torsdag den 25. august 2011

Evnen til at #1

I dag tror jeg at jeg fik det forkerte ben ud af sengen.
Jeg skulle til læge og have taget en blodprøve for allergi og havde en tid kl. 8.20
Jeg var ved lægen kl. 8.15 og der er virkelig ikke noget kedeligere end at sidde i et venteværelse
Da klokken blev 8.25 var jeg ikke kommet ind endnu og jeg kom først ind kl. 8.35
Det lyder ikke som særlig lang tid - men lige når man sidder der føles det som lang tid.
OG jeg skulle jo i princippet sidde på gymnasiet og have AT som startede kl. 8.05
Men jeg kom ind og så tog det 30 sekunder så var jeg ude igen. Så jeg sad altså og ventede i 20 minutter på noget som tog 30 sek, så der startede jeg med at blive en smule negativ og gnaven.
Jeg kom om i skolen og skulle igang med at lave AT.

AT er et fag der hedder almen studieforberedelse og jeg vil vove at påstå at samtlige gymnasieelever i hele landet HADER dette fag.
Det er forholdsvist nyt og der er ikke rigtig nogen der har helt styr på hvad det egentligt går ud på - ikke engang lærerne som heller ikke bryder sig om faget.

Efter AT skulle vi have historie hvor vi har om Det Tredje Rige og hele timen gik på at snakke politik.
Jeg er ikke særlig interesseret i politik (grunden til at jeg kun valgte samfundsfag på C-niveau) og er derfor ret lost når vi skal til at snakke om ideologier og partier og sådan noget.
Jeg bryder mig virkelig ikke særlig meget om politik så jeg fandt timen utrolig træls og min dag var nu en smule dårligere.

I sidste time havde vi matematik hvilket er et af mine favoritfag og jeg har det på A-niveau. Vi skulle bevise nogle sætninger omkring skalarproduktet i vektorregning. Dem af jer der ikke ved hvad det er:
I lærer det nok senere og hvis I ikke gør er det fordi I ikke skal bruge det til noget.
De her beviser drillede og det gjorde mig en smule utilfreds. Jeg hader når der er noget i matematik jeg ikke kan finde ud af. Selvfølgelig ikke hvis det er første forsøg men hvis jeg har siddet og bøvlet med en opgave længe bliver jeg utilfreds fordi jeg føler at matematik er noget af det jeg er god til, og når jeg så ikke kan finde ud af det, er det som om at selvtilliden lige får en lussing.

Så skoledagen sluttede ikke særlig godt og det var ikke så godt for jeg skulle på arbejde bagefter.
Jeg skulle dog bare støvsuger, så jeg valgte at putte musik i ørerne og så bare gå for mig selv og prøve at fjerne min negativitet.

Da jeg kom hjem kunne jeg mærke at jeg var nødt til at gøre noget for at gøre dagen bedre, så jeg har lige nu tilmeldt mig et Fotohold på noget der FOF.
Her lærer man at tage bedre billeder med sit spejlreflekskamera og man lærer om kameraets funktioner. Det er et kursus jeg længe har snakket om at ville melde mig til så nu er det gjort og jeg har omvendt dagen fra en rigtig skoddag til en god dag. Jeg har nu tid til at slappe af og tror jeg vil forkæle mig selv med lidt Greys Hvide Verden og House (To af mine favoritserier) og sige til mig selv.

Lykke, du har bevist at du har evnen til at omvende en dårlig dag til en skøn dag.


Så husk altid at prøv at se det positive i tingene - og selvom det kan være svært i nuet så kig tilbage på det senere når du er gladere.

- Glücke

1 kommentar: