Mount Kinabalu og masser af dyr

Et bjerg, 4092 m og to dage til at bestige det. Naar jeg siger det hoejt taenker jeg: "Ja som om jeg ville kunne klare det" men det er rent faktisk sket. Loerdag fortsatte vores rejse mod Mount Kinabalu som er Sydoestasiens stoerste bjerg. Dette bjerg skulle vi bestige paa to dage. Det var en tur paa 8,7 km som endte 4092 m over havniveau. Loerdag gik vi de foerste 6 km op til et hvilested som hedder Laban Rata. Det gik fint da vi fik lov at gaa i vores eget tempo saa der var ingen pres eller noget. Man kunne gaa og hygge sig og samle sine tanker og bare nyde naturen. Og det var lige praecis hvad jeg gjorde. Gik noget af turen alene da jeg paa den maade kunne faa lov at gaa og lade mine tanker flyve afsted. Det var virkelig rart og jeg maerkede heller ikke til nogen form for hoejdesyge saa det hele var bare saa skoent. Da jeg naede Laban Rata efter ca 5 timers vandring befandt jeg mig over skyerne og det var naermest som at vaere i en flyver men i stedet var jeg i et hus med hyggelige mennesker som jeg spillede kort med. Da kl blev 17.30 fik vi aftensmad og kl. 20 laa vi alle og sov da vi vidste at vi dagen efter ville faa en endnu haardere tur. Kl. 1.45 om natten ringede vaekkeuret. Nu skulle termoundertoejet og pandelampen paa og saa skulle der lige spises en let morgenmad inden det sidste stykke mod toppen begyndte. Ca. kl 3 startede vi med at gaa de sidste 2,7 km op mod toppen. Vi gik i moerke og paa et tidspunkt blev bjerget saa stejlt at vi var noedt til at holde i reb for at traekke os selv op. En fuldstaendig vanvittig oplevelse men samtidig super fedt. Jo hoejere vi kom jo tyndere blev luften og det blev svaere og svaere at traekke vejret men efter ca. 3-4 timer naaede jeg toppen. Og ca. 5 minutter efter begyndte solopgangen.
Der sad jeg - paa toppen af Mount Kinabalu og saa, nok verdens smukkeste solopgang. Det var en total surrealistisk oplevelse og min krop var fuld af foelelser. Jeg havde mest af alt bare lyst til at saette mig ned og graede fordi jeg var saa glad og stolt over at jeg lige havde besteget et bjerg. Det havde jeg alligevel aldrig troet jeg skulle opleve. Vi blev paa toppen ca. 10 minutter og saa gik turen ellers nedad igen. Og turen nedad var ligesaa haard bortset fra at man bedre kunne faa vejret. Men jeg var saa hoej over at have besteget bjerget at jeg var ligeglad med hvor haardt det ville vaere at gaa ned og hvor lang tid det ville tage for nu skulle jeg ikke naa noget. Jeg havde set solopgangen og jeg gik med en god foelelse hele vejen ned. Turen ned tog ca 4 timer og saa var der frokost klar. Efter frokost koebte jeg et fint certifikat som bevis paa at jeg havde besteget Mount Kinabalu og saa gik turen mod naeste hostel.
10 minutters gang fra vores naeste hostel (Homestay) var der noget kaldet hotsprings med varme kilder og en kold pool. Der brugte vi det meste af mandagen paa at hvile vores muskler og bare slappe af. I dag tirsdag gaar vi dog stadig alle og halter en smule og trapper er alles vaerste fjende. Aldrig har jeg vaeret saa oem i min krop som jeg er efter bjergbestigningen, men jeg er saa ligeglad fordi JEG HAR BESTEGET ET BJERG!! Det er stadig ikke gaaet helt op for mig tror jeg. 

I dag tirsdag har vi saa koert i ca. 5-6 timer for at komme til Sepilok som ligger i Oestsabah hvor vi indtil videre har befundet os i Vestsabah saa det var en god koeretur hvor man kunne faa sovet lidt da soevn ikke er det man faar mest af her i Borneo. Selvom vi ofte gaar i seng omkring kl. 22 og staar op kl. 7 (hvilket naesten er flere timers soevn end jeg faar derhjemme) saa synes jeg hele tiden jeg er lidt smaatraet men det skyldes nok ogsaa at der sker saa meget og vi oplever saa mange nye ting at ens hovede hele tiden bliver proppet med indtryk.
Men efter vi kom til Sepilok var vi foerst i en park/jungle ting hvor vi kiggede efter fugle men de gemte sig godt saa man kunne sagtens hoere dem men se dem var naermest umuligt. Bagefter fortsatte vi mod en anden park/jungle hvor vi skulle paa night jungle tur. Her saa vi orangutanger, som jo er en af de ting Borneo er mest kendt for, en slange, sommerfuglelarver, flyveegern og en lille abe kaldet slow lorries som er en lille langsom abe med meget store oejne. Det var heldigt jeg havde den store linse med for ellers havde det vaeret umuligt for mig at tage billeder af det men fik nogle ret gode billeder som jeg dog foerst kan dele senere naar  jeg igen kommer til Kota Kinabalu.
I morgen skal vi igen se orangutanger og forhaabentligt ogsaa nogle flere aber og dyr saa det skal nok blive godt.

Som I kan hoere gaar det altsaa rigtig godt og jeg nyder det stadig. Skal nok sende nogle varme tanker til jer hjemme i kolde DK hvor jeg har hoert de lover sne. Stakkels jer :)
Hav det godt allesammen og pas godt paa hinanden.