I anledning af min lillebrors fødselsdag tilbage i marts havde han fået et gavekort som indeholdte to biografbilletter til valgfri film og en middag for to.
Min bror var så så sød at han ville have mig med - jeg var dog ikke første prioritet, men da alle hans venner var på ferie kunne jeg da også godt bruges. Hehe
Ej jeg tror gerne han ville have mig med og vi valgte at tage til Holstebro i tirsdags. Vi startede med at gå en tur på strøget først hvor jeg igen kom til at bruge penge - ups.
Efter en tur på konditoriet i centeret skulle vi så i biografen og Jonas havde bestemt at vi skulle se "Bad Teacher"
Rigtig sjov film, som jeg helt klart kan anbefale.
Efter en hyggelig biotur skulle vi så i Bowl'n Fun hvor der var buffet og ta' selv + bowling i to timer inkluderet i gavekortet.
Det var en SUPER lækkerbuffet og jeg spiste til jeg fik ondt i maven - problemet var bare at jeg stadig manglede isen.
Da jeg er lidt af en is-elsker blev jeg nødt til i hvert fald at tage en portion is.
Mmmh en dejlig portion vaniljeis med chokoladesauce kan altid bruges og den smagte da også himmelsk.
Derefter skulle vi så bowle i to timer. Min mave var totalt fyldt og trætheden var også begyndt at vise sig lidt men bowles det skulle der.
Jeg er ikke ligefrem mester til bowling så da jeg havde skudt de to første gange og kun ramt 1 kegle bestemte vi os for at det nok var bedst med børnebanderne. Derefter gik det helt fint, men jeg vandt dog vist kun 1 gang ud af de 6 eller 7 spil vi nåede at spille.
Da vi kom hjem var vi begge rigtig trætte men enige om at det havde været en dejlig dag og hvor er det dog bare skønt når man har en lillebror som gider lave noget med en.
Ja, masser af kærlighed til den dreng.
- Glücke
P.S. Jeg har nu fået mit cover og den pynter min iphone rigtig meget. Super godt køb jeg har gjort der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar