. Det er ret fedt da alle værelserne er inddelt i temaer. Men her har vi set en masse templer bl.a et flagermus tempel hvor der var en grotte med sygt mange flagermus så man tror det er løgn når man ser det. I dag har vi også været ude og besøge to strande og set lokal dans som var ret underholdende. Desværre er jeg blevet forkølet og kan derfor ikke rigtig nyde det på samme måde og i overmorgen er der seks der tager ud og dykker men det kan jeg heller ikke da man ikke må dykke når man er forkølet. Jeg håber bare på det snart går over så jeg kan nå at dykke på lombok og giliøerne.
Ellers er alt stadig ret luksus og lige nu bor vi i et ret ungdomspræget sted med en masse diskotek og fede shoppingsmuligheder så det er fedt. Vi skal nok også i byen en af dagene kunne jeg forestille mig men nu må vi se.
Hav det godt i dk - kan høre vejret er begyndt at vende så nu begynder i at modtage mine varme tanker.
Mens vi boede på dette hotel havde vi to dages program og en fridag. Første dag startede vi i det der hedder monkey forrest. Det var nok den fedeste oplevelse jeg endnu har haft på Bali. Vi kom ind i sådan stor skov og blev med det samme mødt af en masse aber som kom helt tæt på os og slet ikke var bange for os. Jeg satte mig på et tidspunkt på en slags gelænder og med det samme kom der aber kravlende på mit skød og mine skuldre. Det var vildt at de kom så tæt på og heldigvis var der ingen der tissede på mig, ligesom jeg så skete for andre gæster. Efter de startede med at kravle på mig ville mine rejsekammerater jo også prøve det og der blev næsten kamp om hvem der kunne få flest aber på sig. Det var meget sjovt. Efter Monkey Forrest tog vi videre til en by kaldet Mas hvor de lavede sølv og lidt guld også. Her blev der shoppet smykker og fik købt to par øreringe til mig selv. Rigtig fine. Dagen sluttede med vi to i en zoo. Her så vi flere aber og vi så løver, flagermus og en kæmpe orangutang. Til sidst fik vi taget billeder med en lille krokodille og en løveunge. Det var rigtig fint men det betød også at jeg ikke kom ud og red på elefanter. Men det gør mig ikke så meget da det viste sig at være ret dyrt.
Dagen efter skulle vi være klar kl 8.45 da da vi blev hentet af nogle andre end vores guide. Vi blev nemlig hentet af dem vi skulle river rafte med. Jeg var spændt på at se om det blev ligeså roligt som sidste gang men det viste sig at være meget sjovere. Der var lidt mere gang i den så vi blev godt våde men blev efter turen mødt med håndklæde og solen var kommet frem så det var ret lækkert.
Nu er vi vendt tilbage til kuta/denpasar hvor vi også startede. Her bor jeg på et værelse der hedder Mona Lisa. Det er ret fedt da alle værelserne er inddelt i temaer. Men her har vi set en masse templer bl.a et flagermus tempel hvor der var en grotte med sygt mange flagermus så man tror det er løgn når man ser det. I dag har vi også været ude og besøge to strande og set lokal dans som var ret underholdende. Desværre er jeg blevet forkølet og kan derfor ikke rigtig nyde det på samme måde og i overmorgen er der seks der tager ud og dykker men det kan jeg heller ikke da man ikke må dykke når man er forkølet. Jeg håber bare på det snart går over så jeg kan nå at dykke på lombok og giliøerne.
Ellers er alt stadig ret luksus og lige nu bor vi i et ret ungdomspræget sted med en masse diskotek og fede shoppingsmuligheder så det er fedt. Vi skal nok også i byen en af dagene kunne jeg forestille mig men nu må vi se.
Hav det godt i dk - kan høre vejret er begyndt at vende så nu begynder i at modtage mine varme tanker.
fredag den 29. marts 2013
Goodbye Borneo - hello Bali
Så er det lige tid til en lille update. I mandags skulle vi jo sige farvel til 11 fra gruppen da der kun var 13 af os der skulle videre med til Bali. To skulle blive i Borneo og lave frivilligt arbejde, fire rejste hjem til kolde Danmark mens resten skulle rejse videre til bl.a Nepal, Australien og Singapore.
Vi fik taget ordentligt afsked med alle pg der var da også mange som fik tåre i øjnene og havde svært ved at skulle sige farvel. Jeg synes også det var mærkeligt at de 11 andre ikke skulle med os og vi pludselig kun skulle være 13 i stedet for 24 men jeg græd dog ikke. Jeg havde lidt blandede følelser omkring afskeden for jeg syntes da helt bestemt det var ærgerligt at skulle tage afsked med nogle super søde mennesker men samtidig glædede jeg mig også til at komme til Bali og have en hel måned mere med oplevelser og ligeså søde mennesker.
Men vi fik sagt farvel alle sammen til hinanden og blev klappet ud af hostellet og vinkede til hinanden mens bussen som pludselig føltes tom kørte os mod lufthavnen.
Først skulle vi flyve fra Kota Kinabalu til Kuala Lumpur og derefter fra Kuala Lumpur til Denpasar på Bali. Min taske havde pludselig taget 4 kg på men je havde jo også min fleecetrøje og regntøj i som jeg jo ellers havde på da jeg fløj til Borneo så det gav da nogle af kiloerne. Vi havde en rigtig fin flyvetur. I det sidste fly sad jeg dog på bagerste række hvilket betød de ikke havde mere kyllingelasagne da de kom til vores række så vi måtte nøjes med kylling og nogle buddadejsboller. Det smagte godt nok men kunne godt lige have brugt noget lasagne.
Vi ankom i lufthavnen hvor vi skulle betale for indonesisk visa inden vi kunne hente vores tasker. Efter at have fundet vores tasker hævede vi nogle penge. For at være helt præcis hævede jeg 2.000.000. Det var dog rupies hehe. Men det er lidt sjovt at rende rundt med 2.000.000 og fx betale 10.000 for en is. Det skal man lige vænne sig til.
Men vi kom ud fra lufthavnen hvor det næsten var umuligt at finde vores guide da der stod et væld af folk med papirer hvor der stod alle mulige forskellige navne på. Vi fandt ham dog ret hurtig. Han virker flink men er meget formel og kan slet ikke måle sig med Kennedy som blev vores ven mere end guide i Borneo. Ham kommer jeg godt nok til at savne her tror jeg.
Vi blev kørt til vores utrolig flotte hotel med pool under åben himmel og skulle så selv finde aftensmad hvilket var lidt svært men vi fandt et sted.
Dagen efter tog vi på stranden som lå længere væk end vi troede. Det viste sig så også at det ikke var det rigtige hotel vi boede på og det vi rigtig skulle have boet på lå meget tættere på stranden og kostede mere end der hvor vi boede så vi undrede os over hvor de penge så er røget hen. Vi har derfor også været i gang med at skrive klagebrev til adventureheart da vores frivillige arbejde heller ikke er det vi er blevet lovet så vi arbejder på at få lavet det om så vi får det vi har betalt for. Men turen er nu lækker alligevel og i forgårs kørte vi fra kuta i sydbali mod lovina som ligger i nordbali. På vejen havde vi masser af stop hvor vi bl.a så et tempel, Balis anden største sø og et 75m højt vandfald i styrtende regnvejr. Det var faktisk lidt sjovt at prøve. Nu bor vi så på endnu et flot hotel med pool og stranden er lige i "baghaven" så det er vildt fedt. I går var vi ude og se delfiner. I dag var det så meningen at jeg og en af de andre piger ville have været ude at svømme med delfiner men der var desværre fuldt booket så vi har bare lagt ved poolen i stedet for.
Jeg nyder i hvert fald livet for tiden og har det helt fantastisk. Håber i har en god påske i Danmark og spis gerne et påskeæg for mig og lav nogle gækkebreve.
Vi fik taget ordentligt afsked med alle pg der var da også mange som fik tåre i øjnene og havde svært ved at skulle sige farvel. Jeg synes også det var mærkeligt at de 11 andre ikke skulle med os og vi pludselig kun skulle være 13 i stedet for 24 men jeg græd dog ikke. Jeg havde lidt blandede følelser omkring afskeden for jeg syntes da helt bestemt det var ærgerligt at skulle tage afsked med nogle super søde mennesker men samtidig glædede jeg mig også til at komme til Bali og have en hel måned mere med oplevelser og ligeså søde mennesker.
Men vi fik sagt farvel alle sammen til hinanden og blev klappet ud af hostellet og vinkede til hinanden mens bussen som pludselig føltes tom kørte os mod lufthavnen.
Først skulle vi flyve fra Kota Kinabalu til Kuala Lumpur og derefter fra Kuala Lumpur til Denpasar på Bali. Min taske havde pludselig taget 4 kg på men je havde jo også min fleecetrøje og regntøj i som jeg jo ellers havde på da jeg fløj til Borneo så det gav da nogle af kiloerne. Vi havde en rigtig fin flyvetur. I det sidste fly sad jeg dog på bagerste række hvilket betød de ikke havde mere kyllingelasagne da de kom til vores række så vi måtte nøjes med kylling og nogle buddadejsboller. Det smagte godt nok men kunne godt lige have brugt noget lasagne.
Vi ankom i lufthavnen hvor vi skulle betale for indonesisk visa inden vi kunne hente vores tasker. Efter at have fundet vores tasker hævede vi nogle penge. For at være helt præcis hævede jeg 2.000.000. Det var dog rupies hehe. Men det er lidt sjovt at rende rundt med 2.000.000 og fx betale 10.000 for en is. Det skal man lige vænne sig til.
Men vi kom ud fra lufthavnen hvor det næsten var umuligt at finde vores guide da der stod et væld af folk med papirer hvor der stod alle mulige forskellige navne på. Vi fandt ham dog ret hurtig. Han virker flink men er meget formel og kan slet ikke måle sig med Kennedy som blev vores ven mere end guide i Borneo. Ham kommer jeg godt nok til at savne her tror jeg.
Vi blev kørt til vores utrolig flotte hotel med pool under åben himmel og skulle så selv finde aftensmad hvilket var lidt svært men vi fandt et sted.
Dagen efter tog vi på stranden som lå længere væk end vi troede. Det viste sig så også at det ikke var det rigtige hotel vi boede på og det vi rigtig skulle have boet på lå meget tættere på stranden og kostede mere end der hvor vi boede så vi undrede os over hvor de penge så er røget hen. Vi har derfor også været i gang med at skrive klagebrev til adventureheart da vores frivillige arbejde heller ikke er det vi er blevet lovet så vi arbejder på at få lavet det om så vi får det vi har betalt for. Men turen er nu lækker alligevel og i forgårs kørte vi fra kuta i sydbali mod lovina som ligger i nordbali. På vejen havde vi masser af stop hvor vi bl.a så et tempel, Balis anden største sø og et 75m højt vandfald i styrtende regnvejr. Det var faktisk lidt sjovt at prøve. Nu bor vi så på endnu et flot hotel med pool og stranden er lige i "baghaven" så det er vildt fedt. I går var vi ude og se delfiner. I dag var det så meningen at jeg og en af de andre piger ville have været ude at svømme med delfiner men der var desværre fuldt booket så vi har bare lagt ved poolen i stedet for.
Jeg nyder i hvert fald livet for tiden og har det helt fantastisk. Håber i har en god påske i Danmark og spis gerne et påskeæg for mig og lav nogle gækkebreve.
lørdag den 23. marts 2013
1. maaned almost done
Nu er den foerste maaned snart gaaet og det vil sige at 1/3 af min rejse er overstaaet. Jeg har dog to maaneder endnu inden jeg vender snuden hjem og saadan som jeg har forstaaet det bliver den naeste maaned lidt mere afslappende end den foregaaende maaned har vaeret. Men jeg maa vente og se.
Den sidste uges tid er gaaet rigtig staerkt synes jeg. Jeg startede jo paa dykkercertifikatkursus tirsdag. Tirsdag var teoridagen og vi startede klokken 9 og var faerdige omkring kl. 16 og havde kun en frokostpause paa 40 min ca. Det var en meeeget lang dag da vi egentligt bare sad i et alt for lille lokale og saa film om dykning og derefter besvarede nogle spoergsmaal ud fra filmene. Ikke det svaereste stykke arbejde saa da vi var faerdige tirsdag var vi alle bare glade for at det var den eneste dag vi skulle have teori. Onsdag sejlede vi alle ud til en lille oe ud for Kota Kinabalu kaldet Mamutik Island. Her blev vi 16 der skulle have dykkercertifikat moedt af vores dykkerinstruktoer Neville. En buttet australsk, men vaeldig rar, mand som var fyldt med tatoveringer og ring i den ene brystvorte. Han var en rigtig god instruktoer og sagde tingene ligeud. Vi sejlede ud til en anden lille oe kaldet Sulug hvor vi saa begyndte den praktiske del. Vi laerte at tjekke udstyr og faa det paa. Saadan noget dykkerudstyr er vildt tungt naar man ligesom jeg kun vejer omkring de 50 og ikke er fyldt med muskler. Men jeg fik det hele tjekket og fik det paa og kom op paa kanten af baaden og sidde. Saa fik jeg at vide at naar han ville taelle til 3 skulle jeg laene mig bagover saa jeg faldt bagud i vandet. Jeg sidder paent og venter og saa taeller han "1, 3" og "skubber" mig i. Vildt fed foelelse bare at lade sig falde bagover og saa ende under vandet. Vi brugte hele onsdagen paa praktiske oevelser og var ogsaa nede og have 2 dyk hvor vi bl.a. saa klovnefisk og andre flotte fisk. Efter en hel dag i vandet vendte vi tilbage til de andre paa Mamutik Island hvor vi fik et telt at sove i og vi gik alle tidligt i seng da en hel dag i saltvand virkelig tager paa ens kraefter. Men det blev ikke til meget soevn da det var forfaerdelig varmt at ligge i et telt paa stranden uden ordentligt liggeunderlag. Vi havde jo faaet at vide at vi ikke behoevede at tage liggeunderlag med saa det havde jeg selvfoelgelig ikke hvilket bare resulterede i at jeg naermest laa paa jorden. Saa da vi skulle op for at have morgenmad inden sidste dag med dykning var de fleste rigtig traette. Men da vi saa kom paa baaden og fik udstyret paa igen var det som om traetheden lidt forsvandt og jeg var bare saa klar til at bestaa mit dykkercertifikat. Der var desvaerre en af os 16 der ikke kom med den sidste dag da hun onsdag sprang sin trommehinde og derfor aldrig maa dykke igen. Men torsdag gennemgik vi de sidste oevelser og havde to dyk igen hvor vi ved det ene dyk var helt nede paa 18 meter. Det var vildt fedt kan jeg godt fortaelle jer og da vi kom ind til land igen og havde faaet skrevet vores divelog (dykkelogbog) gav Neville os haanden en af gangen og sagde: "Congratulation, you now have the permission to scuba dive" Nu maa jeg altsaa dykke helt ned til 30 meter og glaeder mig til at komme ud at dykke lidt paa Bali. Fredag drog vi tilbage til Kota Kinabalu og i gaar havde vi en afskedsfest for vores guider som er blevet vores alles nye venner. Det var hyggeligt med god mad og karoke og en god maade at faa sagt farvel til vores guider.Nu har vi saa i dag (loerdag) og soendag tilbage paa Borneo inden 13 af os rejser til Bali d. 25. marts. Saa jeg tror bare de naeste dage staar paa max afslapning og saa skal den sidste tid paa Borneo bare nydes.
Herunder er der billeder fra de sidste 2 ugers tid.
 |
 |
| Klar til riversafari |
 |
| Riversafari 1 - soed lille abe |
 |
 |
| Riversafari 1 - Soede naeseaber |
 |
| Klar til lokal fest |
 |
| Mig der proever at danse den lokale dans |
 |
| Gruppen til lokal fest aften |
 |
| En traet guide til riversafari 2 |
 |
| Flot start paa riversafari 2 |
 |
| Riversafari 2 - en lille krokodille |
 |
| Riversafari 2 |
 |
| Hjaelper min malajsiske mor med at bage |
 |
| Solnedgang i Billit |
 |
| Min malajsiske foraeldre og deres fire nye doetre |
 |
| Fik en gave fra folkene i longhouses |
 |
| Gruppen med vores gave - det tager ca. to dage at lave hver klaede og vi fik alle 24 et |
 |
| Mig med de lokale dansere i Kudat longhouses |
 |
| Tip of Borneo |
 |
| Stranden ved Tip of Borneo |
 |
| Mig paa stranden ved Tip of Borneo |
 |
| Mig med aftenudsigt paa Mamutik Island |
 |
| Aftensudsigt til Kota Kinabalu fra Mamutik Island |
 |
| Mig paa molen om aftenen paa Mamutik Island |
 |
| En miniudgave af en komodoveran som vi moedte da vi stod op paa Mamutik Island |
Dykkerkususet er netop overstaaet og jeg mangler kun at udfylde min divelog
 |
| Gruppen der tog dykkercertifikat paa Borneo |
 |
| Flot sky den sidste aften paa Mamutik Island |
Abonner på:
Opslag (Atom)