tirsdag den 5. februar 2013

Sød familie + cool rejsekammerater

Heading home til Herning. Sidder endnu engang i et tog - denne gang på vej hjem fra Sjælland hvor jeg jo har været siden i går. Ankom til Hvidovre station kl. 12.35 hvor min tante stod og tog imod mig med et stort og varmt knus. Skøn skøn modtagelse at få efter en lang togtur. Som om det ikke var nok var der lækker frokost med kogte æg og varme frikadeller da vi kom hjem til min tante og onkels hus. Lige hvad jeg havde brug for og det var bare så lækkert. Eftermiddagen gik med snak, hygge og så skulle jeg lige hjælpe med lidt tekniske ting på min tantes nye telefon. En dejlig afslappet dag inden jeg smuttede op i badet for at blive klar til at køre mod Hørsholm. Min onkel var så sød at køre mig til mødelokalet i Hørsholm og da jeg kom ind i lokalet var de fleste allerede kommet selvom jeg var der ti minutter før tid.
Os deltagere skulle sætte os i en "gruppe" i midten med front op mod Kirsten som er hende der arrangerer vores tur. Uden om os sad de forældre som var med. Da jeg satte mig blev jeg bedt om at fortælle kort om mig selv og hvorfor jeg havde valgt turen. De der var kommet i forvejen havde fortalt disse ting så det fik jeg ikke lov at høre hvilket var lidt mærkeligt synes jeg. De kunne godt have ventet til alle var kommet så alle kunne høre om hinanden.
Men jeg har jo tid nok de 16 timer jeg skal sidde i et fly sammen med dem. Mødet startede 17.30 og det endte med at tage to timer hvor vi hørte mere specifikt om hvad vi skulle opleve, fik praktiske oplysninger og fik mulighed for at stille spørgsmål. Det var et rigtig fint møde og det har bare gjort at jeg er blevet mere spændt på at komme afsted.
Efter mødet var vi 10 stykker der tog ud og spiste på restaurant Riz Raz. Lækker lækker mad til billige penge så det var fedt. Her fik jeg et sindsygt godt indtryk af nogle af dem jeg skal afsted med så var positiv overrasket over hvor søde og åbne de alle var. Tror helt sikkert nok det skal blive en god tur. Der er to på 30 og ellers er alderen 19-20 år. Var lidt spændt på at se om dem på 30 var nemme nok at snakke med og snakkede med den ene en del da jeg kom til at sidde ved siden af hende på restauranten og hun skulle også til Hvidovre bagefter. Hun er bioanalytiker og lyder som en spændende person så tror nok hun skal være nem at snakke med.
Jo mødet i går var en succes og jeg var rigtig glad da jeg kom tilbage til Hvidovre. I dag har den så igen stået på afslapning og hygge. Det er fedt at både min tante og onkel er pensioneret så de begge var hjemme. Var et smut i Netto med min onkel for at købe lidt ind og samtidig købe lidt lækkert til togturen hjem. At jeg så glemte det i køleskabet og ikke fik det med er en anden snak. Hehe
Jeg har også set film fra da min tante og onkel var på Borneo og det gjorde mig igen mere spændt på turen så nu skal de sidste ting på plads og så er jeg bare SÅ klar til at komme afsted.
Der er nu ca. halvanden time til jeg er hjemme og så har min bror inviteret mig i biffen og se "Alle for To" hvor han betaler billetten.
De to dage her har bare været ren luksus.

Hav en god tirsdag allesammen
- Glücke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar