tirsdag den 16. august 2011

Mindeværdig sommer

Hvor blev den dog af - sommerferien.
Det føles som om det var i går at man havde sidste dag som 2.g'er, men det er altså syv uger siden og hvor har jeg dog oplevet meget på de 7 uger.

I den første uge var jeg i Paris med en rigtig dejlig veninde. Jeg havde ikke rigtigt kunnet føle glædelsen men jeg tror det var fordi mine tanker var på årsprøver og eksamen. Men da jeg sad i flyet og jeg kunne mærke at det begyndte at bevæge sig mod startbanen blev jeg overstrømmet af en følelse af sommerfugle i maven.
Det er ikke første gang jeg er i Paris. Jeg var også i Paris sidste år i efterårsferien men det var med familien. Denne gang var det noget andet og jeg glædede mig næsten mere end første gang jeg var afsted. Det er bare noget andet at skulle afsted men en god veninde end med familien.
Misforstå mig nu ikke, for jeg elsker virkelig at rejse med min familie men det sker bare sjældnere at jeg rejser med veninder.

Men da jeg sad i flyet glædede jeg mig altså helt vildt og det var der god grund til. Det var en fantastisk uge hvor vi fik oplevet alt det man skulle når man er i den smukke smukke by.
Her er lige lidt billeder fra vores tur

Vi så både Eiffeltårnet om dagen og om aftenen
Vi var også oppe i Eiffeltårnet en dag - kæmpe oplevelse


En af dagene var vi ved Versailles hvilket jeg ikke
havde set sidste gang så jeg var vildt imponeret


Her er det igen Eiffeltårnet men denne gang er billedet
taget på toppen af den gamle triumfbue


Efter en uge i Paris kørte jeg med familien til Italien i nogle uger. Vi var afsted med et hold venner og det var smadderhyggeligt. De første par dage var jeg ret træt efter den foregående rejse, men det var nogle rigtige dejlige uger som sluttede af med nogle dage ved min kusine og hendes familie som lå i campingvogn på en anden campingplads ved Gardasøen.
Familien har en tradition om at få taget et familiebillede på hver sommerferie og det blev også til et fint billede i år.


Jeg synes selv det er et rigtig fint billede selvom jeg næsten er den mindste i familien nu efter at min lillebror har valgt at få vokseværk.
Kan personligt godt lide den flotte himmel i baggrunden også.

Da jeg kom hjem kunne jeg slappe lidt af. Jeg arbejdede lidt og fik tjent lidt penge inden at jeg drog til Smukfest/Skanderborg festival med en anden skøn veninde.
Igen var det en helt suveræn uge som indebar:
  • Næsten ingen søvn (de sidste koncerter sluttede tidligst kl. 1.30 og vi blev vækket af en hane kl. 5 eller 6 hver morgen)
  • Mudder som bare f..... - og det lugtede forfærdeligt
  • En masse fede koncerter (Bl.a. De eneste to, Duné, Tina Dickow, Vinnie Who og Fallulah)
  • En masse festglade mennesker
  • Og en hel masse flere skønne ting
Det var en fantastisk uge og jeg glæder mig allerede til at skulle til at afsted næste år.

Men i går startede man altså så i skole igen og ENDELIG er man 3.g'er.
Det har jeg ventet på i to år og nu er det så nu. Jeg nyder at gå rundt og være hævet over de nye frøer (1.g'er) og semifrøerne (2.g'erne)
I går mødte jeg i skole kl. 7.40 blot for at se frøernes ankomst. Vi var mange 3.g'ere som var samlet og nogle havde glimmer og konfetti med som de fik hældt på taske, tøj og hår. Andre havde lavet frøhalskæder mens andre havde lavet banner som var del af en forhindringsbane.
Imens frøerne gennemgik alt dette stod vi også alle og klappede og råbte "FRØ FRØ FRØ FRØ..." og det lyder måske ondskabsfuldt men det er en tradition og de vil komme til at gøre det samme om to år. Tro mig!

Nå men hvis jeg lige skal opsummere har jeg altså haft en helt igennem uforglemmelig, dejlig, fantastisk, skønherlig og mindeværdig sommer og nu kan jeg så se frem til det sidste gymnasieår og en hue som gerne skulle sidde på mit hoveder om ca. 10 måneder.
Det bliver da for fedt!!
Godnat allesammen

- Glücke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar