mandag den 12. september 2011

God weekend efterfulgt af en dejlig mandag

En dejlig weekend er overstået og nu er det i gang med skolen igen.
Dog var jeg så heldig at jeg først skulle møde kl. 9.30 i skole i dag, hvilket er sent i forhold til kl. 8.05 hvor jeg normalt skal møde. For at det ikke skal være løgn havde jeg desuden fri kl. 12.15 så det var bare en fantastisk start på en god uge.

Nå men i weekenden har det stået på ren pigehygge. Jeg skulle som sagt til filmhygge ved min veninde S.E. Bortset fra én var vi der alle og det var smadder hyggeligt. Det startede kl. 17.30 hvor vi startede med at lave noget mad. Eller det vil sige den første ret var hun allerede næsten færdig med. Vi fik en lækker klar suppe til forret. Derefter hjalp nogle med at lave hovedretten som var vokmad. Jeg er ikke så vild med vokmad så jeg fik nogle nudler og kalkunstykker inden det blev blandet sammen med alle grønsagerne. Da vi var færdige med at spise omkring kl. 21.30 begyndte vi at snakke om hvilke film vi skulle se og den første film vi så hed "Face Off" Meget mærkelig men god film synes jeg. Bagefter så vi "Enchanted" (den der hedder "Fortryllet" på dansk) da de fleste af os er store tegnefilms/disney freaks.
Da den var færdig var kl. 01.30 og jeg var klar til at se den nyeste udgave af "Alice i Eventyrland" da vi havde aftalt at skulle se den bagefter. Men så var det at det gik op for mig at de næsten allesammen sov. Så os der var vågne slukkede tv'et og lagde os også til at sove.

Vi sov alle tungt indtil kl. 03.30, hvor jeg blev vækket af en masse blink. Jeg troede der var nogen der havde taget mit kamera og var begyndt at tage sovebilleder af os andre men da jeg vågnede ordentligt fandt jeg ud af at det var torden/lyn. Det var helt sindsygt som det tordnede og lynede. Det var som om det blinkede konstant men der kom bare næsten aldrig nogen brag. Jeg har aldrig oplevet så mange blink på så kort tid som jeg gjorde den aften. Vi lagde os til at sove igen efter noget tid og sov til om formiddagen.
Det var en rigtig hyggelig aften og der blev snakket om en maaaaasse ting og det var bare virkelig fedt at se dem alle igen. Her er lige lidt billeder fra aftenen.




Men nu er det altså blevet mandag igen og som sagt har jeg haft en nem dag. Efter skole tog jeg og min mor ned i byen fordi vi begge havde besluttet os for at ville have en cykelhjelm. Min mor havde sagt hun ville give mig en hvis jeg bare brugte den og det har jeg tænkt mig at gøre.
Men da jeg kom hjem havde jeg ikke kun en cykelhjelm med hjem af nye sager. Nej nej jeg fik da også selv lige brugt nogle af de penge som jeg ikke måtte bruge (fordi jeg ikke føler det hele skal bruges på tøj hehe)
Men jeg begrænsede mig og fik da skåret ned fra 7 ting til to dejlige stykker tøj og et par øreringe.

Mine nye karrygule bukser (De ser meget gule ud her
men de er altså karrygule)

En ny dejlig striktrøje som jeg kan holde
 varmen med når det bliver koldt

Fine og enkle sorte øreringe som jeg kan
bruge til næsten alt mit tøj

Det var dejligt at få lidt nyt til mit allerede propfyldte skab. Nu kan jeg så se frem til en kort skoledag igen i morgen. Igen har jeg fri kl. 12.15 men bliver dog omme på skolen for at lave aflevering sammen med tre andre skønne piger inden jeg kl. 16 skal til ultimate.

Inden jeg smutter vil jeg lige give et link til en hjemmeside som er rigtig god til tidsfordriv. Det hedder Griddlers og er faktisk meget hyggeligt. Reglerne står inde på hjemmesiden også så det er bare at gå i gang.

Nå men hav en god uge alle sammen og husk at se glæderne i de små ting i livet.

- Glücke

fredag den 9. september 2011

Den forgangne uge

Puha så er der endelig weekend igen og hvor er det dog dejligt.

Denne uge har både indeholdt op- og nedture. For det første har det regnet som en sindsyg hele ugen, hvilket bare er mega deprimerende. I onsdags da jeg skulle hjem fra skole regnede det også og jeg fandt ud af at min regnfrakke er lige til at smide ud.
Jeg har en lang regnfrakke som jeg har købt for et par år tilbage og jeg har været rigtig glad for den, da den er god at have på hvis man skal gå en tur i regnvejr og ikke gider til at have både regnbukser og alt muligt på. Men i onsdags da jeg skulle hjem tog jeg alligevel mine regnbukser på og min regnfrakke og begyndte at cykle hjem. Problemet var så bare at på de 5-10 minutter det tager for mig at cykle hjem nåede mit tøj at blive drivvådt. Ikke mine bukser for regnbukserne var vandtætte - men min trøje var ikke tør da jeg kom hjem, så min regnfrakke fik altså en for stor udfordring der. Det pissede mig lidt af for jeg HADER at blive våd når man rent faktisk har taget regntøj på.
Jeg tænkte dog på de små 1.g'ere som i denne uge og to uger frem skiftevis er på wildlife. Wildlife er en rystesammentur som man er på i 1.g hvor man skal ud og sejle i kajak, lave nogle forhindringsløb og selvfølgelig bygge sin egen bioak i hold som man skal sove i om natten. GODT det ikke er mig tænker jeg bare. De må have haft det SÅ surt i alt det mudder og våde tøj.

Nå, men det var altså en af nedturene. Men så til en af opturene. Det var også i onsdags da jeg var kommet hjem fra skole og havde fået en ny trøje på så jeg at jeg havde fået et brev. Det var fra FOF hvor jeg har tilmeldt mig et kursus som hedder "Digital Kamera II". I linket kan I se hvad det går ud på. Det er et hold som jeg har meldt mig til sammen med en rigtig god veninde - hun har desuden også en blog som hedder Confessions of a teenage drama Queen - og i onsdags fik jeg så et girokort så jeg kunne bekræfte min tilmeldelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at lærer mere omkring mit spejlreflekskamera så jeg kan tage nogle rigtig flotte billeder i fremtiden.

Nu når vi er i gang med opturene havde jeg endnu en i går hvor der også lå et brev da jeg kom hjem. I brevet fandt jeg min SmukFest billet til sommeren 2012. Dette års SmukFest var så stor en succes at min veninde og jeg har besluttet os for at tage afsted igen næste år og da jeg fik billetten fik jeg helt kriller i maven fordi jeg bare VED det bliver fantastisk.


Det har gjort mig helt glad at skrive om ugens opturer så jeg gider slet ikke fortælle om de andre nedture for der er ingen grund til at brokke sig når man har det så godt som jeg egentligt har.
Det er vigtigt at hvis man har lidt dårligt humør skal man bare blive ved med at sige til sig selv: "Livet er jo herligt" indtil man bliver glad igen.
Desuden har jeg også weekend nu og i morgen skal jeg være sammen med mine folkeskoleveninder. Vi er en flok på 7 piger som har holdt ved lige at samles nogle gange. Det bliver desværre ikke så ofte som man kunne håbe på fordi vi alle har travlt med hver vores, men vi er alle fast besluttede på at vi skal holde kontakten ved lige og fortsætte med at mødes når det kan lade sig gøre. I morgen skal vi til noget filmhygge hjemme ved en der bliver kaldt S.E. og jeg er sikker på at vi ikke får set særlig meget film, for vi kommer altid til at snakke i stedet for og så går tiden med det. Jeg glæder mig RIGTIG meget fordi det er LANG tid siden jeg har set dem alle, da jeg desværre har været forhindret i at kunne komme de sidste to gange vi har mødtes. Så det bliver skønt at se dem alle igen.

Jeg kan mærke at denne weekend bliver god og jeg vil ønske jer alle en rigtig god weekend også.

- Glücke

lørdag den 3. september 2011

Nyt værelse #1

I meeeeeget lang tid har jeg snakket om at ville lave mit værelse om og gøre det mere farverigt.
Lige pt er farverne på mit værelse hvid, sort og rød men vil egentligt gerne have skiftet den røde farve ud med lilla da det er min ynglingsfarve.
Så jeg snakkede med min mor om at få lavet om på værelset og vi så på nogle nye hylder som jeg kunne putte alle mine skolebøger i og nogle af mine billeder. Min mor købte fire "kasser" som jeg så selv skal male og i dag startede projekt nyt værelse så.
Efter kasserne og farverne har stået i kælderen siden før sommerferien gik jeg i dag i gang med at grunde dem. Jeg har købt spraymaling og blev instrueret af malermanden i butikken omkring hvordan jeg skulle gøre. Så jeg gik i gang og det gik faktisk godt.
Indtil videre ser kasserne således ud:


Den fjerde kasse står stadig udenfor og tørre lidt inden vi bringer den indenfor. Nu er det altså ikke sådan at de skal være sølvgrå, men det er grunderen som jeg skal grunde dem med inden jeg i morgen eller senere skal male dem i en ny farve.
Jeg vil ikke afslører hvilken farve/farver det bliver da jeg synes det skal være en overraskelse.
Men nu skal de så stå og tørre i 24 timer inden jeg igen må male på dem.
Jeg glæder mig til de er færdige så jeg kan få rykket rundt på værelset og få lidt nyt at se på når jeg sidder og laver lektier, skriver blog eller digte eller hvad jeg nu ellers laver på værelset.

Jeg vil lige slutte af med at dedikere en stor tak til min mor som har været så sød at hjælpe med at finde kasserne, malingen og med at male også.

Til sidst vil jeg lige lade jer nyde et dejligt stykke musik som jeg genfandt i går aftes og som til hver en tid kan gøre mig glad. Så værsgo og fortsat god aften allesammen.

MGMT - "Kids"

- Glücke

fredag den 2. september 2011

En stille fredag aften

Det er længe siden jeg har haft en fredag aften hvor jeg ikke rigtig skal noget og det er faktisk en smule kedeligt.
Men i onsdags kontaktede en ven mig over skype - en jeg ikke har snakket med i rigtig lang tid så det var fedt at han kontaktede mig - og han fortalte om denne hjemmeside som kunne bruges til tidsfordriv.
Hjemmesiden hedder stumbleupon og er faktisk meget god.
Du registrerer dig og idet du registrerer dig skal du opgive dine interesser - og der er mange at vælge imellem. Når du så har gemt det trykker du på stumble oppe i venstre hjørne og så fungere den lidt som google bare at den kommer med en tilfældig hjemmeside, et billede, en video eller andet som passer til dine interesser.
Det er rigtig god tidsfordriv og i dag kom jeg bl.a. ind på en hjemmeside hvor de sælger denne:
Et par ørervarmer som samtidig er hørertelefoner. Jeg synes den er så fed, men også sød med den lille sløjfe. Jeg håber på måske at kunne få fat i den men er ikke helt sikker på at de sender til Danmark - men jeg håber og krydser alt hvad jeg har.
Jeg er dog lidt i pengemangel for tiden så det må lige vente lidt.

Her til sidst vil jeg lige dele en sød lille quote som jeg synes er værd at tænke over.


Girls are like
apples on trees. The best
ones are at the top of the tree.
The boys don't want to reach for
the good ones because they are afraid
of falling and getting hurt. Instead, they
just get the rotten apples from the ground
that aren't as good, but easy. So the apples
at the top think something is wrong with
them, when in reality, they're amazing.
They just have to wait for the right
boy to come along, the one
who's brave enough
to climb
all the way
to the top
of the tree.
Det gode kommer til den der venter.
Godnat.

- Glücke