Puha det er ved at være længe siden jeg sidst har fortalt om min rejse. Sidste gang fortalte jeg hvordan vi havde været i tæt kontakt med de lokale. Dagen efter var vi igen på tur rundt til forskellige ting da vi også skulle skifte hotel og bo i Sengiggi. Fra morgenen af var vi på et lokalt marked hvor de solgte nærmest alt lige fra shampoo prøver til blæksprutte på pind. Efter det kaotiske men oplevelsesrige morgenmarked var vi ude på en lille farm a en art og se hvordan de lavede salt ud af saltvand. Saltet puttede de i nogle kæmpe kræmmerhuslignende ting og kaldte det is fordi det lignede en kugle vaniljeis i en isvaffel. Herefter tog vi på fiskemarked hvor vi så hvordan de stod og skat store hajer ud i mindre stykker og solgte dem. Puh det lugtede forfærdeligt og fiskelugten kom med ind i bussen så den fik lige et sprøjt af min deo så det var til at holde ud at være derinde. Sidste destination inden vi kom til hotellet var endnu en rismark men denne gang blev vi vist rundt så vi kunne se hvor stort et areal de faktisk har rismarker på. Det var en god lille gåtur hvor vi også så en masse forskellige frugter som bl.a jackfruit.
I Sengiggi havde vi fri i tre dage hvilket var ret lang tid synes jeg, da stranden ikke var til at ligge på pga både og der var faktisk ikke så meget at lave der. Så vi lå for det meste ved poolen eller var ved købmanden. Den sidste dag var dog helt fantastisk. Vi var en lille flok som tog ud og dykkede ud for Gili trawangang og vi havde en hel vild oplevelse. Vi så to hajer på omkring 1,5-2 m og jeg vi så en masse fisk. Og og og så så jeg endelig den havskildpadde som jeg så gerne ville se. Så da vi kom hjem fra dykningen var jeg helt oppe at køre over vores tur.
Efter tre dage med afslapning skulle vi endelig ud og være aktive igen. Vi skulle trekke på en vulkan i fire dage og det var nok de fire hårdeste dage i mit liv. Den første dag gik det opad hele dagen i 8 timer. Ikke stejlt opad men at gå en lille stigning i otte timer er hårdere end man tror. Vi slog lejr i 2639 meters højde og gik i seng lige efter aftensmaden. Kl 2 var vi 7 mand som stod op for at gå det sidste stykke op på toppen af vulkanen. Vulkanen var 3726 meter høj og det sidste stykke var sindssygt hårdt. Man gik i sand i mørke og man gled hele tiden så hver gang man tog to skridt frem gled man et tilbage. Det var virkelig hårdt og da jeg nåede omkring 3000 meter var jeg nødt til at stoppe for ikke at falde om af udmattelse. Så jeg så en utrolig flot solopgang fra ca 3000 meters højde sammen med to af de andre piger inden turen gik nedad igen. Nedad var til gengæld ret sjov da man nærmest kunne surfe på sandet. Vi kom ned og fik morgenmad og så gik turen videre mod næste camp. Vi gik i tre timer hvor det mest gik nedad og slog lejr ved en kæmpe sø med en fantastisk flot udsigt endnu engang. Dagen efter skulle vi igen ud at trekke og denne gang i 6 timer. Først gik vi opad i 2-3 timer og jeg havde kvalme hele vejen op så det var en rigtig fæl tur for mig men efter det fik vi at vide at det kun gik nedad og det var den bedste nyhed jeg havde fået længe. Så vi gik nedad og nedad indtil vi slog lejr midt i skoven hvor der var et lille shelter lignende ting med tag over hvor vi sad og spiste aftensmad mens det øsregnede. Dagen efter havde jeg rigtig ondt i maven så det var godt vi kun skulle gå nedad i to timer før vi nået slutpunktet og kunne se frem til tre dages afslapning på Gili Air. Vi sejlede ud til den lille stille ø, hvor det tager 90 min at gå hele vejen rundt, og på øen stod der små hestevogne pg ventede på at transportere os til vores lækre hotel ude i den ene ende af øen. Det var et dejligt stille og rolig sted hvor vi nærmest gik ud i poolen fra vores værelser af og stranden var 30 sek fra værelset så det var mega lækkert. Desværre stoppede jeg ikke med at have ondt i maven og den sidste dag lå jeg i sengen næsten hele dagen på grund af min dårlige mave. Jeg var dog med til en super hyggelig afskedsmiddag for de tre piger der skulle forlade gruppen dagen efter. Der var middag på stranden og nogle af pigerne havde arrangeret nogle sjove lege så det var en rigtig god afslutning på måned nummer 2.
Om morgenen kl 4.30 stod vi alle klar med vores tasker og ventede på båden kom og hentede os. Båden var dog forsinket så da vi blev hentet var vi allerede forsinket. Midt på havet skulle vi pludselig skifte båd da den vi sejlede i var for langsom. Endelig kom vi til Lombok hvor vi nu havde rigtig travlt da vi var en time forsinket og vi skyndte os til lufthavnen. I lufthavnen endte vi med at løbe ud til flyet og nåede det kun med nød og næppe heldigvis. Vi fløj hele dagen og kom til Kuta Kinabalu hvor vi blev hentet af en lille mand med lang hals som lignede en lille struds. Han kørte os til en restaurant hvor vi sad og ventede på at få at vide hvad der nu skulle ske. Vores chefguide, Benjamin, kom og fortalte os at vi havde en enkelt nat i KK før vi dagen efter skulle til Kipouvo og møde vores nye familie. Jeg gik i seng med spænding i kroppen og næste dag kørte vi til Kipouvo efter frokost hvor en lidt buttet men rigtig flink dame tog imod os med vores nye programmer hvorpå der også stod hvem vi skulle bo hos.
Vi er alle kommet til at bo ved familier som er i familie med hinanden, så to bor hos moren og faren, to bor ved den ene søster, tre bor hos en nevø og jeg bor hos en anden søster sammen med to personer, Emma og Nikolaj som er den eneste dreng.
Det er en smadder sød familie som består af mor Suzie (30 år), far Joseph (45 år), Jesper (6 år) og Arthur (14 mdr). Jeg har allerede et rigtig godt forhold til familien og føler mig som en del af den og Suzie har allerede sagt at hun godt kan lide mig fordi hun synes jeg er åbensindet. Det var noget af et klap på skulderen og gjorde bare at jeg følte mig mere som en del af familien.
Jeg føler mig meget heldig i forhold til nogle af de andre når det kommer til faciliteter. Vi har et rigtig toilet og et fint rør i loftet hvorfra der kommer vand som vi kan tage bad i. Det er godt nok koldt vand men det er ret lækkert når man har det så varmt og går og sveder. Emma og jeg deler værelse og vi sover i køjeseng. Jeg har fået øverste køje og har dekoreret fint med alle mine billeder og kort så jeg føler mig næsten hjemme. Det er er stort lyst værelse med vindue ud til forhaver og vi er ikke plaget af myrer eller andre krible krable dyr så det er vildt lækkert.
I sidste uge var jeg med Emma i Kibunut pre-School hvor vi hjalp 3-5 årige med at lære at stave og vi legede lege på engelsk med dem og havde det faktisk rigtig hyggeligt selvom nogle af børnene var meget frække og svære at styre. Men selvom de kan være nogle banditter kommer man til at holde af dem og jeg savner da også lidt at være hos dem. I går og i dag har jeg været i skolekantinen med en der hedder Eline, hvilket har været knap så sjovt. Vi har ikke lavet det helt store og når vi endelig lavede noget var det at skære nogle grøntsager ud eller stille dåser på plads. Alt det arbejde som kantinedamerne ikke selv gad. I dag skulle vi fx skrælle og skærer sweet potatoes og det var det klammeste jeg nogensinde har prøvet. Alle kartoflerne var fulde af orme men dem skulle vi bare skære væk og så brugte de resten. EEEW siger jeg bare. Jeg skal ALDRIG i mit liv have sweet potatoes da det åbenbart er meget normalt at der er orme i.
I morgen har vi fri men skal hjælpe med at forberede en Harvest festival som vi skal med til d 11. Det er en kæmpe fest med flere 100 mennesker hvor vi skal danse deres lokale dans, Sumazau dans, og drikke risvin og Tigers (malaysisk øl). Det skal nok blive sjovt.
Jeg nyder virkelig livet i min lille familie og hygger mig hver dag med drengene og arbejdet og ser frem til 2,5 uger mere. Det er vildt at der ikke er længere tid til jeg er hjemme. Tiden er virkelig fløjet afsted. Men selvom jeg har det godt her og har fået en ekstra familie glæder jeg mig nu også til at komme hjem til min rigtige familie og alle mine veninder, venner og selvfølgelig også Simon. Det er dejligt at vide at man har noge godt at vende hjem til og jeg har ikke bare noget godt - jeg har det bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar