Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg men har jo været på skiferie så derfor er der altså gået den tid der er. Det var forresten en rigtig hyggelig skitur og jeg synes det var fedt at komme til Wagrain i Østrig og prøve noget andet end Trysil i Norge hvor vi ellers plejer at være.
Nå men siden sidst er jeg gået i gang med at pakke og det går fremad synes jeg. Føler ikke jeg har problemer med at få begrænset mit tøj men alt det fra badeværelset fylder pludselig lidt mere end je lige havde regnet med. Men man skal jo også have så mega mange ting med fra badeværelset. Shampoo, balsam, tandbørste, tandpasta, deo, parfume, solcreme, "medicinskab" og jeg kunne blive ved. Men jeg kæmper for at få plads til det hele og samtidig holde det på en fin vægt. Mangler dog en kuffertvægt som jeg kunne måle vægten med for ifølge min badevægt vejer min store rygsæk ingenting og det er i hvert fald en løgn. Hehe
Men synes det går fremad og jeg har også lige ringet til Telia i dag for at få slukket min telefonsvare så jeg ikke ender med at betale for at folk har lagt en telefonsvare. Så jeg føler selv jeg er godt med. Nu skal jeg til koncert i aften på Fermaten hvor jeg skal høre Nephew sammen med min gode veninde Amalie og i morgen skal jeg holde afskedsmiddag for alle mine piger og så har je søndag til at få de sidste småting på plads som fx at tømme mit kamera og få ladet alle mine ting op og så er jeg ellers klar til at tage på et eventyr på mandag.
Jeg er begyndt at glæde mig en hel del og synes kun tiden går alt for langsomt.
Nåh jo - noget andet der er sket siden sidste indlæg er at jeg har fået mig en rigtig sød kæreste som jeg er rigtig rigtig glad for og jeg synes bare livet er blevet en del bedre efter jeg har mødt denne fantastiske fyr. Jeg mødte ham på Supergros hvor jeg jo havde et vikarjob fra oktober til januar. Til julefrokosten faldt jeg så i snak med ham og så har det ellers bare udviklet sig siden da. Siden jeg stoppede på Supergros tror jeg ikke der er gået mere end tre dage imellem at vi har mødtes og på det sidste har vi været sammen næsten hver dag så det er bare super dejligt. Det bliver rigtig svært at skulle efterlade ham i DK mens jeg er ude at rejse men på den anden side har jeg jo noget mere at se frem til når jeg kommer hjem.
Jeg tror generelt bare jeg kommer til at savne min dejlige familie og mine vidunderlige venner og veninder og allesammen i DK når jeg er afsted men som jeg siger er det dejligt at vide at jeg har noget skønt at vende hjem til igen. Jeg tror også at jeg vil komme til at opleve så mange ting at savnet nok først vil kunne mærkes når jeg ligger i sengen og bare ligger i min egen verden og tankerne flyver. Men så er det godt jeg har en lille bog jeg tager med hvor der er billeder af dem allesammen som jeg holder af. Så kan jeg finde bogen frem når savnet bliver for stort.
Jeg tror også savn kan være en god tig for så finder man ud af hvor heldig man er og det skal i hvert fald ikke være sådan at savn skal forhindre mig i at nyde mit eventyr. Ih hvor jeg altså glæder mig.
Jeg skal nok prøve at få opdateret bloggen så ofte som muligt og så håber jeg i vil nyde at følge med.
- Glücke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar