Så er det lige tid til en lille update. I mandags skulle vi jo sige farvel til 11 fra gruppen da der kun var 13 af os der skulle videre med til Bali. To skulle blive i Borneo og lave frivilligt arbejde, fire rejste hjem til kolde Danmark mens resten skulle rejse videre til bl.a Nepal, Australien og Singapore.
Vi fik taget ordentligt afsked med alle pg der var da også mange som fik tåre i øjnene og havde svært ved at skulle sige farvel. Jeg synes også det var mærkeligt at de 11 andre ikke skulle med os og vi pludselig kun skulle være 13 i stedet for 24 men jeg græd dog ikke. Jeg havde lidt blandede følelser omkring afskeden for jeg syntes da helt bestemt det var ærgerligt at skulle tage afsked med nogle super søde mennesker men samtidig glædede jeg mig også til at komme til Bali og have en hel måned mere med oplevelser og ligeså søde mennesker.
Men vi fik sagt farvel alle sammen til hinanden og blev klappet ud af hostellet og vinkede til hinanden mens bussen som pludselig føltes tom kørte os mod lufthavnen.
Først skulle vi flyve fra Kota Kinabalu til Kuala Lumpur og derefter fra Kuala Lumpur til Denpasar på Bali. Min taske havde pludselig taget 4 kg på men je havde jo også min fleecetrøje og regntøj i som jeg jo ellers havde på da jeg fløj til Borneo så det gav da nogle af kiloerne. Vi havde en rigtig fin flyvetur. I det sidste fly sad jeg dog på bagerste række hvilket betød de ikke havde mere kyllingelasagne da de kom til vores række så vi måtte nøjes med kylling og nogle buddadejsboller. Det smagte godt nok men kunne godt lige have brugt noget lasagne.
Vi ankom i lufthavnen hvor vi skulle betale for indonesisk visa inden vi kunne hente vores tasker. Efter at have fundet vores tasker hævede vi nogle penge. For at være helt præcis hævede jeg 2.000.000. Det var dog rupies hehe. Men det er lidt sjovt at rende rundt med 2.000.000 og fx betale 10.000 for en is. Det skal man lige vænne sig til.
Men vi kom ud fra lufthavnen hvor det næsten var umuligt at finde vores guide da der stod et væld af folk med papirer hvor der stod alle mulige forskellige navne på. Vi fandt ham dog ret hurtig. Han virker flink men er meget formel og kan slet ikke måle sig med Kennedy som blev vores ven mere end guide i Borneo. Ham kommer jeg godt nok til at savne her tror jeg.
Vi blev kørt til vores utrolig flotte hotel med pool under åben himmel og skulle så selv finde aftensmad hvilket var lidt svært men vi fandt et sted.
Dagen efter tog vi på stranden som lå længere væk end vi troede. Det viste sig så også at det ikke var det rigtige hotel vi boede på og det vi rigtig skulle have boet på lå meget tættere på stranden og kostede mere end der hvor vi boede så vi undrede os over hvor de penge så er røget hen. Vi har derfor også været i gang med at skrive klagebrev til adventureheart da vores frivillige arbejde heller ikke er det vi er blevet lovet så vi arbejder på at få lavet det om så vi får det vi har betalt for. Men turen er nu lækker alligevel og i forgårs kørte vi fra kuta i sydbali mod lovina som ligger i nordbali. På vejen havde vi masser af stop hvor vi bl.a så et tempel, Balis anden største sø og et 75m højt vandfald i styrtende regnvejr. Det var faktisk lidt sjovt at prøve. Nu bor vi så på endnu et flot hotel med pool og stranden er lige i "baghaven" så det er vildt fedt. I går var vi ude og se delfiner. I dag var det så meningen at jeg og en af de andre piger ville have været ude at svømme med delfiner men der var desværre fuldt booket så vi har bare lagt ved poolen i stedet for.
Jeg nyder i hvert fald livet for tiden og har det helt fantastisk. Håber i har en god påske i Danmark og spis gerne et påskeæg for mig og lav nogle gækkebreve.
Det er ikke fordi jeg vil påstå at jeg ved hvordan man kan finde sin indre lykke da det jo er forskelligt fra person til person hvad der gør en lykkelig. Nej, denne blog vil handle om mig og mit liv. Jeg vil dele mine tanker og meninger med jer og vise jer hvad jeg går og foretager mig. Jeg vil via indlæg, billeder og videoer åbne mit indre og dermed vise jer hvad der sker uden om mig og hvad mit indre jeg siger til disse ting - altså vil I opleve "den indre Lykke"
fredag den 29. marts 2013
lørdag den 23. marts 2013
1. maaned almost done
Nu er den foerste maaned snart gaaet og det vil sige at 1/3 af min rejse er overstaaet. Jeg har dog to maaneder endnu inden jeg vender snuden hjem og saadan som jeg har forstaaet det bliver den naeste maaned lidt mere afslappende end den foregaaende maaned har vaeret. Men jeg maa vente og se.
Den sidste uges tid er gaaet rigtig staerkt synes jeg. Jeg startede jo paa dykkercertifikatkursus tirsdag. Tirsdag var teoridagen og vi startede klokken 9 og var faerdige omkring kl. 16 og havde kun en frokostpause paa 40 min ca. Det var en meeeget lang dag da vi egentligt bare sad i et alt for lille lokale og saa film om dykning og derefter besvarede nogle spoergsmaal ud fra filmene. Ikke det svaereste stykke arbejde saa da vi var faerdige tirsdag var vi alle bare glade for at det var den eneste dag vi skulle have teori. Onsdag sejlede vi alle ud til en lille oe ud for Kota Kinabalu kaldet Mamutik Island. Her blev vi 16 der skulle have dykkercertifikat moedt af vores dykkerinstruktoer Neville. En buttet australsk, men vaeldig rar, mand som var fyldt med tatoveringer og ring i den ene brystvorte. Han var en rigtig god instruktoer og sagde tingene ligeud. Vi sejlede ud til en anden lille oe kaldet Sulug hvor vi saa begyndte den praktiske del. Vi laerte at tjekke udstyr og faa det paa. Saadan noget dykkerudstyr er vildt tungt naar man ligesom jeg kun vejer omkring de 50 og ikke er fyldt med muskler. Men jeg fik det hele tjekket og fik det paa og kom op paa kanten af baaden og sidde. Saa fik jeg at vide at naar han ville taelle til 3 skulle jeg laene mig bagover saa jeg faldt bagud i vandet. Jeg sidder paent og venter og saa taeller han "1, 3" og "skubber" mig i. Vildt fed foelelse bare at lade sig falde bagover og saa ende under vandet. Vi brugte hele onsdagen paa praktiske oevelser og var ogsaa nede og have 2 dyk hvor vi bl.a. saa klovnefisk og andre flotte fisk. Efter en hel dag i vandet vendte vi tilbage til de andre paa Mamutik Island hvor vi fik et telt at sove i og vi gik alle tidligt i seng da en hel dag i saltvand virkelig tager paa ens kraefter. Men det blev ikke til meget soevn da det var forfaerdelig varmt at ligge i et telt paa stranden uden ordentligt liggeunderlag. Vi havde jo faaet at vide at vi ikke behoevede at tage liggeunderlag med saa det havde jeg selvfoelgelig ikke hvilket bare resulterede i at jeg naermest laa paa jorden. Saa da vi skulle op for at have morgenmad inden sidste dag med dykning var de fleste rigtig traette. Men da vi saa kom paa baaden og fik udstyret paa igen var det som om traetheden lidt forsvandt og jeg var bare saa klar til at bestaa mit dykkercertifikat. Der var desvaerre en af os 16 der ikke kom med den sidste dag da hun onsdag sprang sin trommehinde og derfor aldrig maa dykke igen. Men torsdag gennemgik vi de sidste oevelser og havde to dyk igen hvor vi ved det ene dyk var helt nede paa 18 meter. Det var vildt fedt kan jeg godt fortaelle jer og da vi kom ind til land igen og havde faaet skrevet vores divelog (dykkelogbog) gav Neville os haanden en af gangen og sagde: "Congratulation, you now have the permission to scuba dive" Nu maa jeg altsaa dykke helt ned til 30 meter og glaeder mig til at komme ud at dykke lidt paa Bali. Fredag drog vi tilbage til Kota Kinabalu og i gaar havde vi en afskedsfest for vores guider som er blevet vores alles nye venner. Det var hyggeligt med god mad og karoke og en god maade at faa sagt farvel til vores guider.Nu har vi saa i dag (loerdag) og soendag tilbage paa Borneo inden 13 af os rejser til Bali d. 25. marts. Saa jeg tror bare de naeste dage staar paa max afslapning og saa skal den sidste tid paa Borneo bare nydes.
Herunder er der billeder fra de sidste 2 ugers tid.
Klar til riversafari |
Riversafari 1 - soed lille abe |
Riversafari 1 - Soede naeseaber |
Klar til lokal fest |
Mig der proever at danse den lokale dans |
Gruppen til lokal fest aften |
En traet guide til riversafari 2 |
Flot start paa riversafari 2 |
Riversafari 2 - en lille krokodille |
Riversafari 2 |
Hjaelper min malajsiske mor med at bage |
Solnedgang i Billit |
Min malajsiske foraeldre og deres fire nye doetre |
Fik en gave fra folkene i longhouses |
Gruppen med vores gave - det tager ca. to dage at lave hver klaede og vi fik alle 24 et |
Mig med de lokale dansere i Kudat longhouses |
Tip of Borneo |
Stranden ved Tip of Borneo |
Mig paa stranden ved Tip of Borneo |
Mig med aftenudsigt paa Mamutik Island |
Aftensudsigt til Kota Kinabalu fra Mamutik Island |
Mig paa molen om aftenen paa Mamutik Island |
En miniudgave af en komodoveran som vi moedte da vi stod op paa Mamutik Island |
Dykkerkususet er netop overstaaet og jeg mangler kun at udfylde min divelog
Gruppen der tog dykkercertifikat paa Borneo |
Flot sky den sidste aften paa Mamutik Island |
mandag den 18. marts 2013
Min malaysiske familie
I dag er det præcis tre uger siden jeg stod i Kastrup lufthavn klar til at begive mig ud på et eventyr som ikke mange får lov at opleve. Tre uger synes jeg ikke lyder af meget men hold fast hvor har jeg nået at opleve meget på den korte tid. Men det kan I jo også selv se i de indlæg jeg har lagt ind indtil videre.
Den sidste uges tid har stået i kulturens tegn. Efter at have været i sepilok og se nogle super søde orangutanger blive fodret drog vi mod en lille landsby kaldet billit hvor vi skulle bo hos lokale familier som altså var muslimske. Jeg kom til at bo ved en super sød familie sammen med de tre piger jeg snakker mest med fra rejsegruppen. Familien bestod af en mor og far og fire sønner. Derudover boede konens søster og hendes tre børn også i huset så der var masser af børn med sindssygt meget energi. Det var som om de havde en klap bag på ryggen hvor der var blevet sat duracell batterier i for de sad aldrig stille. Efter at have mødt familien og set det værelse vi skulle sove i to vi på river safari hvor vi igen så en masse aber - bl.a. Næseaberne som har nogle sjove store næser, men søde er de alligevel. Da vi kom tilbage til vores nye hjem hang der fire traditionelle dragter/kjoler som var til os fire danske piger. Vi skulle nemlig til "fest" med hele nabolaget og rejsegruppen med traditionel mad, musik og dans. Det var rigtig sjovt at opleve deres form for musik og dans pg var skam også selv oppe og prøve og synes da ikke jeg var helt ringe hvis jeg selv skulle sige det.
Det blev ikke sent før vi lå i vores seng da vi allerede skulle op til endnu en riversafari kl 5. Denne gang så vi igen en masse aber men vi så bl.a også en krokodille og en form for ørn. Det var rigtig lækkert at sidde der i båden og få vind i håret samtidig med at det jo var varmt da vi ikke ligesom i dk har snestorm her. Efter safarien spiste vi morgenmad med vores familie. Hvert måltid blev spist på gulvet med hænderne. Altså ingen bestik - kun fingre. Man skulle huske at spise med højre hånd da de hernede tørre si med venstre hånd så det var altså mest hygiejnisk. Synes det var meget sjovt at prøve at spise på gulvet men må nok indrømme jeg fik ret ondt i ryggen af det til sidst så er spændt på hvordan det bliver den måned jeg skal lave frivillig arbejde. I løbet af dagen prøvede vi at arbejde med at plante træer og så spillede vi volleyball mod de lokale og hyggede os rigtig i solen. Det var en super hyggelig da som sluttede af med en ligeså hyggelig aften hvor vi fortalte om Danmark og vi lærte lidt om Malaysia og så lærte jeg også at tælle til ti på malaysisk mens en af sønnerne på 10 lærte at tælle til 20 på dansk og han lærte at sige æ, ø, å og rød grød med fløde. Ej det var virkelig en god aften og gav mig lidt mere lyst til at skulle bo hos en familie i en måned.
Efter billit drog vi mod kudat hvor vi skulle bo i longhouses lavet af bambus. Det var første sted hvor vi ikke havde aircondition eller blæsere på værelset så jeg fik ikke så god søvn som jeg ellers har fået men overlevede. Igen skulle vi se traditionel dans og så sad vi i ti minutter og hørte på en gammel kvinde der kunne spille på fløjte med næsen og det hun spillede havde ingen melodi - nøj hvor var tiden lang lige der. Men igen var det jo meget interessant at få indblik i deres kultur.
I går var vi på tip of Borneo og se det kinesiske hav og zuluhavet mødes = en vildere udgave af grenen. Og så havde vi ellers hele dagen på den lækreste strand med det flotteste blå hav. Hvis det bare er halvt så flot på Bali så er jeg tilfreds. Solen var dig ret hård for mange af os og på trods af faktor 50 er jeg blevet ret så rød på ballerne og har lidt svært ved at sidde for længe ned da det brænder i røven. Og det er ikke fordi jeg har krudt i røven skal jeg hilse at sige. Hehe
I dag har jeg så været ude at riverrafte. Det var også meget skægt men det var kun niveau 1-2 så glæder mig til vi skal prøve noget vildere på Bali da det alligevel ikke var helt så vildt i dag. Men sjovt var det.
I morgen starter jeg så med at tage dykkercertifikat da jeg så kan dykke en masse når jeg kommer til Bali. Det glæder jeg mig til og håber på at kunne komme ned og dykke med skildpadder. Det kunne være vildt fedt!
Ja selvom der kun er gået tre uger når jeg altså at opleve rigtig meget for hver dag og jeg føler pt tiden går ret hurtigt. Meen jeg savner nu stadig jer derhjemme. Dog ikke snestormen - den regner jeg med er væk når jeg engang kommer hjem igen. Men pas nu god på hinanden og de glatte fortove og hyg jer med jeres sne og kolde vejr.
Den sidste uges tid har stået i kulturens tegn. Efter at have været i sepilok og se nogle super søde orangutanger blive fodret drog vi mod en lille landsby kaldet billit hvor vi skulle bo hos lokale familier som altså var muslimske. Jeg kom til at bo ved en super sød familie sammen med de tre piger jeg snakker mest med fra rejsegruppen. Familien bestod af en mor og far og fire sønner. Derudover boede konens søster og hendes tre børn også i huset så der var masser af børn med sindssygt meget energi. Det var som om de havde en klap bag på ryggen hvor der var blevet sat duracell batterier i for de sad aldrig stille. Efter at have mødt familien og set det værelse vi skulle sove i to vi på river safari hvor vi igen så en masse aber - bl.a. Næseaberne som har nogle sjove store næser, men søde er de alligevel. Da vi kom tilbage til vores nye hjem hang der fire traditionelle dragter/kjoler som var til os fire danske piger. Vi skulle nemlig til "fest" med hele nabolaget og rejsegruppen med traditionel mad, musik og dans. Det var rigtig sjovt at opleve deres form for musik og dans pg var skam også selv oppe og prøve og synes da ikke jeg var helt ringe hvis jeg selv skulle sige det.
Det blev ikke sent før vi lå i vores seng da vi allerede skulle op til endnu en riversafari kl 5. Denne gang så vi igen en masse aber men vi så bl.a også en krokodille og en form for ørn. Det var rigtig lækkert at sidde der i båden og få vind i håret samtidig med at det jo var varmt da vi ikke ligesom i dk har snestorm her. Efter safarien spiste vi morgenmad med vores familie. Hvert måltid blev spist på gulvet med hænderne. Altså ingen bestik - kun fingre. Man skulle huske at spise med højre hånd da de hernede tørre si med venstre hånd så det var altså mest hygiejnisk. Synes det var meget sjovt at prøve at spise på gulvet men må nok indrømme jeg fik ret ondt i ryggen af det til sidst så er spændt på hvordan det bliver den måned jeg skal lave frivillig arbejde. I løbet af dagen prøvede vi at arbejde med at plante træer og så spillede vi volleyball mod de lokale og hyggede os rigtig i solen. Det var en super hyggelig da som sluttede af med en ligeså hyggelig aften hvor vi fortalte om Danmark og vi lærte lidt om Malaysia og så lærte jeg også at tælle til ti på malaysisk mens en af sønnerne på 10 lærte at tælle til 20 på dansk og han lærte at sige æ, ø, å og rød grød med fløde. Ej det var virkelig en god aften og gav mig lidt mere lyst til at skulle bo hos en familie i en måned.
Efter billit drog vi mod kudat hvor vi skulle bo i longhouses lavet af bambus. Det var første sted hvor vi ikke havde aircondition eller blæsere på værelset så jeg fik ikke så god søvn som jeg ellers har fået men overlevede. Igen skulle vi se traditionel dans og så sad vi i ti minutter og hørte på en gammel kvinde der kunne spille på fløjte med næsen og det hun spillede havde ingen melodi - nøj hvor var tiden lang lige der. Men igen var det jo meget interessant at få indblik i deres kultur.
I går var vi på tip of Borneo og se det kinesiske hav og zuluhavet mødes = en vildere udgave af grenen. Og så havde vi ellers hele dagen på den lækreste strand med det flotteste blå hav. Hvis det bare er halvt så flot på Bali så er jeg tilfreds. Solen var dig ret hård for mange af os og på trods af faktor 50 er jeg blevet ret så rød på ballerne og har lidt svært ved at sidde for længe ned da det brænder i røven. Og det er ikke fordi jeg har krudt i røven skal jeg hilse at sige. Hehe
I dag har jeg så været ude at riverrafte. Det var også meget skægt men det var kun niveau 1-2 så glæder mig til vi skal prøve noget vildere på Bali da det alligevel ikke var helt så vildt i dag. Men sjovt var det.
I morgen starter jeg så med at tage dykkercertifikat da jeg så kan dykke en masse når jeg kommer til Bali. Det glæder jeg mig til og håber på at kunne komme ned og dykke med skildpadder. Det kunne være vildt fedt!
Ja selvom der kun er gået tre uger når jeg altså at opleve rigtig meget for hver dag og jeg føler pt tiden går ret hurtigt. Meen jeg savner nu stadig jer derhjemme. Dog ikke snestormen - den regner jeg med er væk når jeg engang kommer hjem igen. Men pas nu god på hinanden og de glatte fortove og hyg jer med jeres sne og kolde vejr.
onsdag den 13. marts 2013
Junglewalk, bjergbestigning, hot springs og aber
Varm kakao ved en flod efter foerste dag med jungletrekking - ikke daarligt! |
Tallerkener, bestik og kop vaskes op i flodvand |
Sidste stykke af jungletrekkingen foregik i regnvejr |
Vaade men glade over at jungletrekkingen nu kan krydses af paa listen |
Kom bare regn for vi har lige trekket i en jungle i tre dage |
Efter tre dages jungletrekking er holdet klar til at bestige Mount Kinabalu som er den der ses i baggrunden |
Mig foran Mount Kinabalu inden bjergbestigningen |
Bjergbestigningen er nu i gang |
Et lille vildt egern som jeg fodrede fra haanden |
Udsigt paa vejen op af bjerget |
1,5 km til foerste hvilested = Laban Rata |
Laban Rata er nu naaet |
Udsigt fra Laban Rata |
Solnedgang ved Laban Rata |
Toppen er naaet og jeg nyder mit liv |
4095,2 m over havniveau |
Solopgang fra toppen af Mount Kinabalu |
Mig med solopgangen i baggrunden |
Yes jeg klarede det |
Mig med Raflesia blomsten som tager mellem 9-14 mdr om at blomstre i 7-9 dage |
Faar hvilet musklerne i Hot Springs efter jungletrekking og bjergbestigning |
Saa saa jeg min foerste orangutang paa vej til night jungle walk nr. 2 |
Slange set paa night jungle walk nr. 2 |
Sommerfuglelarve set paa night jungle walk nr. 2 |
Abe og orangutanger |
En mor med sin unge under venstre arm |
Kom ret taet paa aberne kan I se |
Abonner på:
Opslag (Atom)