Den indre Lykke: 1. maaned almost done

Nu er den foerste maaned snart gaaet og det vil sige at 1/3 af min rejse er overstaaet. Jeg har dog to maaneder endnu inden jeg vender snuden hjem og saadan som jeg har forstaaet det bliver den naeste maaned lidt mere afslappende end den foregaaende maaned har vaeret. Men jeg maa vente og se.

Den sidste uges tid er gaaet rigtig staerkt synes jeg. Jeg startede jo paa dykkercertifikatkursus tirsdag. Tirsdag var teoridagen og vi startede klokken 9 og var faerdige omkring kl. 16 og havde kun en frokostpause paa 40 min ca. Det var en meeeget lang dag da vi egentligt bare sad i et alt for lille lokale og saa film om dykning og derefter besvarede nogle spoergsmaal ud fra filmene. Ikke det svaereste stykke arbejde saa da vi var faerdige tirsdag var vi alle bare glade for at det var den eneste dag vi skulle have teori. Onsdag sejlede vi alle ud til en lille oe ud for Kota Kinabalu kaldet Mamutik Island. Her blev vi 16 der skulle have dykkercertifikat moedt af vores dykkerinstruktoer Neville. En buttet australsk, men vaeldig rar, mand som var fyldt med tatoveringer og ring i den ene brystvorte. Han var en rigtig god instruktoer og sagde tingene ligeud. Vi sejlede ud til en anden lille oe kaldet Sulug hvor vi saa begyndte den praktiske del. Vi laerte at tjekke udstyr og faa det paa. Saadan noget dykkerudstyr er vildt tungt naar man ligesom jeg kun vejer omkring de 50 og ikke er fyldt med muskler. Men jeg fik det hele tjekket og fik det paa og kom op paa kanten af baaden og sidde. Saa fik jeg at vide at naar han ville taelle til 3 skulle jeg laene mig bagover saa jeg faldt bagud i vandet. Jeg sidder paent og venter og saa taeller han "1, 3" og "skubber" mig i. Vildt fed foelelse bare at lade sig falde bagover og saa ende under vandet. Vi brugte hele onsdagen paa praktiske oevelser og var ogsaa nede og have 2 dyk hvor vi bl.a. saa klovnefisk og andre flotte fisk. Efter en hel dag i vandet vendte vi tilbage til de andre paa Mamutik Island hvor vi fik et telt at sove i og vi gik alle tidligt i seng da en hel dag i saltvand virkelig tager paa ens kraefter. Men det blev ikke til meget soevn da det var forfaerdelig varmt at ligge i et telt paa stranden uden ordentligt liggeunderlag. Vi havde jo faaet at vide at vi ikke behoevede at tage liggeunderlag med saa det havde jeg selvfoelgelig ikke hvilket bare resulterede i at jeg naermest laa paa jorden. Saa da vi skulle op for at have morgenmad inden sidste dag med dykning var de fleste rigtig traette. Men da vi saa kom paa baaden og fik udstyret paa igen var det som om traetheden lidt forsvandt og jeg var bare saa klar til at bestaa mit dykkercertifikat. Der var desvaerre en af os 16 der ikke kom med den sidste dag da hun onsdag sprang sin trommehinde og derfor aldrig maa dykke igen. Men torsdag gennemgik vi de sidste oevelser og havde to dyk igen hvor vi ved det ene dyk var helt nede paa 18 meter. Det var vildt fedt kan jeg godt fortaelle jer og da vi kom ind til land igen og havde faaet skrevet vores divelog (dykkelogbog) gav Neville os haanden en af gangen og sagde: "Congratulation, you now have the permission to scuba dive" Nu maa jeg altsaa dykke helt ned til 30 meter og glaeder mig til at komme ud at dykke lidt paa Bali. Fredag drog vi tilbage til Kota Kinabalu og i gaar havde vi en afskedsfest for vores guider som er blevet vores alles nye venner. Det var hyggeligt med god mad og karoke og en god maade at faa sagt farvel til vores guider.
Nu har vi saa i dag (loerdag) og soendag tilbage paa Borneo inden 13 af os rejser til Bali d. 25. marts. Saa jeg tror bare de naeste dage staar paa max afslapning og saa skal den sidste tid paa Borneo bare nydes.

Herunder er der billeder fra de sidste 2 ugers tid.