Derfor var det også vildt skræmmende da jeg pludselig skulle flytte til Århus og skulle til at bo "alene" og væk fra de personer der havde gjort mig tryg i mit liv indtil nu. Min familie, mine veninder fra folkeskolen og gymnasiet og ikke mindst Simon. Der var ikke mange jeg kendte i Århus. Der var Amalie som jeg bor med nu, men hun havde gymnastik tre gange om ugen og en stor del af hendes omgangskreds bor i Århus.
Der gik en måneds tid inden jeg sådan rigtig faldt til i den nye lejlighed og følte at det var mit hjem og jeg endte med at blive ret glad for at bo der. Men så fik Amalie og jeg en lejlighed og vi er nu flyttet sammen. Og nu kan jeg igen mærke at den der tryghedsfølelse er sat på prøvelse igen. Ikke at jeg ikke føler mig tryg når Amalie er her, men jeg skal åbenbart have noget tid til at vænne mig til at jeg endnu engang har fået nyt hjem. Det har nok heller ikke hjulpet på det at jeg i sommerferien nærmest har boet hos Simon og han er den jeg en dag ønsker at skulle bo med, så derfor skal jeg vænne mig til at han ikke er her hver dag mere.
Jeg er rigtig glad for at være flyttet sammen med Amalie, ingen tvivl om det, men åh hvor ville jeg altså ønske vi boede i Herning. Jeg savner min omgangskreds. Jeg savner at kunne tage hjem til en veninde om aftenen og bare sidde og snakke eller spille et spil, jeg savner at kunne sidde i samme stue med Simon uden at sige noget men bare vide han er der og at han også er der når jeg går i seng, jeg savner at kunne tage hjem til mor og far og spise hvis jeg ikke lige gad lave aftensmad selv en aften. Jeg savner Herning og mit gamle liv og prøver virkelig på at vænne mig til at bo i Århus. Men hvor lang tid vil der gå før jeg føler mig tilpas her og føler det er her jeg skal være? For lige nu føler jeg virkelig at jeg er et forkert sted og har svært ved at finde den glæde frem ved livet som jeg førhen har haft. Har jeg taget et forkert valg ved at flytte til Århus eller hvor lang tid skal jeg lade der gå for at vente og se om jeg til sidst passer ind?
Synes dælme det er svært at finde ud af livet og hvad jeg skal med det for tiden.