torsdag den 27. december 2012

Rejseupdate

Så for pokker, så blev min konto lige tømt for en masse penge.
Jeg har fået den sidste faktura fra Adventure Heart hvor der står det endelige beløb for min rejse og hvor meget af det jeg mangler at betale. Sidste betalingsfrist er d. 31.12 så det er ved at være op over.
Derfor satte jeg mig ned, åbnede min webbank og så på hvordan det så ud med penge.
Min far havde betalt depositum (3000,-), tilmeldingsgebyr (400,-) og sygdomsafbestilling (495,-) så der er de første penge jeg skylder ham. Jeg har dog selv betalt flybilletterne på 13.700,-

Da selve rejsen kommer til at koste 34.600,- manglede jeg altså at betale 31.600,- og så manglede jeg at betale forsikring på 2.008,-. Det vil sige at jeg i dag skulle betale 33.608,-.
Da jeg dog ikke helt havde penge nok til det, hvis jeg også skal have lommepenge til selve turen, blev min far og jeg enige om at jeg overførte 20.000,- til ham og så lægger han resten ud.
Det vil sige at jeg nu skylder min far 17.503,- men når jeg har fået løn fra Supergros for december måned og desuden højst sandsynligt skal arbejde derude i sommerferien så er pengene snart tjent ind så han kan få det jeg skylder ham. Det synes jeg er lækkert da jeg ikke bryder mig om at skylde folk penge.

Sikke mange tal og beløb, men det jeg altså lige vil opdatere jer omkring med dette oplæg er altså at når min far får betalt i morgen så er rejsen færdig betalt og jeg behøver ikke længere tænke på om rejsen bliver til noget, for det er der nærmest 99,99 % chance for så nu er jeg klar til at få købt alt mit udstyr og grej og komme afsted mod varmen om lidt under 2 måneder.
Det bliver SÅ godt!

Vil lige slutte af med at dele nogle kloge ord som er sagt af en britisk filosof, George Edward Moore:
"A man travels the world in search of what he needs and returns home to find it"

God aften til jer alle.
- Glücke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar