tirsdag den 20. januar 2015

Tid til det igen...

Okay der er jo snart gået et fire måneder siden jeg sidst har blogget - det går godt nok ikke så godt var. Men det er blevet tid til det igen. Jeg skal lige ud med nogle ting så jeg kan berolige mig selv og få en følelse af at det går faktisk nok det hele.

Jeg sidder pt med hovedet begravet i bøger og papir fordi jeg skal til prøve (det andre ville kalde eksamen men det må man ikke på mit studie) i morgen og skal gerne bestå for ellers får jeg et problem.
Reglerne er jo at man har tre forsøg så hvis jeg ikke består i morgen så har jeg jo to forsøg mere (vil dog helst at dette sker) men problemet er at hvis jeg ikke består i morgen så kan jeg ikke flytte studiet til Holstebro og det vil sige at planen om at flytte sammen med Simon på fredag vil gå i vasken.
Så jeg SKAL bare bestå den prøve i morgen!!

Så det er tid til prøve igen men det er også tid til at pakke mine ting ned og flytte endnu engang - men forhåbentligt er dette sidste gang i lang tid. Jeg har været glad for at bo sammen med Amalie i det her halve år, helt sikkert og ingen tvivl om det, men da Simon spurgte om jeg ville flytte med ham ind i den lejlighed han gerne ville flytte i så kunne jeg ikke sige nej.
Det skal ikke være en hemmelighed at jeg længe har drømt om at Simon og jeg en dag skulle flytte sammen og skabe et hyggeligt hjem sammen, for han er jo den jeg vil tilbringe resten af mine dage med, men havde ikke lige planlagt at det allerede skulle være nu. Mange ville måske mene at det går hurtigt men der er alligevel snart gået 2 år siden jeg sagde ja til at blive hans kæreste og lejligheden er bare helt fantastisk så jeg kunne ikke afslå hans tilbud.
Jeg er dog ked af at skulle forlade Amalie og ville da gerne at jeg kunne pakke hende med ned i mine kasser og tage hende med, men hun har fundet en ny pige som flytter ind i mit værelse og hun virker smadder sød. Så jeg håber det vil komme til at fungere mellem dem. Og så vil jeg jo stadig komme på besøg og se om hun passer godt på lejligheden. Hehe

Hvad jeg vil savne ved Århus:

  1. At spise aftensmad med Amalie hver aften og lige få vendt dagen og andre gode emner som fx hvor åndsvage drenge kan være når de er fulde haha 
  2. At mødes med pigerne fra mit studie til spilaftener med god mad, bezzerwizzer, snak og masser af godt humør
  3. At gå på et Stepfit intro hold sammen med Caroline i Fitness World hvor man er mere end 6 mennesker og ikke behøver tænke over hvor dum man ser ud
  4. At kunne cykle til skolen og få daglig motion og frisk luft 
Hvad jeg vil glæde mig til i Herning:
  1. At vide at jeg får mulighed for at se Simon næsten hver dag og ikke kun en gang om ugen 
  2. At bo i en stor lækker lejlighed med altan hvor der er plads til at spise ude om sommeren med gode venner eller familie
  3. At kunne smutte forbi min mor og snakke hvis jeg lige skal have gode råd om livet eller besøge mine forældre til en gang aftensmad
  4. At kunne mødes oftere med mine folkeskoleveninder og muligvis træne i Fitness World med dem 
  5. At kunne tage på stadion og se FCM når jeg har tid og lyst - også om søndagen fordi jeg ikke skal med et tog tilbage til Århus 
Jeg glæder mig til et nyt kapitel i mit liv men først skal prøven i morgen lige bestås så ønsk mig held og lykke og kryds gerne fingre :)


søndag den 7. september 2014

Tilvænning er sværere end jeg troede

Da jeg boede i Herning var jeg sikker på at jeg skulle væk og jeg var bliver træt af den by efter at have boet der så mange år. Jeg skulle til noget større og Århus var det rette sted for mig. Men nu er det sådan at jeg er en meget stor tryghedsnarkoman og har derfor brug for at føle mig tryg der hvor jeg er. 
Derfor var det også vildt skræmmende da jeg pludselig skulle flytte til Århus og skulle til at bo "alene" og væk fra de personer der havde gjort mig tryg i mit liv indtil nu. Min familie, mine veninder fra folkeskolen og gymnasiet og ikke mindst Simon. Der var ikke mange jeg kendte i Århus. Der var Amalie som jeg bor med nu, men hun havde gymnastik tre gange om ugen og en stor del af hendes omgangskreds bor i Århus. 
Der gik en måneds tid inden jeg sådan rigtig faldt til i den nye lejlighed og følte at det var mit hjem og jeg endte med at blive ret glad for at bo der. Men så fik Amalie og jeg en lejlighed og vi er nu flyttet sammen. Og nu kan jeg igen mærke at den der tryghedsfølelse er sat på prøvelse igen. Ikke at jeg ikke føler mig tryg når Amalie er her, men jeg skal åbenbart have noget tid til at vænne mig til at jeg endnu engang har fået nyt hjem. Det har nok heller ikke hjulpet på det at jeg i sommerferien nærmest har boet hos Simon og han er den jeg en dag ønsker at skulle bo med, så derfor skal jeg vænne mig til at han ikke er her hver dag mere. 
Jeg er rigtig glad for at være flyttet sammen med Amalie, ingen tvivl om det, men åh hvor ville jeg altså ønske vi boede i Herning. Jeg savner min omgangskreds. Jeg savner at kunne tage hjem til en veninde om aftenen og bare sidde og snakke eller spille et spil, jeg savner at kunne sidde i samme stue med Simon uden at sige noget men bare vide han er der og at han også er der når jeg går i seng, jeg savner at kunne tage hjem til mor og far og spise hvis jeg ikke lige gad lave aftensmad selv en aften. Jeg savner Herning og mit gamle liv og prøver virkelig på at vænne mig til at bo i Århus. Men hvor lang tid vil der gå før jeg føler mig tilpas her og føler det er her jeg skal være? For lige nu føler jeg virkelig at jeg er et forkert sted og har svært ved at finde den glæde frem ved livet som jeg førhen har haft. Har jeg taget et forkert valg ved at flytte til Århus eller hvor lang tid skal jeg lade der gå for at vente og se om jeg til sidst passer ind? 
Synes dælme det er svært at finde ud af livet og hvad jeg skal med det for tiden. 

lørdag den 2. august 2014

Man ved først hvad man har når...

Dette indlæg indholder stor kærlighed til en person og jeg advarer omkring mange pladderkærlighedserklæringer. Så hvis du ikke gider læse sådan noget så stop nu.  Et gammelt ordsprog siger at man først ved hvad man har når man har mistet det og i denne uge kan jeg især mærke dette. Jeg har godt nok ikke mistet det men kan mærke et kæmpe savn til den jeg mangler.  Jeg håber for alle at de finder en de har det så godt med som jeg har med Simon for alle folk har virkelig fortjent at føle den lykke som jeg lever i sammen med ham.  Nu kommer han heldigvis snart hjem (mandag) men så smutter jeg til Smukfest tirsdag så det bliver ikke meget vi når at se hinanden i de her to uger. Så glæder jeg mig bare over der går to uger når jeg kommer tilbage fra Smukfest inden skal tilbage til Århus og i skole igen. To uger hvor jeg kan tilbringe en masse tid med den person jeg elsker så meget - det bliver dejligt.  God aften til jer alle  Simon er i denne uge i Inzell i Tyskland og spille VM i fodboldgolf. En sport som han er blevet totalt bidt af og det glæder mig at se hvor glad han bliver af at spille det. Jeg får dagligt opdatering om hvordan det går (og det går godt) og har også snakket i telefon med ham to gange i løbet af denne uge men det at han ikke er her, gør virkelig at jeg kan mærke hvor meget han betyder for mig. Den sidste måned (her i sommerferien) har jeg også boet hos ham og derfor er det bare endnu mere mærkeligt at han ikke er her. Nu har vi været sammen i snart halvandet år og jeg har aldrig haft det på samme måde med nogen person som jeg har med ham. Han gør mig så glad og giver mit liv mere værdi. Han er min bedste ven og er glad for at han er en del af mit liv. Han fungerer også rigtig godt med min familie hvilket jeg især kunne se da vi var 14 dage i Florida her i starten af sommerferien. Han bare en ener og nu hvor han ikke er her og jeg ikke har ham ved mig kan jeg mærke hvor meget jeg elsker ham.  Hvis I har læst indlægget håber jeg ikke I sidder og brækker jer over alt det kærlighedspladder men dette indlæg hjalp mig med at dæmpe savnet en smule. 


Inden jeg slutter af vil jeg lige vise jer denne sang og tekst som beskriver meget godt hvordan jeg har det med Simon.
Dette er også et ægtepar som spiller musik sammen og synes de er så gode sammen. Værd at lytte til og lige præcis denne sang som de selv har skrevet sang de også for deres gæster til deres eget bryllup. Denne film kan ses her.

God aften til jer alle 

tirsdag den 22. april 2014

En påske der gav penge

Puha det har været en påske med knald på. Først sluttede jeg modul 1 på mit studie med en skriftlig eksamen fredag d. 11. Det blev fejret om aftenen med min klasse. Jeg skulle dog tidligt op lørdag så var ikke så sent hjemme men derfor var det stadig hyggeligt det tid det varede.

Lørdag og søndag stod i familiens tegn da min lillebrors fødselsdag blev fejret af familie og familievenner. Det var smadder hyggeligt at se så meget af familien igen og venner af familien. Elsker at tilbringe tid med de mennesker.

SÅ stod den ellers på arbejde. Det vil sige op kl. 5 for at møde kl 6 og dette var hårdt da jeg jo er vant til tidligst at møde i skole kl. 8. Men det var lækkert at se de gamle kollegaer igen og få tjent en masse penge. Første dag på arbejdet gik så godt at jeg måske blev lidt overmodig og valgte at møde kl. 4 tirsdag hvilket var alt alt for tidligt for mig. Hehe. Men det gode var at det betød to 100 % timer og altså flere penge. Tirsdag aften lavede Simon og jeg aftensmad til min familie og derefter blev der spillet spil med Jonas, mor og Simon. Det var en rigtig hyggelig aften.

Torsdag havde jeg fri og den fridag brugte jeg sammen med svigerfamilien i Århus hos Simons søster. Det var helt vildt hyggeligt med god mad og hygge med brætspil.

Fredag og lørdag stod den igen på arbejde. Fredag aften var jeg med to af mine skønne veninder i Århus og se FCM banke AGF 4-0 og det var sjovt at prøve at køre med fanbussen og mærke stemningen på en anden måde og mere tæt på.

Lørdag aften var der påskehygge hos min familie. Jonas var taget til Holland med hans fodboldhold så det var bare Simon, mor, far og jeg og vi fik god mad. Til dessert fik jeg årets første jordbær og de var vildt lækre. Efter maden tog vi ud i Løvebakkerne som nu hedder Dyrehaven for at gå en tur i det gode forårsvejr. Simon og jeg har været derude en gang før i år men der så vi ingen dyr så vi regnede heller ikke med at se nogen denne aften men ca. halvvejs på vores tur så vi ALLE dyrene komme gående over stien og det var hyggeligt. Da vi kom hjem spillede vi Sequence og alt i alt var det bare en mega hyggelig aften.

Søndag blev igen brugt med familien. Denne gang i Brande hvor vi var til fødselsdag hos min moster og onkel. En hyggelig dag selvom jeg godt nok var ret træt efter en hel uges arbejde. Da jeg kom hjem blev jeg ringet op af Simon kammerater som han havde været ude og spille fodboldgolf turnering med. De spurgte om jeg ikke ville med på en pizzarestaurant kaldet Papa's og spise med de tre knægte. Det var vildt hyggeligt og dejligt også at se de to fyre igen. Selvom det måske er Simons kammerater bliver jeg bare glad af at se hvor glad han er sammen med dem og derfor nyder jeg også min tid med dem. De er nogle sjove og hyggelige fyre og nogle gode kammerater til Simon.

Efter Papa's var det meningen at Simon og jeg skulle have en hyggelig aften sammen. Det startede med vi fandt nogle t-shirts på nettet som han købte til Florida turen og derefter skulle vi se en film. Men efter filmen var sat på og vi havde fået os lagt til rette i sofaen gik der ikke mere end 20 minutter så faldt Simon i søvn. Jeg var også træt så det endte med at vi slukkede og gik i seng i stedet. Mandag sov vi længe og nød den sidste tid sammen inden jeg tog mod Århus igen.

Påsken har måske stået meget på arbejde men synes så sandelig også den har indeholdt en masse kærlighed fra både venner, familie og Simon. Jeg har nydt tiden og ville ønske det varede længere men sådan er det desværre ikke. Nu kan jeg bare se frem til sommerferien hvilket jeg så absolut også gør.

- Glücke

torsdag den 3. april 2014

Roomies engang - roomies igen

Så skete det endelig!

Det sidste næsten halvandet år har jeg og min super dejlige veninde Amalie søgt efter en delevenlig lejlighed. Amalie kender jeg fra efterskolen hvor vi boede på værelse sammen og havde det mega godt sammen. Vi kender hinanden rigtig godt og kan fortælle hinanden alt. Og eftersom vi havde prøvet at bo sammen før synes vi begge det kunne være lækkert at gøre igen nu hvor vi begge studerer i Århus. Jeg vidste inden jeg skulle flytte at jeg helst ikke ville bo alene da jeg hurtigt kan føle mig ensom og mangle noget kærlighed og samtidig ville jeg også helst bo med nogen jeg vidste hvem var. Så ville jeg tør sige hvis jeg var utilfreds med noget og jeg ville på forhånd vide hvordan personen ville "opføre" sig.
Så Amalie og jeg begyndte at søge, men en delevenlig lejlighed i Århus N eller Århus V til en SU-venlig husleje er dælme svært at finde.
Men NU har vi endelig fået tildelt en lejlighed og fra d. 1.7 kan vi igen kalde os roomies og jeg glæder mig helt ekstremt meget. Det er en fin 64kvm stor lejlighed med to næsten lige store værelse (1kvm forskel) og et køkken hvor vi kan have et spisebord så vi kan spise sammen og have nogle gode samtaler. Derudover får vi en lækker altan så vi også kan gå ud og spise hvis det er det vi vil. Og så ligger det i Århus N ca 7 min på cykel til skolen og 10 min til centrum så det er bare perfekt.

Så den roomie jeg havde på efterskolen kan jeg snart kalde for roomie igen og så skal vi bare have lavet lejligheden til vores hyggelige hjem. Og det glæder jeg mig til.

Denne skønne tøs skal jeg dele bolig med - hvor heldig har man lov at være.

- Glücke